Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
603
Fig. 1 & 2 viser gjennemsnit av den
ene dampcylinder med slideskap og
slide-bevægelse i en dupleks (Worthington)
pumpe. For at hindre dampstemplet i at
slaa imot laag og bund, er dampcylinderen
forsynet med 2 porter i hver ende, den
ydre for damptilløp og deu indre for
dampavløp. Naar stemplet nærmer sig
enden av slaget, stænges avløpsporten av
stemplet, hvorved deu indestængte
eks-haustdamp komprimeres og derved
hindrer stemplet i at løpe helt ut.
Under normal gang vil da pumpen
arbeide med korte slag og et stort
klaringsrum. Dette i forbindelse med total mangel
paa ekspansion, og ikke mindst derved
at dampporten er helt aapen efter endt
arbeide, hvorved dampen uhindret
strømmer ind i cylinderen, bevirker at disse
pumper har et uforholdsmæssig stort
dampforbruk sammenlignet med andre
typer.
Den nye type fig. 3 og 4 har kun en port
i hver ende av cylinderen. Naar stemplet
nærmer sig enden av slaget stænges
dampporten av sliden som staar i direkte
forbindelse med stempelstangeu.
Ved en mekanisk forbindelse mellem
de to slidestænger og slider skiftes for
damp og ekshaust naar det motsatte
stempel bevæger sig den sidste del av
slaget, i likhet med den gamle type.
Forskjellen mellem de to typer ligger
altsaa deri at i den gamle type er der
ingen mekanisk forbindelse mellem stemp-
Om Fremstillingen av porøse Metaller
holdt direktøren ved Den polytekniske
Læreanstalt i Kjøbenhavn, professor J. H.
Hannover, foredrag i N. I. A. F.
Kri-stianiaavdelings møte den 8de november.
Da foredragets væsentlige indhold
allerede har været gjengit i »Teknisk
Ukeblad«, tillater vi os at henvise til nr. 35
for iaar, pag. 449.
Paa foranledning omtalte professoren
efter foredraget den betydning som hans
opfindelser maa antas at ville faa for den
elektriske akkumulatorindustri.
Opfindelsen blev mot professorens vilje
bekjendt i april iaar.
let og egen slide. I den nye type
derimot staar sliden i direkte forbindelse
med stemplet, hvorved opnaas en
dampfordeling i likhet med svinghjulmaskiner.
Som det vil fremgaa av illustrationerne
er den hele anordning yderst enkel.
Av forbedringer forøvrig kan nævnes
en mere betryggende anordning av
vandventilerne for at hindre disse i at arbeide
sig løs. Ventilanordningen har altid været
det svake punkt i en pumpe, og
forskjellige systemer anvendes for at hindre
ventilsæterne fra at løsne. Flere
fabrikanter skruer sæterne ned i godset, en
anordning som er fuldt betryggende, men
har igjen den ulempe at naar disse
engang skal utskiftes, har man let for at
ødelægge gjængene i pumpehuset. Koniske
ventilsæter, som andre fabrikanter
anvender, lar sig let utskifte, men kræver til
gjen-gjæld en omhyggelig tilpasning, hvis man
skal være nogenlunde betrygget.
Den nye ordning bestaar deri, at saavel
sæter som ventilbolter holdes paa plads
av stoppeskruer, tilsat efter at
ventil-laaget er paaskruet. Ved denne
anordning undgaar man tillike den løse
ventil-plate med pakning mellem de forskjellige
ventilkamre. Ved at fjerne ventillaaget
kan saavel stige- som sugeventilerne med
sæter let uttages for eftersyn og
indslip-ning, da de kun er løst tilpasset i de
cylindriske utborede huller, en anordning
som vistnok enhver maskinist vet at
sætte stor pris paa.
Paa dette tidspunkt var der ved de
danske statsbaner drevet endel forsøk
med akkumulatorer av porøse blyplater.
