Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 29 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 48 1912
Fig. 3
I tabel I er den reduserte masse
an-git for de almindeligst forekommende
belastningsformer.
Uttrykkene for nedbøiningen under
lasten er fundet paa bekjendt maate ved
differentiation av formforandringsarbeidet
med hensyn til den i sænkningsretningen
virkende kraft.
Er støtbelastningen like fordelt paa
hele længden l, da har man at redusere
den støtende masse paa samme maate
som den støtte, altsaa efter lign. (20).
Slutning sbemerkning er.
De utviklede formler kan ikke gjøre
krav paa et ubegrænset
anvendelsesom-raade, ei heller paa fuld overensstemmelse
med virkeligheten; ti faktisk hører ved
et støt og enhver belastning
formforandringen ikke op ved understøtningerne,
men strækker sig ifølge det øvrige
materiales elasticitet naturligvis ogsaa til
fjernere liggende konstruktionsdeler.
Da der i avhandlingen sees bort fra
disse forhold, leverer uttrykkene for
støt-belastning, formforandring eller
svingningsutslag os værdier som overskrider
virkeligheten.
Om endskjønt man herved er paa den
sikre side hvad bruddfare angaar, saa er
spørsmaalet hvor meget resultaterne
avviker fra virkeligheten under hensyn til
den stadig stigende nødvendighet for
ma-terialbesparing, naturligvis berettiget, men
saalænge der ikke foreligger resultater
over praktiske forsøk, maa det henstilles
til den utførende ingeniør at bedømme
under hvilke forhold og for hvilke
konstruktioner den foreliggende teori kan
brukes.
Ved større jern- og brokonstruktioner,
hvor fundamenternes, ja selve jordbundens
beskaffenhet er utslaggivende faktorer ved
materialanstrængelsen, bør det
foreliggende naturligvis anvendes med
forsig-tighet.
Ved beregning av fjærer til buffere og
lign, kan ligningerne uten betænkning
anvendes.
Sluttelig skal bemerkes, at
avhandlingens indhold fra lign. (5) til lign. (14 a)
Tabel I
[-Formforandrings–]
{+Formforan- drings-+} resp.
bøiningsar-beide v r
Formforandring resp. nedbøining under lasten Største
nedbøining Redusert masse m0
P2l 2 E. F ’ FA EF P.l E. F °-333 m-
pz.C 6EI P. 1* 3EI P. Z3 3EI 0.236 m.
96 E. I P. ß 48 EI P.ß ^EI 0.486 m.
P^.c2.^ 1 6 El. 1 P, c2. c2 1 3EII ligger ikke i
angrepspunktet i / c3 4- c3 +35 + "4’ ’F c5 + c5\ + 2 1 ) c2 . c2 ij
jP2 ß 1536 E i q.P.ß 768 E. I ligger ikke i
angrepspunktet 0.303 m.
PF ß 384 El P.ß 192 El P.ß 192 E i 0.371 m.
/2 Z5 4o£. I pt 20 EI p’1 8 El 0.257 m.
p2 . ß 240 EI p ß 120 EI 5P& 384 AZ 0.504 m.
^.ß 1440 EI pf 720 EI p ß 384 El 0.406 m.
p2ß 640 EI Pp 320 EI P* ^El 0.483 m.
(se »T. U.« nr. 41 side 523—24) er tat
fra dr. ing. H. Sal ler s skrift:
(Dissertation) Stosswirkungen an Tragwerken u.
am Oberbau im Eisenbahnbetribe. (Verlag
Kreidel, Wiesbaden).
Ved samme leilighet skal jeg ikke
und-late at bringe ovenævnte, hr. dr. ing.
Saller, Nürnberg, min forbindligste tak for
værdifulde vink og velvillig interesse ved
foreliggende arbeide.
Belastningsform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
