Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 22 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 47 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Indhold: Direktør I, P. Friis. Stortinget 1913 —15. Statsbanerne og hovedbanen. Maskintold og sagkyndighet. Gerhard Munthes dekorationer i Kristiania
børs. Industriel sterilisering av vand med ultraviolet lys. Svelning av cement og beton. En cementkanon. Konkurransen om Bergens privatbank.
Brevkasse. Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Direktør 1. P. Friis.
I det sidste aar har ikke »Gamle Friis«
været saa ofte at se hverken ved
foreningsmøterne eller paa gaten. Man
savnet hans gode ansigt og hans altid
elskværdige og venlige hilsen. Man hørte han
var begyndt at skrante. Og i tirsdags
mottok vi det triste budskap at den
høit agtede kollega var død.
Direktør Friis var født i 1827. Han
tok bergeksamen i 1850 og var derpaa med
som geolog ved den dansk-engelsk
Grønlandsekspedition 1851—53, hvor han drev
prøvedrift bl. a. efter kobber. Han
opdaget da store kobberf elter og anbefalte dem
i sin indberetning som særdeles
drivværdige. Men indberetningen blev lagt ad acta.
Først i de sidste aar er den saa at si
tilfældigvis fundet frem, efter at grubedrift
er kommet igang deroppe. Og det er os
meddelt at den nu har gjort sin store
nytte. Vi vet ogsaa at dette var noget
av det som glædet hr. Friis mest i de
sidste aar. Det taler ogsaa til megen
ære for hans dygtighet og indsigt.
I 1854 blev Friis ansatt som overstiger
ved Kongsberg sølvverk; herfra gik han
Teknisk Ukeblad — 47
1861 i samme egenskap over til Røros
kobberverk, hvor han i 1872 overtok
direktørstillingen, som han saa beklædte
under tildels vanskelige forhold indtil
1888, da han gik av med pension og
flyttet til Kristiania, hvor han senere har
bodd. Her lagdes der meget snart
be-.slag paa hans kundskaper og store
erfaring. Saaledes var han i længere tid
be-skjæftiget ved Den geologiske
undersøkelse, var medlem av en kommission til
undersøkelse av Gravehalstunnellens
geologiske forhold, statens konsulent i
anledning av Værdalsskredet samt i flere
aar leder av de av et privat seiskap
igangsatte boringer efter kul paa Andøen.
Desuten har Friis været privatkonsulent ved
forskjellige grubeforetagender. Under
reiser og besøk ved bergverk i de fleste
av Europas lande fik han tidlig anledning
til at sætte sig ind i den praktiske
bergverksdrift.
I vore tekniske foreninger følte Friis
sig meget snart hjemme, og for disse har
han vist saa stor interesse og ydet saa
meget godt og fortjenstfuldt arbeide, dels
som medlem av bestyrelser og
repræsentantskap og hyppig som foredragsholder,
at hans navn ikke vil bli glemt saalænge
de eksisterer. Han er siden 1908
æresmedlem av Den Polytekniske Forening.
Det betydeligste arbeide for
foreningerne og dermed for fremme av det
tekniske liv herhjemme har han dog nedlagt
som redaktør av »Teknisk Tidsskrift«,
hvis utgivelse han ledet fra 1889 til 1893;,
da dette blad blev slaat sammen med
»Teknisk Ukeblad«. Som fagredaktør for
bergvæsen og kemi arbeidet han i
Ukebladet i aarene 1897—99, og har senere
været en skattet og flittig bidragsyder.
Der biir en tom plads efter Friis i vore
rækker. Og med vemod vil vi mindes
den gamle hædersmand, som nu er
vandret bort.
Stortinget 1913—15.
Stortingsvalgene er nu over med det
politiske resultat vi alle kjender.
Fordelt efter erhverv vil Stortinget i
1913 faa følgende sammensætning:
Gaardbrugere og fiskere . 40
Jurister..................32
Bestillingsmænd . . . . 13
Lærere...................11
Haandverkere og arbeidere to
Redaktører.................6
Kjøbmænd og landhandlere 5
Officerer..................4
Læger......................3
Skibsredere................3
Industridrivende .... 2
Prester....................1
Toldfunktionærer.... 1
Jernbanefunktionærer . . 1
Ingeniører.................1
Sum 123
Ved indordningen i ovenstaaende
klasser vil der altid gjøre sig nogen tvil
gjældende. Særlig er det mange ganger
vanskelig at trække skillet mellem
gaard-brukere og bestillingsmænd.
I ovenstaaende fortegnelse har vi til
bestillingsmænd regnet alle dem hvis titel
tydelig peker paa en »bestilling«. En
lensmand med en stor gaard og en liten
lensmandsbestilling er saaledes regnet i
be-stillingsmændenes klasse. Underofficerer
har vi ogsaa regnet som bestillingsmænd,
uagtet deres hovednæring tildels er
gaards-bruk.
Som »industridrivende« har vi i
fortegnelsen regnet Gunnar Knudsen og
konditor O. Ericksen.
Den ensomme ingeniør er hr.
Valen-tinsen fra Haugesund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
