Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 6 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 49 1912
høver nu ikke længer at være stolt bare av
Sydpolens opdagelse, men ogsaa glad over at det er
blit mulig for hende at være med paa at løse et
av de vigtigste spørsmaal i verdens husholdning".
Vi mindes at ha hørt generaldirektør
Eyde uttale noget lignende herhjemme
ogsaa, og vi har ved tidligere leilighet
ogsaa henledet opmerksomheten paa dette.
Men i vort land — hvor man saa at si
skal ha livet bak sig før man kan
betroes større opgaver, og hvor den 60-aarige
i overmod tildels taler om
35—4üaarin-ger som ungdommelige og uprøvede
fusentaster, kan det ikke skade at man
endnu engang biir lagt hr. Eydes ord
paa sinde.
Tvertimot. Og man bør huske dem vel.
La os saa for fremtiden bli forskaanet
for at overaaringer — som nylig hændte
— biir anbragt paa aaremaal i nye,
vigtige stillinger til fortrængsel for ung vilje
og ungt mot.
Og la os — som ogsaa nylig hændte
— vogte os vel for i forblindet
faghævdelse at være med paa at lægge en alen
til at denslags kan skyte vekst.
Nei, la de yngre faa komme til mens
de endnu har livsmodet, livskraften og
livstroen i behold.
La dem ikke vente til alle illusioner
er knækket.
De knækkes desværre tit saa fort.
Den almindelige
Elektricitetsforsyning.
Av avdelingsingeniør Kr. Enger.
En sak av den aller største almene
betydning er den almindelige
elektricitetsforsyning.
Paa elektricitetsforsyningens omraade
følger alle med, da ethvert menneske i
by og bygd er mere eller mindre
interessert i de mange fordeler som
elektriciteten ved sin indførelse byr.
Det offentlige saavelsom private
nedlægger meget arbeide i at skaffe
oplysninger om elektricitetens anvendelse, dens
fordeler og nødvendighet, samt for endel
veiledning i anlæg av elektricitetsverker,
knyttet til utnyttelse av smaavandfald.
At skjærpe interessen for elektricitetens
anvendelse paa landbrukets og
smaaindu-striens omraade er nu vel neppe saa
nødvendig, da den vistnok er sterk nok —
kanske feberagtig sterk allerede. Nei,
arbeidet bør nu kanske lægges noget
anderledes an, hvis anvendelsen av
elektricitet paa de mange arbeidsomraader
virkelig skal føre til maalet og gi det bedste
resultat.
Ved anlæg av
elektricitetsforsyningscentraler er der mange hensyn at ta, og
der opstaar ofte mange spørsmaal, som
er yderst vanskelige at besvare. Der er
saaledes al grund til at frygte for at
mange elektricitetsverker hlir planlagt,
bygget og igangsat i en hu i og en hast,
bare fordi det gjælder om at gaa i spid
sen. I en og samme bygd vil der kunne
opstaa flere konkurrerende smaaanlæg
med mindre gode livsbetingelser, hvor
der kunde ha været ét eller et par større
anlæg med mere berettigelse. Ja, der er
endog mulighet for at,flere bygder burde
gaa sammen om et fælles anlæg der, hvor
de nu bygger hver for sig.
I Norge vil vel gjennemgaaende de
mange mindre kraftanlæg bli mere
fordelagtige i den nærmeste fremtid end de
større, da de større paa grund av den
spredte bebyggelse vel vil faa et for
kostbart ledningsnet at trækkes med, som
neppe vil opveies av de større
kraftanlægs forholdsvis mindre anlægs- og
driftsutgifter. Men dette bør jo i de
forskjellige distrikter bringes paa det rene,
forinden man gaar igang med et anlæg.
Desuten bør kanske de mange mindre
anlæg planlægges saaledes, at der senere
er anledning til at koble flere smaa
sammen til større sammenvirkende enheter.
Den elektriske Jernmalmsmeltning.
Hr. redaktør.
I sidste nummer fremkommer De med
en række bemerkninger til vort svar i
nr. 46.
Disse bemerkninger nødvendiggjør et
tilsvar fra vor side.
