Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 50. 13 december 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 50 1912
Dette er dog en noget for snæver
betragtning. Med livet for øie biir det et
billig aar — et uundværlig aar.
Ikke alene vil studenterne i dette aar
skaffe sig en god indsigt i de praktiske
gjøremaal, men de vil ogsaa gjennemgaa
en velgjørende og modnende personlig
utvikling, hvilket alt tilsammenlagt vil
være dem til uvurderlig nytte under
studietiden. Videre vil de komme i nær
forbindelse med arbeiderne og høste
erfaringer om arbeidsforholdene, som alt vil
bli til en saare værdifuld ballast, naar de
senere skal lægge ut paa sin vanskelige
og ansvarsfulde livsseilas som ingeniører.
Høiskolen maa derfor ikke nøle med at
træffe de endelige bestemmelser om disse
ting, men bør snarest mulig slaa fast at
der for studenterne ved maskinlinjen og
den elektrotekniske linje vil stilles krav
om 12 maaneders praktisk arbeide før
optagelsen paa skolen.
*
Et lignende krav vil ogsaa ha sin fulde
berettigelse likeoverfor de
bygningstekniske studerende, saavelsom til en viss
grad for de kemiske. Og vi tør haabe
at Højskolens vedkommende ikke vil
overse betydningen herav, men ogsaa for
disse træffe en ordning som stemmer med
de krav som maa stilles til den samlede
utdannelse, hvis man helt ut vil sikre en
sund og tryg utvikling.
Maskintold og Sakkyndighet.
Av en Industridrivende.
Hr. Redaktør.
Teknisk Ukeblads artikler med
ovenstaaende titel berører særlig
industridrivendes interesser, hvorfor jeg tør anta
det for bladets læsere kan være nyttig at
faa se saken belyst fra dette hold.
Til orientering om forholdene
hvorunder maskintolden blev indført, skal jeg
indledningsvis erindre om følgende:
De høiere toldsatser som kom istand
i 1905, skulde ifølge kgl. prop. no. 5 av
1ste april 1905, støttet til den
departementale toldkomités indstilling,
bygges paa den grundtanke at der ved saavidt
mulig konsekvent gjennemført mere
protektionstiske satser skulde søkes at støtte
landets egen hjemlige produktion av
importartikler, idet der sikres denne en
sterkere og mere gjennemført toldbeskyttelse
indad end det tidligere var lykkes at
istandbringe.
Man var opmerksom paa at de
høiere toldsatser vilde indføre en almindelig
forhøielse av landets prisnivaa, men
antok at disse virkninger for de enkelte
industrigrener atter vilde ophæves eller
reguleres gjennem systematisk beskyttelse
over hele linjen, hvorved dog
finansdepartementet bemerket, at
toldtarif
komitéen paa enkelte punkter var gaat
for langt, naar alle berettigede interesser
blev veiet mot hinanden, og fremhæver
i denne forbindelse de store byrder som
toldf or høielsen vilde medføre for
eksportindustrien, landets største og mest
betydningsfulde industri, og hvis produkter skulde kunne
bestaa konkurransen paa det utenlandske
marked. Man var opmerksom paa at der
hertil kræves likesaa gode arbeidsmaskiner som
de utlændingerne betjener sig av samme
omraade.
Det var da ogsaa av hensyn hertil at
der til maskintoldtariffen blev knyttet
anmerkning om at »maskiner, motorer,
apparater samt dele derav kan av
tolddepartementet tilstedes indført toldfrit, naar det
godtgjøres, at de ikke er gjenstand for
indenlandsk fabrikation«.
Til opnaaelse av en retfærdig anvendelse
av maskinanmerkningen hadde
tolddepartementet til sin retledning at opnævne
en sakkyndig upartisk kommité.
Som medlemmer av denne komité blev
av tolddepartementets dengang fungerende
chef opnævnt mænd som næsten uten
undtagelse tilhørte vore indenlandske
maskinverksteder, og hvis uttalelser om
andraget toldfrihet for indenlands
uerholdelige maskiner næsten til stadighet
er gaat ut paa at paastaa muligheten av
at erholde maskiner av tilsvarende
konstruktion og likesaa god beskaffenhet
her i landet, noget som ved ansøkerens
nærmere undersøkelser som oftest har
vist sig helt at bero paa en feiltagelse
eller ogsaa at referere sig til en mere
eller mindre mislykket model, som ikke
har kunnet faa tjenlig anvendelse.
