Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 48. 29 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
625
ikke kan fastsættes erfaringsmæssig med
tilstrækkelig sikkerhet;
c. alle gurtbuer og hvælv med vederlag og
nødvendige forankringer i de samme tilfælder som
under b;
d. alle søiler, pillarer, vægger, fritstaaende
skorstener o. s. v., naar disse ikke har saa smaa
dimensioner at en statisk undersøkelse med
hensyn til paakjending og stabilitet uten videre
kan ansees for overflødig;
e. den nødvendige fundamentbredde for at
fremkalde en mest mulig likelig paakjending av
grunden, isærdeleshet naar denne er litet
mot-standsdygtig eller naar kunstig fundamentering
er nødvendig.
§ 3-
I den statiske beregning skal for enhver
bygningsdel eller konstruktion behandles:
a. Belastningen paa grund av egenvegten av de
anvendte materialer og den tilfældige belastning
efter de omhandlede rums benyttelse
saavel-som vind- og snetryk. Mulige avvikelser fra de
i tabellerne opgivne tal skal særskilt begrundes;
b. systemet for den valgte konstruktion, formen
av hvælv, gurtbuer, pillarer og søiler;
c. beregning av de indre kræfter i de forskjellige
konstruktionsled, tryklinjen i hvælv og
paavis-ning av stabiliteten;
d. paakjendingen i de forskjellige
konstruktionsdeler, hvælv, murpillarer, søiler, anker o. s. v.;
e. de enkelte konstruktionsdelers forbindelser og
anordningen av nagle- eller skrueforbindelser
og disses styrke.
Med disse bestemmelser ophæves de i „Teknisk
Ukeblad" nr. 9 for 27de februar 1902
bekjendt-gjorte bestemmelser.
Kristiania bygningsvæsen den 20de novbr. 1912.
H. J. Sparre.
D. Skouge.
*
Bygningskommissionen har i møte den nte
september 1912 fattet følgende beslutning:
„Tegninger for bygningsvæsenets arkiv skal være
utført paa lærred."
Kristiania den 20de novbr. 1912.
H. J. Sparre.
D. Skouge.
Om Rifledannelser paa
Skinne-flåter.
Referat av overing. A. Busses foredrag i 17de
„Internationaler Strassenbahn und
Kleinbahnkon-gress" i Kristiania 2den — 5te juli 1912.
Med hensyn til rifledannelsens
aar-saker foreligger der fra de talrike
administrationer som er blit anmodet om
at uttale sig, en mangfoldighet av
forskjellige uttalelser. Strassenbahn i
Alteu-burg angir som aarsak til rifledannelse
for løst liggende skinner, Gemeentetram,
Amsterdam, derimot søker grunden i at
hjulflenserne fra siden presses mot
skinne-hodet og har fundet at jo hurtigere
vognene gaar, des længer biir riflerne. Denne
iagttagelse er dog foredragsholderen ikke
enig i. Allgemeine Strassenbahn Gesell-
schaft i Antwerpen konstaterte ujevnheter
paa kjøreflaten ved meget litet trafikkerte
skinner, ujevnheter som forsvandt
fuldstændig efter nogen dage, og selskapet
tror ikke at valsningens art kan være
den en eneste aarsak. Ogsaa støpte
skinner kan vise en svak bølgeformig
overflate, »hvis oprindelse maa søkes i den
særegne fremstillingsmaate«, dog kan
denne paastand ikke begrundes; endvidere
at skinner som er fabrikkert av
mangan-staal, ved Hochbahn i Berlin viser meget
store rifler. Av interesse er en iagttagelse
som er gjort i Antwerpen; i en kurve
av 250 m. radius og med stor heidning
er ytterskinnerne paa et dobbeltspor meget
sterkt riflet, saaledes at riflernes længde
paa den opad trafikkerte skinne er 7 cm.,
ved den nedadgaaende 11 cm. og i den
horisontale 9 cm. Da nu togene i ethvert
tilfælde gaar langsommere opover bakke,
saa fremgaar herav at riflernes
bølgelængde er avhængig av vognhastigheten,
overensstemmende med hvad der var
iagttat i Amsterdam. Dette seiskap
forkaster ogsaa den formodning at
dispositionen til rifledannelse skulde være
tilstede allerede før skinnerne blev brukt,
men antar at riflerne opstaar ved
kold-valsning av skinnernes kjøreflater under
drift, i likhet med hvad Beaumont
beviser. Ved de elektriske sporveier i
Barmen og Elberfeld viste der sig i aarene
1908 og 1910 paa skinner med
normalspor som var nedlagt i betonbrolægning
og hvor skinnerne var understøpt med
asfalt, allerede efter 8—14 dage tydelige
rifledannelser.
