Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 6 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 december 1912
TEKNISK UKEBLAD
639
Acetylen fortrænger herunder det saaret
omgivende surstof og bevirker av den grund at
utviklingen av bakterier hemmes. Ved siden heray
virker ætskalken ogsaa desinficerende uten at sterk
ætsning optræder; den danner sig jo kun litt efter
litt i det forhold hvori fugtigheten træder til, og
den gaar allerede kort efter at den er dannet, over
i kulsur kalk ved optagelse af kulsyre fra luften.
Den foraarsaker derfor ingen større smerte og
virker ugiftig.
Angaaende fremgangsmaaten ved anvendelsen
av kalciumkarbid bemerker dr. Desguins, at man
av et større parti vælger ut de flateste og mindste
stykker, som man lægger over det forut vaskede
saar og holder det fast ved en forbinding. Efter nogen
dage tar man forbindingen av, vasker med en sterk
saltopløsning resten av karbiden av og foretar en
fornyelse. Efter tredje fornyelse har i almindelighet
en sund hinde dannet sig, og den fuldstændige
helning følger rask.
Denne behandling med kalciumkarbid anbefales
ved forskjellige saar, særlig ondartede svulster, ja,
■dr. Desguins vil endog ha opnaadd helbredelse ved
hudkræft, som man hittil har behandlet med
røntgen-og radiumstraaler.
I ethvertfald fortjener denne behandlingsmaate
den største opmerksomhet.
(Elektr. Zeitschrift.)
Statistik.
Træmasse-, Cellulose- og
Papirindustri.
I disse dage foreligger produktionsstatistik over
vort lands træmasse-, cellulose- og papirindustri,
utarbeidet paa gruudlag av det ved fabriktællingen
i 1909 indsamlede materiale.
Da de tre nævnte industrigrener efterhvert har
oparbeidet sig til at bli vort lands betydeligste
eksportnæringsveier, skal vi gjengi de vigtigste tal
som belyser utviklingen.
Den første norske papirmølle anlagdes ved
Akerselven i 1698. Imidlertid kom den norske
papirfabrikation ikke til at spille nogen rolle
hverken i det 18. aarhundrede eller i de to første
tredjedeler av det 19. aarhundrede. Skjønt
virksomheten begunstigedes av regjeringen paa mange vis,
synes de økonomiske resultater av denne industri
at ha været litet tilfredsstillende. Aarsaken hertil
maa væsentlig tilskrives mangelen paa raastof, idet
•det herhjemme samlede kvantum kluter ikke kunde
tilfredsstille papirfabrikkernes efterspørsel, saa at
meget maatte indføres fra utlandet. Det store
omslag skedde da man ved aarhundredets midte lærte
at fremstille mekanisk træmasse og tillike begyndte
at anvende denne som raastof for
papirfabrikationen.
Mens der i 1870 kun eksisterte 1 træsliperi og
4 papirfabrikker, utgjorde antallet av disse
fabrikker i 1909 henholdsvis 68 og 35. Av
cellulosefabrikker fandtes der i 1909 21 stykker.
Til en begyndelse var det særlig til de to
halv-fabrikata, mekanisk og kemisk træmasse, at
interes-sen knyttet sig, mens papirfabrikationen som nu
utgjør hovedindustrien, laa nede. Men herved blev
denne industri strekt avhængig av de utenlandske
papirfabrikkers behov for træmasse, og efterhvert
som overproduktionen herav blev mere almindelig,
og større partier maatte avsættes til ganske
ulønsomme priser, begyndte vore egne træsliperier og
•cellulosefabrikker at anlægge pap- og papirfabrikker,
samtidig som naturligvis den lettere adgang til
raa-stoffer og stadig stigende papirforbruk ogsaa
begunstiget en selvstændig papirindustri. — Mens
saaledes pap- og papirfabrikkernes antal i 1865 var
var det i 1870 uforandret, men i 1879 steget til 13,
i 1890 til 14, i 1900 til 16 og i 1909 til 35. Av
de gamle papirfabrikker fra før 1865 er nu de fleste
nedlagt; bare »Alvøens papirfabrik« og »Forsøgets
mølle« eller som den nu heter »A/S Trondhjems
pap- og papirfabrik« er fremdeles i virksomhet.
