Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 46 1912
Som bekjendt har disse to arbeidsgrener
hittil ikke git hverandre stort at bestille.
Fraregnet de forøvrig snart opregnede
arbeidsmaskiner til jordens bearbeidning
og høstens indbjergning er jordbruket i
det væsentligste henvist til de ældgamle
empiriske forskrifter for sin drift som
sædskifte, gjødsling, kalkning, grusning
etc. De moderne arbeidsmetoder synes
ikke at passe her.
Ja saaledes har det været, men vil det
altid forbli saaledes?
Ser vi tilbake og følger utviklingen av
den i vore dage fremskredne tekniske og
kemiske industri, vil vi se at den basis
som bærer hele denne utvikling, ikke
bestaar i andet end et eksakt videnskabeligt
kjendskap til de for hver enkelt industri
grundlæggende kemiske eller fysiske
fænomener. Faradays eksperimenter over
induktionsstrømmer danner sammen med hans
efterfølgeres arbeide grundlaget for den i
vore dage sterkt utviklede
elektrotekniske og elektrokemiske industri. De
kemiske, tekniske og metallurgiske industrier
er den praktiske anvendelse av
eksperimentatorernes forsok i laboratorierne. De
første er utænkelig uten de sidste. Men paa
samme maate er det med forbruket. En
utvikling av dette paa høide med tidens
krav er utænkelig, saalænge ikke det
videnskabelige kjendskap til de fænomener
som er grundlæggende for jorddannelsen
og for de processer som betinger
næringsstoffenes frigjørelse heri, foreligger. Men
som jeg tidligere har gjort opmerksom
paa, dette kjendskap foreligger endnu
ikke. Det maa derfor skaffes tilveie.
Men paa hvilken maate?
Studererer man naturen, lægger man
snart merke til at der er to ting som
karakteriserer fænomenerne her, nemlig
langsomhet og umerkbarhet. De kræfter
som bevirker fænomenerne, er i og for sig
kolossale, men de er saa overordentlig fint
fordelt, ofte over store strækninger.
Derfor andrager de sig vor erkjendelse, og
det er først naar likevegten mellem
kræfterne av en eller anden grund biir
forstyrret, at en pludselig utjevning
finder sted med larm og spektakel som i
storm, jordskred, lyn og jordskjælv. Da
først biir menneskene opmerksom paa det
øieblikkelige fænomen, mens deres sanser
har været ganske upaavirket av de
langsomme forskyvninger, som gjennnem
større eller mindre tidsrum bevirker
like-vegtsforstyrrelsen og dermed utløsningen
av det synlige fænomen. Det vi iagttar
i lyn, storm, jordskred er derfor ikke et
fuldstændig fænomen, men en
koncentration av de virkende kræfter, som i sig
selv og under naturlige forhold er
usynlige og umerkbare. Skal mennesket derfor ha
haab om at komme til kundskap om de
love som bevirker fænomenerne, maa
disse paa kunstig maate koncentreres,
kræfternes spil maa kunstig efterlignes.
En nærmere betragtning vil snart vise
os at al naturvidenskabelig metode og
den herpaa grundede industri beror paa
koncentration og efterligning av naturlige
fænomener. Naturstudium uten eksperimentel
forskning aapenbarer ikke naturlovene.
Jordforskningen har hittil nærmest
været klassifikation, beskrivelse av
jordartstyper og deres mineralogiske’
oprindelse med spekulationer over lagenes
dannelse ved isens og vandets arbeide
gjennem tusener av aar. Men denne
nødvendige basis for det videnskabelige
forskningsarbeide er nu lagt; hvis vi stræber
efter at faa fuld forstaaelse av
naturfænomenernes indre mekanisme, vil det
være nødvendig likesom for de andre at
faa istand den kunstige efterligning, og
det kan bare opnaaes ved eksperimentets
hjælp.
Men hvorledes skal nu dette arbeide
praktisk lægges an?
Der maa efter min formening
begyndes med det som er det vigtigste,
nemlig kvælstofproblemet.
Hvorledes foregaar kvælstofbindingen i
jorden og hvilke kræfter er her mest
virksomme, de kemiske eller de
biologiske?
Disse forhold er nemlig endnu ikke
helt opklaret. Man har rigtignok fundet
nogen bakterier, som er istand til at binde
luftens frie kvælstof og overføre det i
organiske forbindelser; men man har
allikevel ikke kunnet avgjøre om
kvælstofbindingen i jorden væsentligst
skyldes biologiske eller kemiske kræfter. Ti
ethvert forsøk paa at bevise ved
eksperimenter fra naturen de fundne bakteriers
betydning for kvælstofomsætningen under
naturlige forhold har hittil slaat klik.
Flere kemikere mener at det er kemiske
processer som spiller den vigtigste rolle
her; men de har heller ikke kunnet føre
noget bevis, tsaa saken foreløbig staar
uopgjort. Størsteparten av de
meningsberettigede staar dog paa
bakteriologernes side.
En ny dupleks damppumpe.
Av ingeniør I. Kofoed.
Der er i disse dage av mig indlevert
patentansøkning paa en dupleks
damppumpe, hvis hovedfordeler fremfor den
kjendte type paastaas at være mere
dampbesparende, en større kapacitet paa
Disse spørsmàal er det av overmaade stor
vigtighet for jordbruket at faa løst. Det
efterfølgende vil gi en forestilling om
hvad tal her maa regnes med.
Efter Grandeau forbruker Frankrikes
høst, som har en værdi av mindst 10000
millioner francs, aarlig 600 000 ton
kvælstof ; bare halvdelen av dette kommer
tilbake i form av naturlig gjødsel. Resten
maa skaffes tilveie ad anden vei. Nu er
av Chilisalpeter ca. 1 200 000 ton
til-gjængelig’for hele verdens landbruk, men
den kvælstofmængde som findes heri, ca.
200 000 ton, er mindre end hvad høsten
forbruker bare i Frankrike!
Det vil forstaaes at overfor saadanne
krav biir de mængder kvælstof som kan
frembringes i en overskuelig fremtid av
den norske salpeterproduktion, ikke store.
Da nu salpeterleierne i løpet av en 20
— 30 aar forutsees at være uttømt, maa
vi vende os til andre kanter, og da er
intet nærmere end jorden selv.
Sandsynligheten taler for at der finder
ukjendte processer sted i jorden, hvorved
der bindes frit kvælstof, men som de
fleste processer i naturens eget milieu er
de altfor litet kon centrert til at kunne
iagttages direkte. Det vil først kunne
paavises ved den eksperimentelle
forskning, men vel at merke ved den
forskning som rettes fremover. Det filosofisk
tilbakeskuende, som i saa mangt har
kjendetegnet det officielle videnskabelige
arbeide, maa nu vike tilbake for den
fremadseende eksperimentelle aand. Bare
paa den maate vil det lykkes os at
fravriste jorden de hemmelige kræfter, som
skal bære menneskehetens fremtidige
utvikling.
grund av fulde pumpeslag under alte
hastigheter samt en forenklet konstruktion.
For bedre at kunne forklare forskjellen
mellem den gamle og den nye type, er
det nødvendig at illustrere begge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
