Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 50. 13 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 december 1912
TEKNISK UKEBLAD
643
hold, men man har jo erfaringer i en
række ovner for begge
reduktionsmaterialers anvendelse, baade hvad
ovnsdimensioner og drift angaar.
At man i den elektriske høiovn i
virkeligheten heller ikke har disse
tætnings-vanskeligheter, fremgaar jo tydelig av de
meddelte erfaringer, hentet fra en længre
driftsperiode her i landet.
Deres meddelelse, hr. redaktør, at man
ved senere forsøk ved Dom narf vet ogsaa
har hat vanskeligheter med koks, er os
ukjendt, og vi er ogsaa avskaaret fra at
uttale os herom, saa længe nærmere
oplysninger om disse ikke gives. Av Deres
meddelelser ser vi videre, at der fra
Domnarfvet foreligger driftsresultater for
en ovn av ganske anden type —
Helfen-steins — og at der ved disse forsøk er
opnaadd meget tilfredsstillende resultater.
Her i landet maa selvfølgelig denne og
enhver anden meddelelse om godt
arbeidende ovnstyper mottages med den
største tilfredshet; desto sikrere er vi jo paa
et heldig resultat for vor nye
staal-industri.
At der er forskjel paa koks- og
trækulsindsætninger, er hævet over tvil. En
indsætning av koks og jernmalm har
ogsaa en bedre ledeevne baade for varme
og elektricitet, og allerede forsøkene i
1909 ved Domnarfvet har vist den
forskjel i spænding, som man har at regne
med i en koksdrift og i en trækulsdrift1.
Den betydelig bedre varmeledende
koksjernmalmindsætning gir naturligvis et
jevnere varmefelt, og den pr. volumenhet
meget større specifike varme gir i
forbindelse med den bedre varme-ledeevne
betydelig bedre varmemagasinerende
egenskaper. Som følge herav kan skaktens
høide gjøres meget mindre for en
koksdrift end for en trækulsdrift, og med
høiden økes naturligvis gasfriktionen i pipen
og herav igjen gastrykket i
smelterummet.
Kun at ta hensyn til og sammenligne
koksens og trækullets volumforhold gaar
saaledes ikke an, og hvad anvendelsen
av fintkornet materiale angaar, saa har
man ogsaa her med et forhold at gjøre,
som ikke kan sættes ut av betragtning.
Det finkornede materiale sætter man »paa
muren«, og først længere nede i skakten
eller i rasten raser dette i større mængde
ned i den centrale trækuls- eller
koksindsætning. Jo lettere dette kan gaa for
sig, desto bedre maa volumforholdene
være, for at tætninger ikke skal opstaa.
Og for disse indrasninger byder
trækullene med sine jevnere og
regelmæssigere flåter bedre betingelser end de
høist uregelmæssige koksflater.
Trækullene har rene glideflater i forhold til koks.
Det samme gjælder ethvert fintkornet
eller støvformet materiale, f. eks. en efter
brænding løs kalk.
Om vor indberetning siger De videre,
hr. redaktør, at komiteens slutninger efter
dens egen oplysning paa side 174 er
»bygget paa forsøkssmeltninger« som er
foretat i en 800 HK. ovn av denne type 2.
Men dette staar der ikke i vor
indberet
1 L. Yngström: Jernkontorets annaler 1909.
2 Elektrometals,
ning. Der staar: »De slutninger som
komiteen nedenfor1 meddeler er bygget
paa forsøkssmeltninger, der er foretat i
denne nye ovn og med følgende
varighet«. Disse slutninger hvorom der her
handles, gjælder kun forsøkene ved
Domnarfvet, som omhandles i dette avsnit.
Til grund for vore almindelige slutninger
og vor refererede uttalelse om den
elektriske smeltnings almindelige stilling og
muligheter ligger ikke bare disse forsøk
til grund, men ogsaa de øvrige vi har
omtalt, og desuten erfaringer som man
ellers har fra lignende processer.
Om det av os anførte koksforbruk
(275—300 kgr. koks ved 85 °/0 C), siger
redaktionen, at komiteen kommer til dette
gjennem et teoretisk ræsonnement fra
den almindelige masovnsdrift, og videre at
hele grundlaget for komiteens uttalelser
den gang om, bl. a. koksforbruket, var
meget svævende og uten faste
holdepunkter. Dette er en fuldstændig
misfor-staaelse. I den lukkede elektriske ovn
beregner man »teoretisk« like sikkert
koksforbruket som man beregner
jern-malmsforbruket og kalkstenstilsætningen;
dette forhold er jo netop karakteristisk
for den elektriske malmsmeltning.
TilH.C.’s uttalelser i Svenska Dagbladet
nr. 308 og som refereres i Teknisk Ukeblad
nr. 48 side 619, har vi kun følgende
bemerkning at gjøre. Vi vil vel under alle
omstændigheter kunne bli enige om, at
koks faar man billigst ved den norske
vestkyst og trækullene leverer man baade
billigst og bedst i Sverige med sin store
og vel indarbeidede trækulsindustri.