Det samlede antal fabrikker i 1909 skulde
saaledes være 124 fordelt paa 101 forskjellige anlæg,
idet en række træsliperier er kombinert med
papirfabrikker, cellulosefabrikker med papirfabrikker etc.
I en række tilfælder har disse bedrifter ogsaa været
kombinert med mindre beslegtet virksomhet som
sagbruk, kornmøller, teglverk etc.
Den overveiende del av disse bedrifter var
beliggende paa landsbygden. Av de enkelte amter
var disse industrigrener sterkest repræsentert i
Buskerud, hvor 28 °/0 av samtlige træsliperier, 38 0/0
av cellulosefabrikkerne og 40 % av papirfabrikkerne
var beliggende.
De fleste av disse bedrifter (76%) forekommer
i form av aktieselskaper. Hvad bedrifternes
eiendomsforhold forøvrig angaar, var 80% paa helt ut
norske hænder, helt ut paa utenlandske var bare
6°/o, og paa delvis norske hænder var 14%. For
aktieselskapernes vedkommende var den samlede
indbetalte aktiekapital pr. 31, dec. 1909 kr. 67766561.
Av de delvis norske aktieselskapers kapital blev
kr. 1645000 opgit at tilhøre utlændinger, saaledes
at altsaa ialt kr. 31738111 eller 47 °/o av den
samlede aktiekapital var paa utenlandske hænder og
53 °/o eller kr. 36028450 paa norske. Hvad de
enkelte selskaper angaar hadde 45 en kapital av
mindre end 0,5 million kroner, 14 hadde 0.5 —0,9
million kroner, 10 hadde 1 — 1,9 million kroner,
og 4 hadde 2 millioner kroner og derover.
Det er først i slutten av 1860-aarene at
træmassen begynder at optræde som eksportartikel.
Papireksporten er av ældre datum, idet de gamle
papirmøller av og til saa sig i stand til at
eksportere mindre mængder, men selv i 1866 var denne
eksport høist ubetydelig, bare 12,6 ton. Efterat
imidlertid træmasseindustrien var kommet ut over
forsøkenes stadium, utviklet der sig efterhaanden
ogsaa en stigende eksport av pap og papir.
Eksporten var saaledes i 1877 naadd öp i looo ton,
og i dette aar var ogsaa for første gang den
eks-porterte mængde større end den importerte, et
forhold som altid senere har været tilfælde. I 1878
oversteg for første gang eksportværdien
import-værdien, men først fra 1891 blev dette forhold
konstant. Først i det 20. aarhundrede er det
imidlertid at papir er blit en av vort lands
vigtigste eksportartikler.
Med hensyn til den samlede eksportværdi av
disse artikler viser denne stadig stigning. I 1866
var den samlede eksportværdi kr. 30500 mot over
60 millioner kroner i 1910. Det vigtigste
eksportland er Storbritanien. Ialt beskjæftiget disse
industrigrener i 1909 over 12 tusen arbeidere eller
11 °/o av landets samlede industriarbeidere. I
arbeidsløn utbetaltes i samme aar mellem 12 og 13
millioner kroner.
Arbeidsmarkedet i Norge
i September 1912.
Arbeidskontorernes og fagforeningernes opgaver
viser ogsaa for september i det hele liten
arbeidsledighet.
Ved de 16 offentlige arbeidskontorer, for hvilke
man har opgaver, var der ved den mandlige
avdeling 2255 arbeidssøkende og 2251 ledige pladser.
