Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 22 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
615
orangefarvede og grønne lanterner. Man har nu
foran hovedsignalerne anbragt to og foran de
fremskutte signaler tre smaa signaler med
en indbyrdes avstand av 150 m og 150 m fra de
store signaler. Disse smaa signaler er alle
forsynet med lanterner, hvis farver svarer til de
store signalers, og disse lanterner er anbragt 2 m
over skinnerne, hvilket svarer til lokomotivførerens
øiehøide. Lanternerne er elektriske
metaltraads-lamper paa 10 lys med en spænding av 35 vol,
og en strømstyrke av 0,4 amp.; de brænder i serie,
og ved hovedsignalerne hvor der kun er to, er en
motstand indskutt istedetfor den tredje lampe. Ved
smaa signallamper i blokpostene kan man
kontrollere forsterkningssignalerne. Strømmen faaes fra
akkumulatorbatterier paa 60 amp. timer, og disse
batterier, der ombyttes hver 3dje dag, anvendes
tillike til betjening av signalerne, for at man er
sikker paa at de til enhver tid er færdige til bruk.
Disse forsterkningssignaler anvendes nu siden juni
1908, og de har bevirket en nedgang i antallet av
forbikjørsler av signalerne fra 44 til 2.
Fredsslutning mellem
„Telefun-ken“ og ,,Marconiselskapet“. I flere aar
•er der mellem dets største selskaper paa den
traad-løse telegrafis omraade, det tyske
Telefunken-Gesell-schaft og det engelske Marconiselskap, utkjæmpet
en heftig patentkamp. De to selskaper har i
forskjellige lande gjensidig beskyldt hinanden for
overtrædelse av patentretten og benægtet gyldigheten
av hinandens patenter. For tiden gaar endnu 7
processer, som selskaperne har anlagt mot
hinanden i de forskjellige lande paa grund av
overskridelser av patentretten. Denne kamp som har
kostet store summer og i høi grad har forsinket
gnitsttelegrafiens videre utvikling, er nu bilagt.
Deutsche Telejunken-Gesellschaft offentliggjør med
samtykke av Marconiselskapet i Tyskland følgende
erklæring:
„Det engelske Marconi og Deutsche
Telefunken-selskap er kommet overens om at tilbakekalde de
mellem dem i flere lande svævende patentklager.
Marconi opgir at bestride gyldigheten av de ved
alle tyske domstoler anerkjendte telefunkpatenter
bl. a. Brauns patenter".
Det engelske Marconiselskap offentliggjør med
samtykke av det tyske Telefunkenselskap i England
følgende erklæring:]
„De herrer Siemens Bros. & Go. Ltd. som i
England varetar det tyske seiskaps interesser, har
erkjendt gyldigheten av Marconis patent av aar 1900
nr. 7777, og der er truffet overenskomster efter
hvilke de av selskaperne anlagte processer
bilægges".
Kjølemaskiner til Frembringelse
av Kulde paa Grundlag av
Vandfordampning er fremstillet efter indgaaende forsøk
av M. Leblanc. Det dreier sig om fordunstning av
vanddamp i et sluttet kredsløp, hvorved en ejektor
eller kompressor skal befordre den opstaaede
vanddamp ind i en kondensator av størst mulig
virkningsgrad. Paa grund av vanddampens ringe
tæt-het ved de lave temperaturer, som kommer i
betragtning, ligger der en væsentlig teknisk
vanskelighet i at kunne skaffe en brukbar kompressor.
Leblanc forsøkte nylig at løse dette problem ved at
konstruere turbokompressorer for
omfangshastig-heter av ca. 500 m/sek, som roterer med ca. 30 000
omdr. pr. minut. Saadanne turbokompressorer maa
være forsynet med skovler av plantefibrer for at faa
minimale centrifugalkræfter. Der dannes baand av
ramietrevler, disse baand kan bygges ind paa
kompressorakslen ved hjælp av fiberindlæg i hjulnavenes
svalehaleformige kanneleringer. For at utbalansere
de saaledes dannede rotorer tjener saa særdeles
lette svinghjul, i hvis hjulkranser der er utsparet
kanneleringen for at opta forskyvelige
kviksølvmasser. Saa snart denne kompressorkonstruktion har
vist sig fordelagtig, vil det være mulig at fabrikere
maskinelle kjøleanlæg for boliger, hvortil der ved
det mindst mulige rumbehov kan anvendes ufarlige
substanser istedenfor de giftige væsker som de
nuværende kjølemaskiner kræver. Ved anvendelse
av ejektorer istedenfor turbokompressorer har
Leblanc i specielle: tilfælder, især paa skibe hvor man
har en ubegrænset mængde kjølevand til disposition,
allerede med held sat i drift en række kjøleanlæg
med vandfordampning (saakaldte
vanddampkjølema-skiner). Efter tidsskriftet „Die Turbine", hvorfra
vi har hentet vore meddelelser, har de
kjølemaskiner som Leblanc har levert til det franske krigsskib
„Danton", en timeeffekt av 43 200 kuldeenheter ved
et dampforbruk av 218 kg. for arbeidsdamp av 9
kg. cm2 og ved et temperaturfald fra 400 til 140.
Foreningsefterretninger.
P. F.
Møte tirsdag den 12te november 1912.
Tilstede ca. 140 herrer. Møtet lededes av
formanden kemiker E. Simonsen.
Formanden mindedes det siden foregaaende møte
avdøde medlem, direktør for Inkassobanken, hr.