Spor av 1 m.s bredde som i 1909 blev
lagt under de samme betingelser, blev
derimot uten rifler. Berlins elektriske
Sporveisselskaper iagttok en sterkere
rifledannelse ved betonerte skinner end ved
saadanne som er nedlagt paa stenpakning.
Rifledannelserne er her mindst naar
skinnerne hviler paa eget banelegeme.
Paa »Kornhausbroen« (fald 2,5 %) ved
den kommunale sporvei i Bern forsvandt
riflerne paa en længde av 60 m., efter at
der var lagt 3 cm. tykke
pitchpineunderlag mellem skinnerne og betonunderlaget,
mens de øvrige skinner var og blev riflet.
Denne administration fører derfor
rifle-dannelsen hovedsagelig tilbake til den
saa almindelig anvendte uelastiske
ned-lægningsmaate. Berninabanens
administration i Poschiavo i Schweiz finder
aar-saken til rifledannelse i valsningsmaaten,
fordi man bemerket at enkelte skinner
viste bølger paa 80 cm. ved en
skinne-fasthet av 55—65 kg/mm2. Fastere
skinner av 65—75 kg/mm2 viste ikke disse
bølger. Dette fører Busse tilbake paa den
maate hvorpaa skinnerne strækkes.
Electrizitäts- und Eisenbahngesellschaft
i Bielitz-Biala henfører rifledannelser til
fremstillingsmaaten, efterat det har vist
sig at falseskinner under like
driftsbetingelser blev meget sterkt riflet,
vignol-skinner derimot ikke.
Bochum-Gelsen-kirchener Strassenbahn konstaterte sterk
rifledannelse efter at ha indført en
hurtigvirkende elektrisk bremse.
Direktionen for sporveiene i Bonn—
Godesberg—Mehlem og Strassenbahngesell-
schaft i Braunschweig søker aarsaken
hovedsagelig i fabrikationsmaaten, resp.
i materialet. Rifledannelsens videre
utvikling befordres endvidere ved skinnernes
nedlægning paa betonunderlag. Av samme
mening er ogsaa Krefelder Strassenbahn
A/G. Brüssels sporveier og den komm.
sporvei i Dresden anbefaler, idet de gaar
ut fra den samme iagttagelse, skinnernes
nedlægning paa underlag av træsleepers.
Sidstnævnte bane gaar ut fra at
rifle-dannelseu væsentlig maa betragtes som
slitage paa grund av friktion. Den
elektriske forstadssporvei og den komm.
sporvei i Dortmund betragter
fabrikations-feilene som hovedaarsaker, mens selskapet
for de elektriske sporveier i Genf ikke
er enig i at rifledannelsen i første række
skyldes fabrikationen, især da
rifledannelsen først optræder efter længere tids
drift. I Genf iagttok man kun meget
sjelden rifler paa sterkt faldende spor,
derimot ofte ved svake stigninger og paa
horisontale strækninger. Rifledannelse
efter 11 aars drift i Genf vil, siger Busse,
»kunne forklares ved den økede
kjørehastighet, ved indførelsen av sterkt
virkende bremser, ved indsætning av tungere
vogner og ved en forøkelse av sporvogns-
Fig. i.
trafikken eller av trafikken paa gaten«.
Herved indrømmer Busse, som i
hovedsaken anser fremstillingsmaaten som roten
til ondet, at de foran nævnte forhold
ogsaa kan fremkalde rifler paa saadanne
skinner som har staat sin prøve i mange
aar, altsaa er feilfri. Sporveisselskapet
i Gøteborg bemerker at ogsaa skinner
som er fremstillet aldeles feilfri, blir riflet
under drift, alt efter de stedlige forhold;
feilen ligger hverken i materialet eller i
fabrikationsmaaten, men i skinnernes for
stive konstruktion. Dersom man for at
gjøre skinnerne fjærende ved at slidse
skinnestammen op (se fig. 1 patent Zell)
saa opstaar ingen rifler; det er endog
bemerket at skinner med rifler blev glatte
efterat skinnestammen var blit
opslidset. Grosse Berliner Strassenbahns
iagttagelser gik ut paa at rifledannelser først
og fremst skyldes fabrikationsmaaten,
men at den formindskes eller ganske
undgaaes ved let fjærende skinneprofller.
Strassenbahn-Gesellschaft i Haag søker
grunden til rifledannelse i at de to hjul
er fæstet for stivt paa en aksel og i
bandagernes koniske form, Hagener
Strassenbahn A/G fandt at riflerne tiltok
sterkt efterat hjulringenes fasthet blev
forøket til 80—85 kg/mm2. Da de haarde
hjulringer trænger ind i de bløtere skin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0641.html
