Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 22 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
607
det vi dette bl. a. med, at underf
eed-stokeren let frembringer stikflamme, som
vilde være farlig for vore dampkjeler.
Den tilkaldte specielle sagkyndige sees
hertil at ha bemerket, at der brukes
undervind ogsaa ved den av os
benyttede Meldrum stoker, og han har
formentlig hermed villet ha uttalt, at
ulempen med stikflamme klæber saavel ved
den ene som ved den anden stokertype.
Dette er imidlertid ikke tilfældet.
Den ved Meldrums stoker benyttede
undervind frembringes ved en dampstraale
og er meget svak. Ved maalinger som
vi har foretat med kommuniserende rør,
har der saaledes ikke vist sig nogen
nævneværdig forskjel i lufttrykket under
risten og utenfor kjelen. En saadan svak
blæst kan selvfølgelig aldrig fremkalde
stikflamme, og har saadan heller aldrig
været iagttat her.
Ved underf eedstokeren derimot maa
der anvendes meget sterk blæst,
frembragt ved vifte, hvorved stikflamme er
umulig at undgaa.
I en vandrørskjel er faren ved
stikflamme mindre overhængende, men for
en fyrgangskjel med 850 mm. diameters
fyrganger kan den let bli skjæbnesvanger.
Vi tror heller ikke at underfeedstoker av
fabriktilsynet vilde bli tillat benyttet her.
Naar den specielle sagkyndige ikke har
været opmerksom paa denne meget
væsentlige forskjel imellem de to stokertyper,
saa er det rimeligt at heller ikke
maskin-toldkomiteens to tekniske medlemmer har
været det, og da er de tre sagkyndige
gaaet ut fra feilagtige forutsætninger ved
sakens bedømmelse.
Komiteens øvrige tre medlemmer gjør
neppe fordring paa nogen sagkyndighet
paa omraadet i sin almindelighet, omend
et av disse er interessert i salget —
kanske ogsaa i tilvirkningen — av en
underfeedstoker. Vi tror derfor der er
lagt vel megen vegt paa komiteens
enstemmighet i saken.
Naar den specielle sagkyndige skal ha
uttalt, at det »er godtgjort« at
under-feedstokeren i utlandet »under samme
forhold arbeider tilfredsstillende«, saa kan
han herved ikke ha ment noget andet
end at underfeedstokere i utlandet
arbeider tilfredsstillende paa fyrgangskjeler.
Ti utover det faktum at vore kjeler er
fyrgangskjeler, har han intetsomhelst
kjendskap til forholdene ved vort
kjel-anlæg eller til de fordringer der stilles
til samme. Det forekommer os derfor,
at »Teknisk Ukeblad« tillægger denne
uttalelse fra den sagkyndiges side en
ganske anden og videregaaende betydning,
end hvad der har været den tiltænkt.
Noget argument kan den aldrig bli.
Naar man skal anskaffe en maskin, saa er
det ingenlunde nok at vite at den
anvendes et eller andet sted. Kun rent
oplysningsvis kan dette være av interesse,
saa at man kan faa undersokt under
hvilke forhold og med hvilke resultater
den der arbeider, for derav at trække
sine slutninger om den passer for
forholdene og tilfredsstiller fordringerne ved
ens egen bedrift. At maskinen anvendes
etsteds, er i og for sig ganske
betydnings
løst. Det vilde dog være en
eiendommelig maskin som intetsteds blev anvendt.
Vi har oplyst om at vort kjelanlæg
er knapt, og at vi derfor ikke turde
risikere nogen driftsforstyrrelse. En ulykke
med kjelerne vilde kunnet foraarsake
tap, som maatte skrives med seksifrede
tal. Det vilde da været letsindigt at sætte
ind et apparat, som medførte saadan
risiko. Vi tror heller ikke at vedkommende
leverandør av bemeldte underfeedstoker
vilde ha overtat nogen garanti mot det
tap som paa denne maate kunde ha
opstå at.
At forlange at der under saadanne
om-stændigheter skal betales told, kan ikke
være i overensstemmelse med lovens
aand.
