Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
597
driftsmidler blir forældet og maa utskiftes
længe før de er utslitt. Bygninger av alle
slags maa ofte rives ned eller ombygges
og utvides før de er ubrukbare; de er
»forældet« (og dermed værdiløse) længe
førend de er faldefærdige av ælde. Det
samme er tilfælde med næsten alleslags
maskiner. Selv dampmaskinerne, der i
teknisk henseende efter en mangeaarig
utvikling skulde være naadd frem til
standardtyper, der skulde kunne holde sig
fremover, »forældes« ofte (biir ulønsomme
i drift og dermed omtrent værdiløse)
derved at de paa mange omraader biir
fortrængt av mere moderne kraftmotorer,
som dampturbiner, forskjellige slags
eksplosionsmotorer, elektrisk drivkraft o, s v.
Og endnu oftere er det vel tilfælde at
en maskin maa utskiftes paa grund av
ombygninger og utvidelser, længe før
maskinen er utslitt. Den værdi en saadan
gammel utrangert dampmaskin har, er
høist ubetydelig og overstiger sjelden
skrapjernsprisen.
Da alt arbeide med forældet materiel
ikke betinger nogen lønnende produktion,
er det av stor betydning at bedrifterne
forbereder sig paa at møte forældelsen av
sine driftsmidler og i tide sørge for at
det utslitte materiel kan erstattes av nyt
og moderne utstyr.
Har man paa rette maate den
fremtidige forældelse for øie, kan det
forekomme at den bokførte værdi av
driftsmidlerne til en tid er mindre end den
virkelige værdi, (Fig. 3.) — men denne
tilsyneladende feil, — der altsaa rettes
naar forældelsen indtræder, — er ikke
alene forretningsmæssig fuldt forsvarlig,
men absolut tilraadelig og maa antages
at være helt lovhjemlet.
Driftsmidlernes »forældelse« vil i de
allerfleste tilfælder nødvendiggjøre et
ganske betydelig tillæg til de
avskrivnings-procenter, der ellers biir at forudsætte for
deres tekniske »slit«. Og naar
skatteloven indeholder bestemmelser om at
av-skrivningerne baade paagrund av slit og
paa grund av forældelse skal kunne
fraregnes som skattefrit fradrag i
bruttoindtægten, tilsiger dette umiddelbart at
grænserne for avskrivningerne bør gjøres saa
rummelige at forældelsen kan
medregnes, selv om ikke endnu alle bedrifter
har forstaaelsen av at ta hensyn til denne
under sin forretningsførsel.
I figur 3 er angit et tilfælde hvor
værdien ikke synker kontinuerlig, men viser
sprang paa grund av tekniske opfindelser
eller ombygninger og utvidelser av bedriften.
Denslags momentane værdisynkninger av
»forældelser« er det umulig paa forhaand
Fig. 3. Eksempel paa amortisation av maskiner etc.
at beregne, hvorfor amortisationskurven
maa vælges saa steil (amortisationstiden
saa kort) at driftsmidlet er helt nedskrevet
naar overraskelsen melder sig — eller
ialfald saa meget nedskrevet at man har
raad til nyanskaffelser inden en;
rimelig tid.
Den indtegnede værdikurve er kun at
betragte som et eksempel. Ingen kan paa
forhaandbedømme hvilke overraskelser der
vil komme.— Det vil dog altid være
bedrift-ternes ledere som sitter inde med de
bedste forutsætninger til at kunne
bedømme de sandsynlige overraskelser og de
derav følgende sandsynlige forældelser.
Det vilde derfor ogsaa være naturlig om
ligningsmyndigheterne — saaledes som i
Tyskland — i størst mulig utstrækning
gav disse ledere fri hænder til at
fastsætte de satser som disse anser rigtige.
Avskrivningerne maa ske i °/o av det
oprindelige værdibeløp.
Et meget væsentlig spørsmaal er det,
hvorvidt amortisationen skal ske i °/0 av det
oprindelige værdibeløp eller i °/o av den
bokførte værdi (restbeløpet), og om dette
spørsmaal har der staat endel diskussion.
