Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 29 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
621
tvil blandt de sagkyndige. Det vil derfor
kunne komme flere vanskeligheter, som
■— hvis ikke alt ligger klart — kan vække
mistillid til den elektriske
jernmalmsmeltning i almindelighet, til ubodelig skade for
den hele utvikling. Der er allerede tegn
paa det.
Men dette bør i landets interesser
av-værges jo før jo heller.
Og vi skulde tro at det bedst kan ske
ved at den elektrometallurgiske komité
snarest mulig sættes istand til at utgi et
supplement til sin tidligere indberetning.
Maskintold og Sakkyndighet.
Hr. redaktør.
Det forholder sig ikke ganske saa som
hr. G. A. Svensen paa vegne av Drammen
Paper Mills paastaar i sidste nummer av
T. U., at »underfeed« apparaterne
nødvendigvis maa ha større blæsttryk end
andre med undervind arbeidende fyringer.
Jeg har liggende for mig resultaterne fra
prøver foretat av »Verein für
Feuerungs-betrieb u. Rauchbekämpfung« i Hamburg
med underfeedapparater og med
almindelige planristfyringer indrettet for
undervindsblæst. Ved en Galloway-kie\ med
to fyrganger og underfeedapparater maaltes
saaledes ved to prøver under risten
henholdsvis 4 og 4^2 mm. v. s. blæsttryk ved
belastninger av 102 og 71 kg. kul pr. m2
ristflate pr. time. Der fyrtes med en
blanding av smaakul og nøttekul
(Aars-beretningen av 1908). Dette er ganske visst
usedvanlig smaa blæsttryk. Eksemplerne
viser imidlertid at der ved
underfeed-apparaterne ikke nødvendigvis maa anvendes
sterkere blæsttryk end ved andre apparater.
Nævnte forening beretter i sin
aarsbe-retning av 1910 ogsaa om prøver med
almindelige planrister og haandfyring
indrettet for undervindsblæst. I det ene
tilfælde observertes gjennemsnitlig et
overtryk under risten av 16 mm. v. s., i det
andet tilfælde 10 à 12 mm. I begge
tilfælder fyrtes med meget flnkornig
brænd-material.
Fra min egen praksis skal anføres, at
jeg ved et herværende anlæg som
oprindelig arbeidet med underfeedapparat,
foranlediget dette uttat (det hadde gjort tjeneste
i 15 aar) og erstattet med planrist og
haandfyring, men med bibeholdelse av
undervindsblæsten. Der arbeides ved dette
anlæg med omtrent samme blæsttryk nu
som før ombygningen.
Hermed er ikke sagt at
underfeedappa-raterne gaar med mindre blæsttryk end
andre undervindsfyringer. Blæsttrykkets
størrelse avhænger av andre forhold end
fyringens art alene. Det kommer saaledes
i første linje an paa, hvor sterkt kjelen
er belastet og paa brændmaterialets
konsistens og kvalitet, endvidere og ikke mindst
kommer det an paa, hvad skorstenstræk
der anvendes. Hr. Svensen undlater
desværre at nævne hvad blæsttryk
Meldrums-apparaterne ved hans fabrik arbeider med.
Det vilde ha sin interesse at kjende det.
Men stort anderledes end ved almindelige
planrister med undervind turde det ikke
være.
Hvad forøvrig stikflammespørsmaalet
an-gaar, saa er dannelsen av stikflamme
ikke limitert til fyringsanlæg med sterk
undervindsblæst alene, som hr. Svensen
synes at anta, idet han siger: »en saadan
svak blæst (som ved Meldrumapparatet
nemlig) kan selvfølgelig aldrig fremkalde
stikflamme«. Stikflamme har som
be-kjendt ofte nok været iagttat selv ved
fyringer uten nogen som helst blæst.
Til slut skal med hensyn til
blæsttrykket nævnes, at det ingen betydning har
om blæsttrykket fremkaldes ved
damp-straaler eller ved ventilator. Anvendelsen
av dampblæst er saaledes intet bevis for
at blæsttrykket er litet.
Ærbødigst
Jens Rude.
Om Stofvirkninger i
Alminde-lighet.
Av ingeniør G. Hviid, Schmalkalden.
(Fortsættelse fra nr. 41, side 525.)
Reduktion av massen m under hensyn til
støttepunkter.
Er den støtte masse paa grund av faste
understøttelsespunkter ikke i sin helhet
frit utsat for støtet, forstaaes med m i de
utviklede formler dens omregnede eller
reduserte masse, henført paa støtpunktet.
Da vort kjendskap til loven hvorefter
de enkelte massepunkter bevæger sig
under formforandringen, er ufuldkommen,
saa er vi nødsaget til at gaa ut fra en
bestemt forutsætning.
Vi antar nu at: Hastighetsimpulsen i
den første støtperiode kun strækker sig til
understøtningspunkterne1, og at: De enkelte
punkters hastigheter er proportionale med de
sænkninger som disse punkter vilde lide av
en ydre kraft i statisk likevegtstilstand, som
med hensyn til angrepspunkt og retning er
likeartet med det av støtet utviklede tryk1.
I nedenstaaende skal for et par av de
vigtigste belastningsmaater avledes uttryk
for den reduserte masse, og for korthets
skyld indskrænker vi os til at behandle
tryk, stræk og bøining
I det følgende betegner :
l stavlængden i cm.
F tversnitsarealet i cm2.
m0 den reduserte masse.
Ä den totale forøkelse eller
formindskelse av stavlængden.
y formforandringen i avstanden x fra
A.
hastigheten av et massepunkt ved
kraftens angrepssted.
vx hastigheten av et massepunkt i
avstanden x fra A.
y vegtfylden.
1 Grashof. Theorie der Elasticitet und Festigkeit
1878 S. 375.
a) Paavirkniny i længderetningen til Stræk
eller tryk.
(Se fig. 2).
Efter vor
forutsætning haves
proportionen
= y.
vx ’
men
Z
y=rx
altsaa
(18)
Et masseelement
i avstanden x fra
A utvikler med
hastigheten vx et
ele-mentararbeide av
X
størrelse
y. F
dA^y-i—
^9
v“ . dx,
X 7
som for hele massen m gir.
1 2
~ 2 g J Z2
O
x2 . dx;
men da massen m0 forenet i
angrepspunktet skal utvikle det samme arbeide,
haves
m° • _ y KK
2 2 g J l2
x2 . dx,
(19)
hvorav
1 y.Fl _
3 g “ 3
m0 =
b) Paavirkniny i tverretningen til bøining.
(Se fig. 3).
Paa lignende maate som i det
fore-gaaende findes energiligningen
mu . v~
1
2
2
viv
^9
w2 ,
—2 - dx,
y
hvorav
y . F
9
y2 j
2. dx
y
m0 =
(20)
Heri betegner y det almindelige uttryk
for bøiningslinjen og yy nedsænkningen
under lasten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
