Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 6 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 49 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Indhold: Patentstyret. La ungdommen faa komme til. Den almindelige elektricitetsforsyning. Den elektriske jernmalmsmeltning. Fløienbanen i Bergen.
Bergvæsen. Utbygning av vandfald i Baden. Brevkasse. Mindre meddelelser. Statistik. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Patentstyret.
Vi har fra forskjellige hold mottat
klager over at patentsakernes behandling
under det nye styre gaar langsomt, saa
det endog kan vare over et aar før
en indlevert sak tages op til behandling.
Disse klager er sikkert oftest
berettiget. Det er for ansøkerne i mange
tilfælder om at gjøre snarest mulig at faa
en uttalelse om sit kravs nyhet og
patenter-barhet. Mange og store økonomiske
interesser kan avhænge av det.
Særlig er de nuværende forhold
uheldige for de norske ansøkere, som vil søke
sin opfindelse beskyttet i utlandet og
herunder vil benytte den internationale
prioritetsfrist. Det er selvsagt at disse før
de gaar til de ret betydelige utgifter, som
er forbundet med at søke patenter i
utlandet, vil ha en uttalelse fra vort
patentstyre om sakens patenterbarhet.
Men som forholdene nu er, foretrækker
tildels patentsøkerne først at søke
utenlands f. eks. i Tyskland, fra hvis
patent-styre man kan faa svar i løpet av 3—4
maaneder.
Skylden for at sakerne forsinkes kan
dog neppe med rette lægges paa
Patentstyret, som sikkert gjør alt for at fremme
sakernes behandling. Delvis kan
forsinkelsen skrive sig fra at institutionen er
ny, og at der naturligvis maa gaa en tid
før personalet faar den nødvendige rutine.
Hertil kommer ogsaa at enkelte af
stillingerne i styrets første avdeling
gjenta-gende har skiftet indehaver, hvorved
længere tids ledighet er opstaat.
Men selv om alt var kommet i
regulær, jevn gang, føler vi os forvisset om —
og vi har ogsaa tidligere uttalt det — at
styrets nuværende personale ikke vil
magte at holde alt à jour.
Antallet av ophobede saker, som
allerede nu er ganske betydelig, vil med
sikkerhet øke i fremtiden, med den følge at
der vil gaa endnu længere tid fra en
Teknisk Ukeblad — 49
sak indleveres til den kan tages under
behandling.
Men dette maa undgaaes. Og man har da
ingen anden vei at gaa end at øke personalet
i tilstrækkelig grad, hvis ikke sakernes
behandling skal bli mindre omhyggelig.
Det sidste maa der i industriens og det
patentsøkende publikums navn paa det
bestemteste protesteres mot. Publikum
har ret til at forlange en fuldt ut
tilfredsstillende behandling av sine saker,
og den norske industri har ret til at
forlange at staten gjør hvad den kan for at
fremme den hjemlige opfindervirksomhet.
Og dette saa meget mer som
patentvæsenet gir et betydelig overskud, som gaar
ind i statskassen.
Ogsaa for det norske patentvæsens
utvikling og anseelse er de nuværende forhold
uholdbare. De kan desuten faa en uheldig
indflydelse paa patentvæsenets
nettoutbytte, som, hvis myndighederne viser den
rette forstaaelse, utvilsomt vil komme op
i det mangedobbelte av hvad der nu er,
naar den nye patentlov har virket endel
aar. Men sinkes sakernes behandling
eller biir den mindre omhyggelig, vil
ogsaa utlændingernes interesse for at søke
patenter i Norge kunne avta og dermed
indtægterne. Og utlændingerne betaler
som bekjendt henimot 3/4 av
patentvæsenets indtægter. Det vil derfor være i
statens egen direkte interesse at holde
patentvæsenet paa høide med andre
landes.
En utsættelse hermed vil kun føre til
at de ophobede sakers antal vokser og at
det biir endnu vanskeligere at komme ut
av det uføre man nu, takket være en
utilladelig forsigtighet fra
administrationens side, er kommet op i.
Vi vil her minde om at der fra alle
hold som sat inde med kjendskap til
arbeidet med patentsaker — f. eks. fra
Patentkommissionens medlemmer — paa det
kraftigste blev fremholdt, at det budget
som var foreslaat ved styrets
igangsættelse, var helt utilstrækkelig.
Departementet tok dengang intet
hensyn til disse sakkyndige uttalelser, og
følgerne derav viser sig nu.
Der maa rettes paa dette.
Myndigheterne maa nu gaa til en
ekstrabevilgning for at faa oparbeidet de
ophobede saker og maa desuten sørge for en
større utvidelse av det faste personale.
La Ungdommen faa komme til.
Som vistnok vil være kjendt holdt
generaldirektør Sam E y d e et foredrag
om den norske salpeterindustri paa den
8de internationale kongress for anvendt
kemi i New York i høst. Foredraget,
som vakte meget bifald, er utgit i
særtryk av »The American Fertilizer« og
sees at slutte saaledes:
„Spor man, hvad som fremfor alt har bidrat til
en saa hurtig utvikling av vor industri, saa vil jeg
nævne den tillid kapitalisterne viste mig, og det
udmerkede samarbeide mellem mine ingeniører og
mig. Vi arbeidet alle for at skape noget stort og
nyttig for vort land, og vi hadde for øie den store
betydning, som denne nye industri vilde ha fra et
internationalt synspunkt.
Der er imidlertid en ting som jeg vil ha sagt,
og som mere end noget andet har bidrat til den
store sukces, som er knyttet til utviklingen av denne
industri, — og det er at jeg væsentlig har
anvendt unge mænd til dette arbeide. Det kan kanske
synes underlig, at det er denne „mangel" paa
erfaring, som har skapt denne industri. Men hvis jeg
hadde lyttet til al den tvil og nølen, som gjerne
fremkastes av saakaldte autoriteter, under arbeidets
fremadskriden, saa vilde ikke det norske folk idag
hat sin salpeterindustri. Takket være disse unge
mænd, deres ubetvingelige mot, energi og
kjærlighet til arbeidet er verket fuldført, og det er med
taknemlig erindring om alle vore kampe i sorg og
i glæde, at jeg ser tilbake paa det arbeide som
nu er fuldført, og de udmerkede resultater vi har
naadd. Den norske salpeterindustri er ikke bare
en teknisk men ogsaa en økonomisk sukces, og jeg
har været istand til at holde mit løfte til de store
finansinstituter Banque de Paris og Société
Géne-rale, og ogsaa til vore tyske interessenter, som alle
idag er stolte over at de ydet os støtte og fæstet
lid til os.
Og mit eget land, det lille Norge, som er den
yngste datter i den elektriske industris familie,
be
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