I. C. T h i v e, som i mange aar hadde været et
interessert medlem av foreningen. Forsamlingen
hædret hans minde ved at reise sig.
Ordet blev derefter git til dr. ing. H. S t y r i,
som holdt et interessant foredrag om:
moderne arbeidsdrift.
Foredragsholderen omhandlet de principper som
ligger til grund for en videnskabelig, effektiv
arbeidsdrift, saaledes som den har utviklet sig i den
amerikanske industri. Han omtalte specielt arbeidet
i tegnekontor og verksted.
Efter foredraget fulgte en kortere diskussion,
hvori deltok d’hrr. direktør H. Stub, ingeniør W.
G u 1 o w s e n, ingeniør S. Y o u ng, dr. B u c h h o 1 z,
dr. S t y r i, verkseier Axel Amundsen, grosserer
Olaf R. Olsen og ingeniør J. G. T h a u 1 o w.
Referat av foredrag og diskussion vil senere bli
indtat i T. U.
Hj. B.
N. I. A. F.
Kristiania Avdeling.
Avdelingens møte den i yde november
blev i formandens fravær ledet av viceformanden,
avdelingsingeniør Collett Vogt. Der referertes 6
nyoptagne medlemmer. Ingeniør Johan K i n c k
holdt et med talrike lysebilleder iliustrert foredrag
om:
Elverums elektricitetsværk.
Efter foredraget fulgte diskussion, der væsentlig
dreiet sig om de ved anlægget byggede
jernbetonrør, idet denne konstruktion her for første gang er
kommet til anvendelse i Norge.
I diskussionen deltok ingeniørerne F o u g n e r,
Gundersen, Furuholmen, Klem og W a
r-1 o samt foredragsholderen og dirigenten.
Referat vil senere bli indtat.
V. B.
Jernbaneingeniørernes Avdeling
Møte avholdtes den 14de november 1912 under
ledelse av formanden, avdelingsingeniør O. Aubert.
Tilstede var 28 medlemmer og som gjæst ingeniør
D. Krohn Holm.
Formanden uttalte, idet forsamlingen reiste sig,
at foreningen siden sidste ordinære møte hadde
lidt et smertelig tap ved baneingeniør Solbergs
død. Han var et interessert medlem og hadde i
flere aar sæte i bestyrelsen. Hans minde vilde bli
bevaret i taknemmelighet for hvad han gav ved
hele sin livsfærd og ved sin store, altid lysende
elskværdighet.
Enstemmig besluttedes at fhv. generaldirektør
Fleischer som æresmedlem av N. I. A. F. skulde
meddeles, at han ogsaa maatte betragte sig som
æresmedlem av jernbaneingeniørernes avdeling.
Derefter behandledes en del indre anliggender,
hvorunder enstemmig tiltraadtes den av bestyrelsen
indsendte henstilling til Arbeidsdepartementet om
avgjørelse med besættelsen av endnu ledige
stillinger.
Brokonstruktør Tønnessen gav en del
meddelelser ledsaget av lysbilleder fra en reise til
Amerika. Han omtalte
materialprøvekongressen og desuten en række større byggearbeider
m. v. i New York, Washington, Pittsburg, Niagara
o. s. v. Særlig behandledes ombygningen av den
store „Grand Central Terminal" jernbanestation i
New York.
Ingeniør Krohn Holm holdt dernæst
foredrag med lysbilleder om motordræsiner for
jernbaner og om specielle forsøk foredragsholderen
hadde gjort for at faa en for vore forhold passende
dræsin. Efter forsøkene kunde man ikke vente at
faa en dræsin som passet for alle forhold — en
standardtype. Alt efter banens tracé og det øiemed
dræsinen skulde brukes til, maatte konstruktionerne
bli forskjellige.
Begge foredrag var særdeles instruktive og
lønnedes med meget bifald. Om motordræsinen førtes
en kortere diskussion væsentlig mellem
foredragsholderen og avdelingsingeniør R. Broch.
O. A.
Bergens Avdeling.
Møte avholdtes den 11 te november under ledelse
av avdelingens viceformand, ingeniør Harald M.
I r g e n s.
Der referertes optagelse av 2 nye medlemmer.
I anlednig av en henvendelse fra N. I. A. F.’s
sekretariat angaaende nyordning i
behandlings-maaten av stipendieanliggender, vedtok man at
tiltræde den av repræsentantskapsmøtet den 28de
september 1912 fattede beslutning om at der
træffes en saadan nyordning, at departementet
henvender sig til N. I. A. F.’s styre i
stipendieanliggender, som angaar Norges ingeniører.
Efterat derpaa et spørsmaal vedrørende avdelingens
lokaler var behandlet, fik havneingeniør N. N. S o
n-t u m ordet til nogen meddelelser om projekterne
for ombygningen av Toldbodkaierne. I den
efterfølgende diskussion deltok foruten foredragsholderen
veiingeniør V e 11 e s e n, fabrikeier Joh. Svendsen,
ingeniør M o h n, ingeniør V a k s d a h 1, direktør
Brækhus og ingeniør P a a s c h e.
0. J. 0.
Avdelingen for Salpeterindustriens
Anlægs- og Driftsingeniører,
avholdt møte fredag 15de ds. i
administrationsbygningen paa Saaheim. Møtet var godt besøkt.
Ingeniør G. E. Bonde, Rjukan, holdt et med
lysbilleder ledsaget foredrag om »Moderne
vandkraftsanlæg i Schweiz og Italien".
Det kollegiale samvær fortsattes til over midnat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