Platerne var imidlertid indtil da samtlige
blit ødelagt undtagen en. Og denne ene
viste en saadan kapacitet at den holdt i
39 timer, mens statsbanernes vanlige
ak-kumulatorplater kun holder i 7V2 time.
De nuværende akkumulatorvogner har
nemlig kraft til belysning av 16 vogneri
7^2 time. Da maa akkumulatorerne igjen
lades. Grunden til at denne sidste plate
ogsaa gik istykker, maa tilskrives at
strømmen ikke blev ordentlig fordelt.
Da nu opfindelsen blev bekjendt, blev
der for utnyttelsen dannet et aktieselskap
med en kapital av kr. 300 000. Herved
har man opnaadd midler til at drive
forsøk i større maalestok. Og en fabrik for
fremstilling av porøse metalplater er nu
igang, men man er naturligvis endnu ikke
kommet langt.
Vanskeligheten ligger i strømfordelingen.
Man har i denne hensigt forsøkt at klemme
randen av platen sammen, men den
metode duet ikke. Man har dernæst
forsøkt at gjenlodde hullerne langs randen,
men det duet heller ikke.
Nu laver man en massiv blyplate i
midten av 1 mm.s tykkelse og anbringer
porøse plater paa begge sider. Strømmen
tilføres midtplaten, og man haaber derved
at faa en sikker strømfordeling. Men for
nu at faa vite hvordan en saadan plate
holder f. eks. i et halvt aar, vil der
naturligvis ogsaa medgaa et halvt aar.
Nutidens automobilakkumulatorer har
en kapacitet av 35 wattimer pr. kg., og
disse vogner kan kjøre 100 km. ialt 100
gange. Og saa er de færdige. Professor
Hannover antok at han kunde vente 55
wattimer pr. kg.; men han vilde
foreløbig være henrykt selv om han fik noget
mindre, naar platerne kun biir virkelig
holdbare. Han forsikret derimot at han
ikke hadde til hensigt, hvad, et tysk
tidsskrift hadde beskyldt ham for, at ville
overskride Farradays lov.
Og selv om man kun fik
automobilakkumulatorer, hvormed man bare kjørte
det dobbelte av de nuværende, saa vilde
naturligvis allerede da meget være naadd.
K B.
Mindre Meddelelser.
Internationale Brevtelegrammer i
Belgien. Belgien er det første land som har
indført ordningen med brevtelegrammer i den
internationale samfærdsel.
Allerede ved overenskomst av 12te mårs d. a.
er brevtelegramforbindelse oprettet med Frankrike
med en takst av kun 5 centimer pr. ord. Der er ogsaa
aapnet adgang til abonnement efter en pris av 150
frcs. for første maaned og 75 frcs. for hver av
de følgende. Abonnenter kan derfor daglig
telegrafere indtil 150 ord; for hvert ord derover
betales 5 cent, i tillæg. Den mindste takst for alm.
enkelt telegrambrev er 1.25 frcs.
Siden august iaar har Belgien ogsaa istandbragt
brevtelegramforbindelse med de Forenede Stater og
Kanada. Angaaende herhen hørende bestemmelser
meddeles følgende:
Brevtelegrammer vil til enhver tid bli mottat i
alle landets telegrafstationer, men biir udelukkende
befordret over linjerne „Anglo", „Cable direct" og
„Western Union". De maa altid være avfattet i
et enkelt sprog og med klare forstaaelige ord uten
benyttelse av kode-ord; tillatt er tysk, engelsk,
fransk og flamsk. Telegramadresse kan benyttes.
Der sjelnes mellem dagbrevtelegrammer og
uke-slutbrevtelegrammer’. „télégrammes-lettres du jour"
(T. L.) og „télégrammes-lettres de fin de semaine"
(T. W.). Forskjellen ligger i befordringen til New*
York henholdsvis Montreal, og denne foregaar
saadan, at ved dagbrevtelegrammer rækker den
telegrafiske gjengivelse mottagelsesstedet saa betids at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
