Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 22 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 47 1912
Stortingets sammensætning efter hovedgrupperne av livserhvervet.
Livserhverv Befolkning Stortingsrepræsentanter
Antal personer over 15 aar i 1910 °/o Antal 19*3 °/o
(46.2)
i. Jordbruk, fædrift, skogbruk og fiskeri . . . 358 643 23-5 40 32.5
/ Industridrivende (308) 1 2 1.6
Industri । Arbeidere og haandverkere . j 239 112 15-6 l 10 8.2
(14-8)
3. Handel, omsætning og samfærdsel 115 109 7-6 5 4.0
(5-2)
4. Off. arbeide og privat imm. arbeide .... 4° 683 2.7 63 51-2
(3-°)
5. Sjøfart 23 185 1-5 3 2.5
% 776 732 (100.0) — —
6. Huslig arbeide 610 764
7. Formuesindtægt, pensionærer etc 74 449 49.1 — —
8. Uten erhverv 63 619
Sum i 525 564 100.0 123 100.0
Tallene i parentes angir procentforholdet for de erhvervsgrupper som er repræsentert i Stortinget’
strielle interessers vedkommende
bedrøvelige nok.
Som det sees er det de immaterielle
erhverv som er talrikst repræsentert i
Stortinget. Inden denne gruppe staar de
enkelte industrien mer eller mindre fjernt
og kan saaledes som regel kun opgjøre
sig et teoretisk eller et audethaands
begrep om dens interesser og behov.
Der er ogsaa stor sandsynlighet for at
en hel del av- disse repræsentanter i
opfatningen av industrielle anliggender
nærmer sig sterkt til den næststørste gruppe:
gaardbrukernes, som efter alt hvad der i
de senere tider er skrevet og talt,
nærmest maa karakteriseres som litet
industrivenlig.
Av det hele Storting er der ikke
mere end 10—15 °/0 som man efter
livserhvervet kan gjøre regning paa har
noget personlig tilegnet syn for industriens
behov og virkeforhold. Og av
arbeidsledere i denne vor næststørste
næringsgren mønstrer Stortinget ved sin
sammentræden bare 2 — to — repræsentanter,
som efter al sandsynlighet ved
regjeringsdannelsen vil reduceres til 1 — en —.
Vi gjentar at dette taler et bedrøvelig
sprog, og det maner industriens mænd
— de faa i Stortinget og de mange
utenfor — til at være spændt paa vakt.
For den tekniske stand er resultatet
like meget nedslaaende. I forrige
stortingsperiode hadde vor stand til at
begynde med 5 repræsentanter. Dennegang
kun 2, hr. Gunnar Knudsen medregnet.
Aarsaken til alt dette skal vi ved
denne leilighet ikke komme ind paa. Vi
vil bare bede alle teknikere, alle
industri
drivende og alle andre med om atter en
gang nøie at studere tabellen.
Den siger tydelig nok hvad man har
at gjøre, hvad man maa gjøre, for i
fremtiden at hjælpe mest mulig paa at
industriens vigtige anliggender i alfald ikke
biir gjort til rene kastebolder mellem
andre interesser som trænger paa.
Samfundets tarv kræver at det tekniske
livs mænd rykker ind i Stortinget i et
antal som stemmer med industriens og
teknikkens betydning i samfundet.
Og det maal maa der nu kraftig
arbeides mot — i første række av den
tekniske stand selv.
Statsbanerne og Hovedbanen.
Som det vil erindres blev
generaldirektør Platou, maskindirektør Hoft’ og
banedirektør Darre-Jenssen i Hovedstyret for
Statsbanerne ved kgl. resol. av 27de
september sidsti. beskikket som
regjerings-valgte medlemmer av Hovedbanens
direktion.
Vi meddelte i nr. 41 at en av
departementets grunde for at foreta dette skridt,
var den at det nye hovedstyre burde
lettes i sin virksomhet ved at sættes i
samme forhold til Hovedbanen som til de
øvrige jernbaneinteressentselskaper.
Vi har i tidligere artikler paavist hvor
nødvendig det i administrativ,
driftsteknisk og trafikøkonomisk henseende er at
faa etablert en kombination av
Hovedbanens og Statsbanernes ledelse. Vi
henviser hertil, og skal kun føie til, at den vei
departementet er slaat ind paa i enhver
henseende er den enkleste og derfor den
bedste og for tiden mest tilfredsstillende.
Men hensigten er ikke helt naadd før
hele Hovedstyret er blit medlemmer av
Hovedbanens direktion. Sker ikke det, vil
der bli et skaar i hele bygningens fasthet
og ensartethet — og forenklingen og
lettelsen vil til en viss grad kunne bli
illusorisk.
De to tilbakeværende direktører i
Hovedstyret — trafikdirektøren og
regnskapsdirektøren — bør derfor, alle saglige
hensyn tat i betragtning, snarest mulig
anbringes i Hovedbanens direktion.
Og nu er anledningen der.
Den 30te ds. skal eierne av
preferense-aktierne vælge sine 3 repræsentanter i
direktionen.
Dette valg beherskes av staten
gjennem Arbeidsdepartementet, idet
aktiemajoriteten sitter paa statens hænder. I
betragtning herav er der ogsaa fuld grund
til at sætte statens interesser paa en
fremskutt plads — saa meget mere som
det — som vi ogsaa før har fremholdt —
maa være selvindlysende at Hovedstyrets
direktører vil ha aapent syn for sin pligt
til at vareta de private aktionærers
interesser, saa langt disse kan forenes med de
almene hensyn.
Vi tør derfor haabe at departementet
ved det forestaaende valg vil ta
konsekvensen av sit sidste valg og anbringe
de resterende medlemmer av Hovedstyret
i Hovedbanens direktion. Først derved
vil den tilsigtede lettelse være naadd, og
først da vil Statsbanernes ledelse være
sat i væsentlig samme forhold til
Hovedbanen som til de øvrige baner hvori
staten har aktier.
Men da er der ogsaa al grund til at
tro at resultatet vil bli godt — saavel for
staten som for de store privatinteresser
som influeres av disse forhold.
Trafikanternes særlige interesser vil
desuten fuldt tilfredsstillende kunne
tilgodesees ved besættelsen av den 6te
direktørstilling.
Maskintold og Sagkyndighet.
Hr. Redaktør.
I anledning av en artikel i Deres ærede
blad nr. 44 betitlet »Maskintold og
Sagkyndighet« tør vi be om plads for
følgende: ;
Der anføres i denne artikel at der fra
vor side ikke skulde være levert nogen
plausibel grund, hvorfor vi ikke vil
benytte den i artikelen omtalte underfeed
stoker. Dette er ikke korrekt.
Som anført i statsraad Konows
utredning av saken i »T. U.« nr. 43, begrun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