Amortisationen i °/0 av det oprindelige
værdibeløp har den fordel for den anden
fremgangsmaate, at man faar avskrivningen
jevnt fordelt med et like stort beløp for hvert
aar. Paa den anden side fordrer den
endel mere detaljert bokførsel. Men det er
ikke tvil om at det er den rigtigste
fremgangsmaate, — hvis man vil fastsætte
konstante procentsatser.
Gaar man ut fra den tidligere angivne
værdikurve, (fig. 4) vil det sees at den
rette linje, som repræsenterer
værdiforringelsen naar man regner i °/o av det
oprindelige beløp, — ligger meget
nærmere den virkelige værdikurve end den
kurve man faar ved at regne i °/0 av
restbeløpet. — Dernæst vil man se at
kurven for amortisation i °/0 av restbeløpet
har meget let for at gaa utenfor den
virkelige værdikurve — hvis man ikke
sætter procentsatserne meget høie.
Endelig vil man ved restbeløpkurven maatte
akskrive mest i de første og vanskeligste
aar, da bedrifterne maaske ikke magter
at føre tilstrækkelige saadanne i sine
regnskaper. — Til 0 kommer man først
efter uendelig lang tid.
Med disse begrundelser er det ikke tvil
om at det er det rigtige at fastsætte
av-skrivningsprocenterne av det oprindelige
værdibeløp. Av de industridrivende som
har uttalt sig om dette spørsmaal, har
saagodtsom alle anbefalet dette
sidstnævnte princip lagt til grund. Av
utenlandske autoriteter som jeg har fundet
har uttalt sig om saken kan nævnes
Professor Leitner, Berlin, Ingeniør og
Industrirevisor Carl M. Lewin,
Regie-rungsrat Richard Maatz og Dr. Paul
Gerst ner, Berlin. Alle disse har meget
sterkt uttalt sig for at avskrivningerne
maa ske i % av det oprindelige
værdibeløp. Dr. Gerstner har i sin bok av
iaar »Bilanz-Analyse« bl. a. uttalt at
»denne metode at avskrive av den til
enhver tid bokførte værdi er baade relativt
Fig. 4.
og absolut feilagtig og kan ikke bekjæmpes
kraftig nok, hvortil nu alle moderne
forfattere paa dette omraade slutter sig.«
Som nævnt vil fremgangsmaaten
regnskapsmæssig byde paa endel vanskeligheter
i overgangstiden, idet det jo ikke altid
er let f. eks. av en maskinkonto at finde
ut det oprindelige værdibeløp. Man vilde
antagelig bli tvunget til efterhvert at gaa
over til et kortsystem for driftsmidlernes
avskrivning, saaledes som det forresten
allerede er i bruk i flere herværende
bedrifter.
Følgende Skema vil sikkerlig kunne
anvendes med fordel i de fleste bedrifter:
Maskin: Nr.:
Plads:
levert av: levert: Indkjøpspris:
Avskrivning % kr. Assurert for kr.
Aar [-Avskrivning-] {+Avskriv- ning+} Bokført med Aar [-Avskrivning-] {+Avskriv- ning+} Bokført med
Amortisation til 0.
Endnu gjenstaar et principspørsmaal,
nemlig hvorvidt avskrivningerne skal føres
helt ned til 0. Naar derom intet er
anført, maa man gaa ut fra som skattelovens
mening at driftsmidlerne kan amortiseres
helt til 0, hvis driftsherrerne finder dette
tjenlig. I landsskattelovens § 50 og
byskattelovens § 40 er det med hensyn til
nedskrivning av skibes værdi foreskrevet
at denne ikke kan reduceres skattefrit
længere end til V4 av den oprindelige
værdi.
For maskiner og bygninger m. v. er
det derimot ikke i skatteloven anført
nogen grænse, hvorefter nedskrivningen
skal ophøre. Naar en maskin skal utskiftes,
overstiger dens værdi som før nævnt
sjelden skrapjernsprisen og er altsaa høist
ubetydelig. Det samme er tilfældet med
bygninger som skal nedrives; de
indvundne materialers værdi er mangen gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