I Deres første artikkel i nr. 44 ønsket
De en nærmere redegjørelse paa følgende
to punkter ved den elektriske
masovnssmeltning, naar der ved denne anvendes
høiovnstypen, hvortil Elektrometals ovn
hører:
1. Svovlets forhold.
2. Pipens tætning.
Av Deres artikel i nr. 48 kan vi
rimeligvis gaa ut fra, at nogen videre
redegjørelse vedrørende svovlet ikke er
nødvendig.
Tilbake staar da spørsmaalet om
pipens tætning, og paa dette punkt
vedrører bemerkningerne hovedsagelig
Elektrometals ovn, da denne helt er utbygget
med en almindelig skakt og i
hovedsaken efter de principper, som anvendes
i den almindelige masovnsindustri.
I en saadan ovnstype maa der op
gjennem pipen passere en gasmængde pr. ton
erholdt jern av 4—500 m3. Denne tvungne
gasmængde er imidlertid for liten til at
skaffe den ønskelige høiere temperatur i
skakten. For at opnaa dette og desuten
en samtidig kjøling av hvælv og vægger
maa der benyttes gascirkulation, og efter
forsøkene ved Trollhättan synes en
gasmængde av 1500 m3 at være tilstrækkelig.
Det avgjørende spørsmaal biir da om
dette teknisk og økonomisk kan
gjennem-føres, naar der som reduktionsmateriale
anvendes koks.
Med de dimensioner som disse ovner
er git, vil det pr. min. m2 tversnit og
meter høide bli nødvendig at føre
gjennem ovnen en gasmængde av omtrent
80 m3.
•Jeg tror at saken er av saa stor almen
betydning, at den bør optages i sin hele
udstrækning til diskussion, saa man ikke
risikerer feilgrep.
Sandsynligheten taler for at den
almindelige elektricitetsforsyning og vore
vandfalds utnyttelse vil ledes ind paa
det bedste spor, hvis det offentlige tar
sig av saken i hele dens utstrækning og
opretter et offentlig veiledningskontor til
utredning av disse ting paa alle
herhen-hørende omraader.
Før eller senere vil vel staten komme
til at yde tilskud til slike
elektricitetsforsyningsanlæg i form av billige laan,
garantiovertagelser eller direkte bidrag,
likesom spørsmaalet om, hvorvidt staten
skal gripe regulerende ind paa
elektricitetsforsyningens omraade eller ikke, vel snart
biir aktuelt i sin almindelighet, da vil et
saadant fuldstændig veiledningskontor
kunne staa fuldt rustet og organisert til
at løse de forskjellige spørsmaal, som
opstaar paa omraadet.
I den almindelige masovnsindustri
stiller man ganske andre fordringer til
vindmængde og vindhastighet. Til grund for
vor sammenligning lægger vi den
masovnstype som nu ganske almindelig
ansees for den mest økonomisk arbeidende
(en produktion av 450 ton pr. 24 timer).
For disse ovner biir det ikke som for
den elektriske høiovn 60 m3, men ikke
mindre end ca. 1500 m3 pr. min. m2
tversnit og meter høide.
I vort forrige svar uttaler vi at det
vilde være høist besynderlig om koksen i
den elektriske masovn virkelig skulde gi
saadanne tætningsvanskeligheter, naar
praktisk talt hele verdensproduktionens
60 millioner ton fremstilles i de
almindelige koksmasovner, i hvilke kravene til
vindens passage gjennem ovnen er saa
overordentlig meget større.
De finder vor paralel med den
almindelige masovn uforstaaelig, hr. redaktør;
os forekommer den talende nok.
De fremfører videre herom :
»Allerede i selve koksforbrændingen
og i sin rikelige gasmængde har jo den
almindelige masovn en fordel med
hensyn til varmefordelingen, som man
kunstig maa tilføre den elektriske høiovn
gjennem gascirkulationen. Saa langt
fra en paralel er der altsaa her en
væ-sensforskjel tilstede.«
Det er jo netop denne væsensforskjel
som stiller den elektriske høiovn
gunstigere end den almindelige.
Kunstig tilføring av gasmængderne
gjælder jo som bekjendt begge ovner;
med skorstensdrag gaar ingen av dem.
Forskjellen er den, at man ved den
almindelige masovn er tvunget til at benytte
enorme gasmængder, mens man i den
elektriske ovn nøier sig med og kan nøie sig
med betydelig mindre gasmængder og
allikevel faar* en tilstrækkelig
varmefor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