Om forsøkene ved Trollhättan har vi
i vor indberetning uttalt os overmaade
anerkjendende. Av den opfatning er vi
ogsaa nu, og vi nærer den allerstørste
respekt for den mand som har planlagt
og ledet disse forsøk; endvidere føler vi
os helt overbevist om disse forsøks
tilforlad elighet. Men vi er derimot paa
ingensomhelst maate enige i de mere
eller mindre videregaaende slutninger
som gjøres paa grundlag av disse
sikkerlig tilforladelige forsøksresultater; nogen
almindelig betydning for koksens
anvendelse i en elektrisk skaktovn finder vi
ikke at kunne tillægge dem, saa meget
mere som andre forsøk baade før og
senere har git helt avvikende resultater.
Forøvrig har jo lederne av
Trollhätta-verket selv været meget forsigtige i sine
uttalelser om de alm. resultater som kan
utledes av forsøkene. Heller ikke kan
vi uten videre være enig med Dem i den
opfatning, hr. redaktør, at lederne av
Troll-hättaverket selv bedst maa kunne
bedømme i hvilken utstrækning deres
forsøk tillater almengyldige slutninger. Var
saken saa enkel, saa vilde det jo ikke
nytte for os andre at diskutere disse
spørsmaal. Og hvorledes skal da
meddelelserne fra lederne av anlæg her i
landet optages; disse har jo et helt andet
resultat med hensyn til koksspørsmaalet.
Ved industrielle bedrifter er det jo
forøvrig ikke noget nyt, at man ved at
gaa over til andre utgangsmaterialer,
mener at støte paa vanskeligheter av
1 Uthævet her.
alvorlig art, hvor disse i virkeligheten
viser sig ikke at foreligge; har man først
indarbeidet sin drift for bestemte
materialer, saa har man overordentlig let for
at tillægge et mislykket forsøk alt for
stor vegt; det har man jo saa ofte
eksempler paa.
Og vi er av den absolute
overbevisning at vi her staar overfor et tilfælde
av lignende art.
For nogen aar siden, da den kanadiske
kommission gjorde sine undersøkelser,
fremkom der formodninger om at trækul
ikke vilde egne sig ved den elektriske
malmsmeltning med mindre de blev
brikettert med malmen. Lignende meninger
og resultater ved koksens indførelse med
forskjellige smelteprosesser har jo heller
ikke været ualmindelig.
Til redaktionens antydede forslag om
at den elektrometallurgiske komité snarest
mulig sættes istand til at utgi et
supplement til sin tidligere indberetning, har
vi følgende bemerkninger at gjøre. Vi
har intet imot offentlig at diskutere disse
spørsmaal, og vi finder som følge av den
alm. betydning man synes at ha tillagt
Trollhättaforsøket, at en saadan
diskussion vil kunne ha sin betydning; vi er
derimot ikke av den opfatning at noget
»supplement« vil ha nogen indflydelse.
Og skulde man allikevel finde et saadant
ønskelig eller nødvendig, saa mener vi
at denne opgave bedst vil overlates en
komité av en helt ny sammensætning.
J. H. L. Vogt. P. Fårup. Chr. Aug. Thorne.
Elektricitetskommissionen.
N. I. A. F.’s Kristianiaavdelings
elektroingeniørgruppe og P. F.’s elektrikergruppe
har under 9. ds. rettet følgende
henstilling til Arbeidsdepartementet:
Til
Det kongelige departement for de
offentlige arbeider,
her.
»Under henvisning til en artikel
vedrørende Elektricitetskommissionen i
vedlagte Teknisk Ukeblad nr. 48 tillater man
sig herved at meddele, at Den norske
ingeniør- og arkitektforenings
Kristianiaavdelings elektroingeniørgruppe i
fællesmøte med Den polytekniske forenings
elektroteknikergruppe den 5te ds. har
uttalt sin tilslutning til konklusionen i
ovennævnte artikel og besluttet at
henvende sig til det ærede departement med
underretning om at nævnte grupper —
eventuelt i samvirke med Norske
elektrici-tetsverkers forening — gjerne er villig til
blandt sine medlemmer at opnævne et
utvalg, blandt andet for at utarbeide
utkast til forskrifter for elektriske
høi-spændingsanlæg og senere at bringe forslag
til at holde disse forskrifter samt
lavspændingsforskrifterne a jour med
utviklingen, saafremt det ærede departement
med grupperne skulde være enig i at et
saadant utvalg vilde være hensigtsmæssig.
Da man er av den mening at denne
sak er av overordentlig aktuel interesse,
vil man være det ærede departement
forbunden for en snarlig besvarelse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
