Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 49. 6 december 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 49 1912
Sammen med lovutkastet er fremlagt
en utførlig begrundelse med nærmere
beskrivelse av det planlagte kraftverk og
med indgaaende behandling av
driftsforholdene samt foretagendets økonomiske
berettigelse.
Verket vil gjennemsnitlig kunne levere
11000 HK aarlig, og
produktionsomkostningerne biir 3 pfg. for kw.-timen maalt
i koblingshusene. Heri er indbefattet
omkostningerne ved fjernledningen.
Den badiske regjering antar at verkets
bygning og drift vil bli dyrere, hvis det
skal utføres og drives av private, især
vil i dette tilfælde avsætningen av den
ved Murgverket vundne elektriske kraft
kunne komme til at støte paa mange
vanskeligheter.
Brevkasse.
Elektricitetskom missionen.
Hr. redaktør.
Tillat mig med nogen ord at berigtige
en uttalelse i »Teknisk Ukeblad «s artikel
den 29de november d. a. overskrevet
»Elektricitetskommissionen«, og som
an-^aar mig personlig. I artiklen uttales der
om kommissionens sekretær bl. a.: »Han
er svakstrømstekniker og telegrafinspektør
og hans erfaring vedkommende
sterkt-strømsanlæg er derfor av teoretisk art og
mangler det praktiske tilsnit«.
Min tekniske skoleutdannelse er som
maskiningeniør fra Kristiania tekniske
skole og min praksis 13 —14 aar som
konstruktør av elektriske
sterkstrømsappa-rater og maskiner, installatør og
kontraktør for elektriske lys- og kraftanlæg samt
som montageingeniør for elektriske
sterk-strømsanlæg i Amerika og i flere av de
europæiske land. I denne tid hadde jeg
ingen direkte befatning med elektriske
svakstrømsanlæg. Ved min overtagelse
av posten som telegrafinspektør ved
statsbanerne blev instruksen for denne
funktionær ændret saaledes, at han nu har at
assistere ved alle under Statsbanernes
administration henhørende saker og
for-føininger av elektroteknisk art, formentlig
nærmest med sigte paa det arbeide som
da blev optat angaaende elektrisk
jernbanedrift. I de 16—17 aar jeg har
inde-hat den kombinerte stilling som
telegrafinspektør ved Statsbanerne og sekretær i
Elektricitetskommissionen, har mit
væsentligste arbeide været med
sterkstrømsan-læg, dog har jeg selvfølgelig ogsaa hat
god anledning til i denne tid at sætte
mig ind i den del av svakstrømsteknikken,
som finder anvendelse ved jernbanerne,
men jeg tør ikke derfor gjøre krav paa
at være svakstrømstekniker.
Kristiania den 2den december 1912.
Ærbødigst
Einar Rasmussen.
*
Vi beder hr. Rasmussen undskylde vor
feiltagelse, og skal efter det oven oplyste
rette den citerte uttalelse til; »Han er
sterkstrømstekniker og telegrafinspektør
men desuagtet er hans erfaring fra den
senere tid vedkommende sterkstrømsanlæg
av mere teoretisk art og mangler det
praktiske tilsnit«.
Red. ’
Mindre Meddelelser.
Anvendelse av
Sulfitcellulose-fabrikkernes Avfaldslut. I det
hygieniske institut, som er knyttet til den tekniske høiskole
1 Dresden, har hr. Paul Nitsche gjennem en
række interessante forsøk fundet en meget heldig
anvendelse for den ubehagelige avfaldslut fra
sulfit-celluloseindustrien. Hr. Nitsche har i »Zeitschrift
f. angew. Chemie«, hefte 40, git en fremstilling av
sin metode. Artiklen begynder med en oversigt
over de kilder, hvorfra landbruket faar kvælstof
til at gjødsle jorden med. Der er saaledes
ammoniumsulfat (av gasvand), chilesalpeter, kjøtguano
(blodmel, hornmel o. 1.), fækaliekvælstof (hvorav kun
en meget ringe del vindes, idet den største part
gaar tapt i byernes kloakvand), »luftsalpeter«,
kal-ciumcyanamid, H a b e r’s syntetisk fremstillede
ammoniak (ved 5000 C. og et tryk av 200 atm.),
kvælstof-bindende bakterier og endelig staldgjødsel.
En særlig indflydelse paa jorden har
staldgjød-selen, som foruten den kvælstofmængde den direkte
tilfører, tillike skaper betingelserne for et intensivt
bakterieliv i jorden, og blandt den fremkomne store
mængde bakterier er der en stor del som direkte
binder luftens kvælstof; staldgjødselens rolle i
denne forbindelse bestaar i at den indeholder stoffer,
som er gode næringssubstrater for de nævnte
bakterier, særlig cellulose og kulhydrater, hvorav de
sidste er det egentlige næringsmiddel, mens
cellulosen ved andre bakteriers hjælp efterhaanden spaltes
og danner kulhydrater.
