Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 22 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
613
slutning blev iagttat. Tilsvarende
optagelsen av vand under svelningen foregaar
ved koagulationen en vandutsondring;
ogsaa denne kan bemerkes paa cementen
naar avbindingstiden er forbi, alt
overflødig vand skiller sig ut. Det er derfor
let forstaaelig at der i begyndelsen av
avbindingen ikke indtrær nogen
temperaturstigning, men først henimot slutten.
Da stiger termometerets kviksølv meget
sterkt, et tegn paa at de kolloidale
stoffers koagulation er begyndt.
Ved slutten av den hele
avbindings-proces, saa langt den lar sig bestemme
med Vicats naal, kan man endelig merke
en liten volumforøkelse. Ogsaa til denne
maa der tages hensyn ved beton og
jernbeton by gverker.
Ved talrike forsøk var det allerede før
fastslaat1 at cementens avbindingstid biir
forandret, paaskyndet eller forsinket ved
tilsætninger, fortrinsvis ved salte, og
avbindingstiden biir forkortet eller forlænget.
Saadanne stoffer er f. eks. klorkalsium,
kalidikromat, alkalisulfater, boraks, soda
og andre. Mange andre stoffer er
absolut virkningsløse, f. eks. klornatrium.
Virkningen av disse salte beror netop paa
cementens kolloidale stoffer, idet
koagulation paaskyndes eller forsinkes ved dem.
Dette er ogsaa fastslaat ved mange andre
stoffer som er kolloidale. Aarsaken til at
nogen elektrolyter har indflydelse paa
cementens avbindingstid og andre ikke,
kommer høist sandsynlig av at de
førstnævnte optages av sine kolloide stoffer,
de sidstnævnte derimot ikke. Man har
ogsaa iagttat denne foreteelse i andre
kolloidale stoffer, f. eks. paa agavplater med
hensyn til salte, som koksalt, klorkalsium
og magnesiumsulfat2.
Den formodning ligger nu nær, at de
tilsætninger som før er betegnet som
»katalysatorer«1 og som paa en eller
anden maate har indflydelse paa
avbindings-hurtigheten, optages av cementens
kolloid-stoffer, derimot ikke de med hvilke dette
ikke er tilfældet.
Nu var før konstatert at virkningen av
disse tilsætninger avhænger av deres
koncentration, jo mer koncentrert deres
opløsninger er, desto større er virkningen,
saavel positivt som negativt. Virkningen
paa avbindingens hurtighet indtrær alt
efter den maalestok hvorefter saltene
optages av kolloidstoffene.
Det staar nu igjen at utrede
spørsmaalet om hvorfor nogen tilsætninger
f. eks. soda forkorter avbindingstiden,
mens andre, som f. eks. boraks,
forlænger den. Dette spørsmaal vanskeliggjøres
yderligere derved at nogen av disse
tilsætninger f. eks. klorkalsium ved liten
koncentration forkorter avbindingstiden,
men ved større forlænger den. Her er
altsaa ogsaa virkningens retning
avhæn-gig av elektrolytens koncentration. Ogsaa
disse foreteelser er vigtige ved anvendelse
av beton og jernbeton.
1 Der Portlandzement vom phys.-chem.
Standpunkt. Quandt und Händel, Leipzig 1903.
2 K. Spiro. Zur Lehre von der Quellung.
Ge-denkbuch an van Bennuelen. 1910.
En Cementkanon.
Fig. i. Cementkanonen.
Ved anvendelse av cementkanonen (en
maskin til at overtrække gjenstander med
cementmørtel ved hjælp av komprimert
luft) kan man paa en letvindt maate
overtrække jern, sten, murverk etc. med
cementmørtel. Maskinen utskyter den vaate
cementblanding i en fin dusch, og belægget
kan gjøres tykt eller tyndt efter ønske.
Tør cement og sand drives ved komprimert
luft gjennem en slange og blandes med
vand like før blandingen forlater
mundstykket, og føres saa over paa de
gjenstander som skal belægges.
Forskjellen mellem den gamle metode
med blanding og paalægning ved
haand-kraft og den nye maskinelle er indlysende,
og kan sammenlignes med hvittning eller
maling med haand og maskin. Ved
hvittning eller maling av større
overflater anvendes nu mer og mer maskin,
som sparer baade tid og penge.
Cementkanonen som er en amerikansk
opfindelse, bestaar av selve kanonen, en
luftkompressor, en bensinmotor samt den
pansrede slange (se fig. 1). Kanonen be-
Fig. 2. Cementering med cementkanonen av skjæringer ved Panamakanalen.
staar av 2 cylindriske beholdere oppaa
hinanden med en ventil imellem. Paa
toppen av øverste beholder er en
klapventil, som kan kontrolleres ved et
haand-tak, og hvorigjennem den blandede masse
cement og sand styrtes. Derpaa slippes
luft ind fra kompressoren under et tryk
av 30 Ibs. pr. Q" gjennem en slange.
Trykket i den øvre cylinder holder
ventilen paa toppen lukket, og naar trykket
i denne har naadd samme høide som det
allerede eksisterende i den nedre, aapner
vegten av blandingen ventilen mellem
begge beholdere og massen falder ned i
den nedre beholder. Nu lukkes ventilen
mellem begge ved haand, kompressoren
avstænges og luften slippes ut av den
øvre beholder, som er færdig til at motta
ny blanding. Den tørre masse som nu
befinder sig i den nedre beholder, sættes
i en hvirvlende bevægelse ved hjælp av
en slange fra kompressoren. Den under
30 Ibs. tryk staaende luftmasse mættet
med cement og sand passerer gjennem
en pansret slange til et mundstykke ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