Bortset fra Horten, hvor der paa grund av særlige
forhold var mange ledige pladser men liten formidling,
var der et overskud av 109 ledige mænd. Av
kontorer med nævneværdig overskud av ledige mænd
var der kun 3, nemlig Kristiania (189), Arendal (27)
og Kristianssand S. (21).
En sammenligning med september 1911 viser
at overskuddet av ledige mænd ved de 16
arbeidskontorer er gaat ned fra 253 til 4; hvis man
bortser fra Horten og Trondhjem var imidlertid
overskuddet av ledige mænd omtrent det samme, nemlig
155 i september 1911 og 129 i september 1912;
i Trondhjem var der nemlig i nævnte maaned ifjor
av særegne grunde usedvanlig mange arbeidssøkende,
mens som ovenfor nævnt det omvendte var tilfælde
med Horten iaar. I Kristiania sank overskuddet
av ledige mænd fra 204 til 189 og i Bergen, hvor
der i september 1911 var et overskud paa 26 ledige
mænd, var der i september 1912 et overskud paa
8 ledige pladser. Derimot var der i Stavanger i
september 1911 et overskud paa 4 ledige pladser,
men i september 1912 et overskud paa 12 ledige
mænd. I Arendal steg overskuddet av ledige mænd
fra 6 i september 1911 til 27 i september 1912 og
i Kristianssand S. likesaa fra 3 til 21.
For fagforeningernes vedkommende er den
gjen-nemsnitlige ledighetsprocent blandt 14—16000
fagforeningsmedlemmer gaat ned fra 1.2 i september
1911 til 1.0 i september 1912. Blandt jern- og
metalarbejdere er der dog en stigning i
ledighets-procenten fra 0.7 til 1.0 og blandt bakere fra 5.1
til 6.5 pct. De øvrige fag viser i det hele tat en
jevn nedgang i ledighetsprocenten, saaledes
boktrykkere fra 2.3 til 1.6, murere fra ca. 2.7 til 1.2
og træarbeidere fra 1.5 til o. 1 pct.
Sammenlignet med august 1912 var der ved de
16 arbeidskontorer i september et overskud av 4
ledige mænd mot et overskud av 87 ledige pladser
i august, og fraregnet Horten et overskud av 109
ledige mænd i september mot et overskud av 50
ledige pladser i august. — I Kristiania sank
overskuddet av ledige mænd fra 221 til 189, derimot
steg det i Arendal og Kristianssand S. henholdsvis
fra 14 til 27 og fra 13 til 21. — I endel byer er
overskuddet av ledige pladser gaat ned fra august,
saaledes i Bergen (fra 54 til 8), i Trondhjem (fra 46
til 20), i Gjøvik (fra 57 til 22) samt i Skien (fra
76 til 69). I Horten steg derimot overskuddet av
ledige pladser fra 37 til 105. — Endelig kan merkes,
at der i Stavanger i angust var et overskud av 48
ledige pladser, men i september av 12 ledige
mænd.
Ledighetsprocenten blandt 15—16000
fagforeningsmedlemmer steg fra 0.8 pct. i august til 1.0
pct. i september. Blandt jern- og metalarbeidere
var ledighetsprocenten uforandret 1.0 pct. De fleste
øvrige fag viser en ubetydelig stigning i
ledighetsprocenten. Kun murere, boktrykkere og bakere hadde
i september en ledighetsprocent større end 1.0,
nemlig henholdsvis 1.2, 1.6 og 6.5 pct.
Arbeidsledigheten hos medlemmer av Mekaniske
Verksteders Landsforening steg i løpet av september
fra 16346 til 16403.
Det samlede antal ledige mænd i vedkommende
by ved utgangen av september 1912 beregnes av
arbeidskontoret i Kristiania til 402 (ifjor 434), i
Trondhjem anslaaes det til 30 (ifjor 70), i Drammen
til ingen (ifjor: antagelig ingen), i Horten til ingen
(ifjor ca. 10) samt i Fredrikstad, Hamar, Gjøvik
og Elverum til ingen (ifjor likesaa).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