Det er av forskjellige prøvet at gjødsle jorden
alene med cellulose eller alene med hulhydrater i
den hensigt at opnaa en kvælstofbinding; det er
ogsaa lykkes, men det varte en meget lang tid
ved cellulosegjødslingen, fordi cellulosen først maatte
sønderdeles og derefter skulde de kvælstofbindende
bakterier finde sig til rette; ved sukkergjødslingen
var virkningen meget sterk og fremkom hurtigere»
men det varte dog over et aar inden de
kvælstofbindende bakterier hadde vænnet sig til denne form
for næring og hadde formeret sig i tilstrækkelig
stort antal; det er som nævnt utført ikke saa faa
gjødslingsforsøk med kulhydrater, og det har vist
sig at den kvælstofbindende virkning kunde
forsterkes og navnlig bli meget hurtigere, naar man
samtidig med gjødningsmidlet tilførte jorden
passende bakterier, der gjennem flere generationer var
dyrket i laboratoriet paa samme kulhydrat som
gjødningsmidlet bestod av.
I almindelighet kan det siges at stivelse,
sukkerarter o. 1. ikke selv i den billigste form kan
anvendes som gjødning, det vil være altfor dyrt; men
hr. Nitsche hadde opmerksomheten henvendt paa
sulfitcellulosefabrikkernes avfaldslut og prøvet om
ikke den egnet sig som gjødningsmiddel efter at
dens syreindhold (svovlsyrling og svovlsyre) var
neutralisert med kalk; og det viste sig at dette
kjedelige avfaldsprodukt i virkeligheten med ringe
omkostninger kan oparbeides til et fortræffelig
gjød-ningsstof, som gir god bakterievegetation og derved
en sterkt forøket kvælstofoptagelse i jorden.
Spild-luten indeholder foruten syrerne sukkerarter som
mannose, xylose, dekstrose, galaktose, druesukker
o. s. v., og det er jo ogsaa bekjendt at man ved
gjæring av avfaldsluten kan fremstille sp’iritus:
sulfitsprit.
Guttaperkaens Indførelse i
Elektroteknikken. Fra »Quellenforschungen zur
Geschichte der Technik und Naturwissenschaften«
offentliggjør »Gummi Zeitung« meddelelser om
indførelsen av guttaperkaen i elektroteknikken, hvilke
tør ha almindelig interesse.
I aaret 1840 iagttok William Montgomerie,
at malaierne av et ved Singapore hjemmehørende
træ utvandt en eiendommelig saft —- guttaperka,
og han bragte ca. 100 kg. av dette materiale med
sig til London.
Carl Wilhelm Siemens, den yngre bror av
Werner Siemens, opholdt sig dengang i London
med det opdrag omhyggelig at iagtta alle fremskridt
paa industrimarkedet; han sendte straks sin bror
en prøve av det nye materiale, paa hvilket han var
blit opmerksom. Werner Siemens var dengang
beskjæftiget med forsøk i laboratoriet i Spandau, og
den udmerkede egenskap ved guttaperka at den i
opvarmet tilstand blev plastisk og igjen avkjølet
dannet en god isolator mot elektriciteten, bragte
ham til at overtrække en traadprøve dermed. Under
forsøkenes videre forløp konstruerte han en
skruepresse, for under anvendelse av sterkt tryk at presse
den opvarmede guttaperka uten søm paa
kobber-traaden.
I sommeren 1847 blev, som Werner Siemens
meddeler i sine livserindringer, den første
underjordiske ledning av den slags isolerte traader lagt
mellem Berlin og Groszbeeren.
Følgen av dette foretagende og det støt som
derved blev git til telegrafvæsenets utvikling, bragte
Siemens til at træde ut av militærtjenesten og førte
til grundlæggelsen av firmaet Siemens & Halske i
aaret 1847.
Anvendelsen av guttaperkaen for underjordiske
telegrafledninger gjorde nu hurtige fremskridt.
Fabrikationen blev overdrat den berlinske
gum-mivarefabrik Fonrobert & Pruckner, hvem Siemens
ogsaa hadde overlatt sin første skruepresse.
Allerede dengang blev isolationens omhyggelige
prøvning foretat ved fabrikken efter en av Siemens
i princippet endnu anvendt metode.
Prioriteten for guttaperkaledningens opfindelse
blev senere av en amerikaner gjort Siemens stridig.
Av en i 1847 offentliggjort bladnotis om den mellem
Anhalterbanegaarden og Groszbeeren lagte traad og
av telegrafdirektionens akter, kunde det imidlertid
bevises at Siemens var den første, oprindelige
opfinder.
Anvendelse av Kalciumkarbid i
Kirurgien. Til de forskjellige maater paa hvilke
kalciumkarbid hittil har fundet anvendelse vil maaske
snart slutte sig en ny høist egenartet, nemlig dets
anvendelse i kirurgien. Den belgiske læge dr.
Léon Desguins hat nyglig i det kgl. akademi
for medicin i Brüssel holdt et foredrag over en av
ham opdaget fremgangsmaate til saarbehandling med
kalciumkarbid.
Som bekjendt opløser kalciumkarbid sig saasnart
den kommer sammen med vand under utvikling av
acetylengas, hvorved ætskalk blir tilbake. Behandler
man nu et saar med karbid, hvilket man strør paa
det, saa vil den omgivende endnu sunde hud ikke
bli angrepet, naar man først har tørret den godt
av. Derimot opløser det saarede steds fugtighet
karbiden, hvorved der som nævnt danner sig
acetylen og ætskalk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0654.html
