Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 46. 15 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 46 1912
ikke mere end tilstrækkelig til at dække
utgifterne ved nedrivningen.
Driftsmidlerne kan paa grund av
forældelse ogsaa faa negativ værdi, da det
arbeide som er forbundet med at fjerne
dem, ikke opveies av materialværdien.
Saaledes er ved nedrivning av de nu
hyppig anvendte jernbetonbygninger
materialet absolut værdiløst, og
nedrivnings-arbeidet et forbundet med overmaade
store omkostninger og vanskeligheter. Er
en saadan bygning forældet, vil den
derfor kunne ha en betydelig negativ værdi.
Det er tildels anvendt i industrielle
bedrifter efter en tids forløp at opføre
de nedskrevne driftsmidler i høkerne med
en værdi av kr. 1.00 pr. stk. Og da de
allerfleste av heromhandlede driftsmidler
efter kortere eller længere tid biir
praktisk talt værdiløse, gaar man ut fra som
det eneste rigtige at de amortiseres helt til 0.
*
I fuld overensstemmelse med de foran
anførte grundprincipper fremkomDew norske
fællesforening for haandverk og industri med
sit foreløbige forslag, hvori var opstillet
følgende satser i pct. av det oprindelige
værdibeløp:
Bygninger av mur .... 2^— 4 °/0
av træ med grundmur 5— 6
skurbygninger uten
grundmur ............................... 10 -
Kraftanlæg med tilbehør:,
dampmaskiner med kjel,
rørledninger og tilbehør 8—10
eksplosionsmotorer. . . 10—15
turbinanlæg.................6— 8
elektrisk maskineri . . 10 -
kraftoverføringsanlæg med
ledninger................5— 6
vandkraftanlæg med
dammer, rørledninger,
transportveier etc........... 3— 5
Transportindretninger:
veier og jernbaner
(underbygn.) ............................. 2 -
jernbaneoverbygning,
lokomotiver og
vognmateriel ............................ 10 -
kraner, og løfteindretninger 10
hester......................10—15
vogn er og sæletøi ... 10
automobiler...................... 20 -
Papirfabrikker:
maskiner og inventar. . 10
Tekstilindustri:
tekstilmaskiner .... 6— 8
sy- og strikkemaskiner . 10—15
Bryggerier:
fast maskineri .... 10 -
løst maskineri .... 15 -
lagerfater......................... 6 -
transportfater .... 15 -
restaurationsmobilier . . 20 -
Møllebruk:
arbeidsmaskiner ... 7^ -
Mekaniske verksteder-.
maskiner og andet for
driften nødvendige
inventar .................. 10
Tobaksfabrikker:
maskineri vedr. cigaret- og
snusfabrikker. ... 15 °/0
maskineri vedr. karverier
og cigarfabrikker . . 10 -
maskineri vedr. tobaks-
spinderier .......................... 5 -
Chokoladefabrikker:
maskiner^ og andre faste
indretninger .... 8—10
»løse indretninger« (for-
mer, bassin o. 1.) . . 25 -
Maskineriihaandverksbedrifter 10—12
Inventar....................10—15
Verktøi og redskaper . . . 25—33 ^3 -
De her opstillede satser er ikke noget
kontorforslag; do er støttet til en række
kraftige, sakkyndige uttalelser fra
praktiske bedrifter paa de forskjellige omraader
og fra de forskjelligste kanter av vort
land. Og uttalelserne stemte forbausende
godt overens.
Dette foreløbige forslag har nu været
omsendt til fornyet uttalelse og
komplettering; og forslaget har vundet tilslutning
fra alle hold. Enkelte har dog uttalt
at de foreslaaede satser tildels maa
ansees for lave. Gjennem de mange
praktiske uttalelser der saaledes ligger til
grund for forslaget, og den alsidighet
hvormed det er behandlet, maa det siges
at det betegner et virkelig sakkyndig
forslag.
*
* *
Efterat de fleste uttalelser fra de norske
industridrivende var indkommet til
Fællesforeningen, blev jeg rent tilfældig bekjendt
med at et tilsvarende arbeide i 1910 var
utført av de tyske handelskamre.