Gerhard Munthes Dekorationer i Kristiania Børs.
Paa Karl Johansgate foran indgangen
til Grand Hotels nye vestibule stod ihøst
en tætbygget herre og saa paa
menneskestrømmen. Han var sportsklædt —
grønligbrun dragt, rød vest av litt aparte farve,
lorgnet i sort snor, hodeplagget husker jeg
ikke, for uttrykket i ansigtet, blikket,
minen, bevægelsen optok resten av
interessen.
Nationaliteten var ikke iøinefaldende.
Indtrykket var det samme som fra før,
fra hans kloke spillende causerier; en
energisk kunstner, hvis temperament
støttes av en arbeidende hjerne i saa høi
grad at man ofte tvinges til at se
manden i belysning av de villige, kloke ord.
Det var Gerhard Munthe.
Dette tilfældige syn bragte mig til at
tænke paa hvor feilagtig det er at gjøre
ham til en saa utpræget national
tolle-knivkunstner, fordi han i sin kunst er
kommet ind paa nationale motiver, der
til syvende og sidst lite har med
nationalitet at gjøre.
Og videre hvor meningsløst det er av
et kritiserende publikum at placere en
kunstner paa et bestemt sted i rækken:
Der har vi dig! Vi forstaar dig nok!
Saan er du! Din utvikling er let at
forklare.
Paavirket av snart den ene, snart den
anden, er du naturlig kommet frem der du
staar, og nu indføres du i protokollen:
Gerhard Munthe, utpræget national
maler. Punktum.
Ja, er det kanske ikke saan det gaar
for sig, og er det ikke saan vort publikum,
vore kritikere og galleridirektører den dag
i dag rangerer kunst og kunstnere.
Jo!
Det er kun gjennem det nationale man
her hjemme søker at finde det geniale,
Det vilde være ønskelig om
eksportindustrien ved opnævnelsen av ny
maskin-toldkomité blev sikret en fyldig
repræsentation.
Ærbødigst
Dammen Paper Mills Af S
G. A. Svensen.
Ovenstaaende forandrer ikke vor
opfatning av spørsmaalets principielle side.
Med hensyn til den uttalte ønskelighet
av at eksportindustrien faar en »fyldig«
repræsentation i maskinkomitéen, maa der
paa det bestemteste protestere mot det.
Det som trænges er at komiteen biir
alsidig sammensat, saa den saglig og
objektivt kan vareta alle interesser.
Ked.
ellers tror man det er forgjæves at søke
Imens gaar kunstnerne der og længter
efter opgaver.
Det har altsaa længe været fastslaat
at Gerhard Munthe er national; man har
det fra hans tepper, kartoner, Haakons
-hallen. Og det var derfor noget
forbløffende — syntes man, at han var gaat
ivei med at dekorere trapperummet i
Kristiania Børs, for i de omgivelser kan
man jo ikke være national.
Men en kunstner føler paa sin egen
maate, ser opgaven ut fra sine egne
forutsætninger, og er til syvende og sidst
kun lænkebunden av sit talents
begrænsning.
Jeg vil derfor ikke engang forsøke at
forklare ham eller hans arbeider i Børsen,
men henviser til hans billeder og til den
forklaring han paa min anmodning har
været saa elskværdig selv at gi.
Den lyder:
»Om jeg skulde bygge et hus, saa vilde
jeg (som vel alle gode arkitekter) gaa til
det sted (gate eller terræn) og notere mig
mit personlige indtryk av, hvordan jeg
helst saa det forlangte hus paa det sted.
Saaledes Ander jeg det ogsaa rimeligst at
ogsaa frem ved enhver dekoration —
enten det gjælder vægfelter eller indredning
av hele rummet, og hvad enten emnet er
angit eller frit.
Her i Børsens trappeopgang var feltene
givne, murens hvite farve ansaa jeg mig
heller ikke berettiget til at ændre, — men
emnevalget var helt frit.
Valget av »handel og sjøfart« (Mercur
og Neptun) laa jo allernærmest som emne
for to tvillingfelter paa flette sted.
Hvorfor da gaa over bækken efter vand —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