Man gik ut fra følgende
gruppeinddeling:
a) utelukkende dagdrift,
b) dag- og natdrift,
c) periodiske bedrifter (som
sukkerfabrikker, brændevinsbrænderier) og
d) ambulerende bedrifter (især inden
landbruket og ved boringsarbeider og
arbeider under jorden),
hvorefter opstilledes følgende satser
i °/0 av det oprindelige værdibeløp
(tabel I):
Som det vil sees stemmer de tyske
satser forbausende godt med de norske
uttalelser. De av handelskamrene i
Tyskland opstilte satser er et uttryk for hvad
der i loven er anført om
»forretningsmæssig sædvane«, og satserne er heltut
anerkjendt av de tyske
ligningsmyndigheter. Gjennem korrespondanse med
ingeniør, industrirevisor C. M. Lewin i
Berlin har jeg bragt i erfaring at
lig-ningsmyndigheterne i den senere tid
ogsaa har anerkjendt høiere
avskrivningssatser end de ovenfor anførte, naar disse
høiere satser er behørig begrundet.
*
Tiltrods for at baade Fællesforeningens
forslag og de tyske bestemmelser var
oversendt til Riksskattestyret, ser det ikke
ut til at de er blit værdsat som
sakkyn
dige uttalelser, idet der i de
bestemmelser som Riksskattestyret har fastsat, ikke
er tat det ringeste hensyn til uttalelserne.
Riksskattestyret har nemlig fastsat
følgende satser i °/0 av den til enhver tid
nedskrevne værdi:
A. Skibe og fartøier.
1. Damp- og seilskibe av jern
eller staal, anvendt i
almindelig fart samt større
motorfartøier av jern eller
staal............................5 à 6 °/0
2. Dampskibe av jern eller
staal, i malm- eller
frugtfart, passagerskibe med
certifikat for mindst 100
passagerer samt
dampskibe av træ . . . . 6 à 7 »
3. Seilskibe eller motorfar-
tøier av træ......................4 à 7 »
B. Industrielle anlæg og maskiner.
1 . Fabrik- og andre
industrielle bygninger av sten,
jernbeton eller lignende . 1 à 2 »
2 . Fabrik- og andre
industrielle bygninger av træ med
eller uten grundmur . . 2 à 3 »
3 . Fast maskineri
(driftsmaskineri .......................6 à 10 »
4 . Løst maskineri
(arbeidsmaskiner) ................8 à 12 »
5 . Møllemaskineri . . . . 5 à 7 »
6 . Lagerfater i bryggerier . 5 à 6 »
Kraftmaskiner.
7 a. Dampmaskiner med
kjeler og andet tilbehør . 4 à 6 »
8 b. Eksplosionsmotorer . . 8 à 10 »
9 c. Turbiner m. tilhørende rør 3 à 4 »
10 d. Elektrisk maskineri . 5 à 7 »
11 e. Kraftoverføringsanlæg,
bortset fra de elektriske
ledninger , . . . . 4 à 5 »
Transportmidler.
12 a. Rullende
jernbanemateriel ........................2 à 3 »
13 b. Kraner og
løfteindretninger ......................4 à 5 »
14 c. Automobiler . . . . 10àl2 »
15 d. Arbeidshester . . . . 8 à 10 »
C. Landbruksmaskiner m. v.
1. Fjøs-, lade-,
staldbygninger og lignende
driftsbygninger av sten . . . . 1 à 2 »
2. Tilsvarende bygninger av
træ eller av sten og træ 2 à 3 »
3. Større landbruksmaskiner
d. v. s. av mindst 100
kroners værdi...............4 à 6 »
4. Arbeidshester............6 à 8 »
*
Denne Riksskattestyrets avgjørelse —
stik imot de sakkyndige uttalelser —
har vakt en berettiget opsigt i
industrielle kredser. Bestemmelserne er efter min
private formening helt i strid med loven,
idet de ikke dækker dennes uttryk
»værdiforringelse paa grund av slit og
forældelse«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0614.html