Herom uttaler indeværende aars
toldkomité:
»anmerkningen maa forstaaes
saaledes, at der regelmæssig skal tilstaaes
toldfrihet, naar den inden landet
fabrikerte maskin ikke kan konkurrere i
kvalitet med den indførte, og at de
gjentagne besværinger over den maate,
hvorpaa bestemmelsen praktiseres, vanskelig
kan forklares paa anden maate, end at
der maa ligge en vis grad ensidighet til
grund for de trufne avgjørelser«.
Toldkomiteen fremholder ogsaa, »at det er
urigtig naar den. departementale maskinkomité
hævder at maskinanmerkningen maa
anskues som en virkelig
undtagelsesbestemmelse og anvendes med den i henhold hertil
fornødne forsigtighet«.
Den samme opfatning som her er
fremholdt, gjorde sig sterkt gjældende under
stortingets dette aars tolddebat med
tydelige fingerpek for landets
toldmyndig-heter; og dette tiltrods for de til stortinget
rettede motforestillinger fra saavel
maskin-komiteen som de mekaniske verksteder.
Tolddepartementets nuværende chef sees
at ha tat tilfølge den av stortinget givne
rettesnor for maskinanmerkningens
anvendelse. Maskinkomiteens optræden
viser at den har misforstaat sit hverv
derhen, at de bestemmende avgjørelser ikke
er forbeholdt departementet, men
maskin-komiteen, og at den derfor i et tilfælde
hvor departementet har tat en fra
komiteens uttalelse avvikende beslutning, har
fundet sig fornærmet og nedlagt sit
mandat.
Blandt komiteens 7 medlemmer har
der i den senere tid været 3 ikke
verk-stedsinteresserte, som forøvrig hverken er
industridrivende eller maskinkyndige, men
handelsagenter.
Som i sin tid av tolddepartementet
paapekt, er det især landets største og
mest betydningsfulde industri
»eksportindustrien« som er berørt av de her paapekte
forhold.
Jeg finder det burde være en opgave
for Teknisk Ukeblad — der særlig har at
ivareta den tekniske stands interesser, — at
sprede den rette forstaaelse av at en
industri som denne, der forædler landets eget
raamateriale til mangedobbelt værdi —
antagelig omkring 250 millioner kroner aarlig
— for avsætning paa det utenlandske marked
ikke bør motarbeides, men kraftig støttes, og
dette ikke mindst av selve den tekniske stand
i hvis haand dens ledelse er lagt med
opgave at holde den paa høide med den
utenlandske konkurranse.
* *
Vi har aldrig tænkt paa at motarbeide
eksportindustriens interesser. Hvad vi i
den her omhandlede sak har fremholdt er
at maskinparagrafens fortolkning maa ske
i overenstemmelse med lovens
forutsæt-ninger, og at den ikke sakkyndige
stats-raad i rent tekniske spørsmaal bør vogte
sig vel for at sætte sig utover den
sakkyndige komités mening. Videre at
eksportindustriens interesser ikke bør
tilgodesees ved brudd paa de givne
forut-sætninger og paa bekostning av den
hjemlige maskinindustri.
Red.
Den elektriske
Jernmalmsmeltning.
(Slutning fra nr. 49, side 631.)
Hr. redaktør.
I tilslultning til vor artikel i nr. 49
har vi yderligere en række bemerkninger
at gjøre til redaktionens svar (i nr. 48)
paa vore meddelelser i nr. 46.
Om koksens anvendelighet ved den
elektriske malmsmeltning uttaler De, hr.
redaktør:
»Vi tror bestemt at koks vil vise sig
som et godt reduktionsmiddel ogsaa i
elektriske ovner. Erfaringerne i den
sidste tid fra Tinfos og Hardanger taler
jo bl. a. ogsaa for det. Men av alt det
som hittil foreligger, synes det dog at
fremgaa, at koksens anvendelse ved en
virkelig økonomisk fabrikdrift i stor stil
kræver særlige ovnskonstruktioner«.
Hvis De, hr. redaktør, hermed mener
at skaktovnsprincippet ikke er egnet for
en saadan drift, saa er vi uenig heri;
det er ikke ovnskonstruktionen, men
ovnsdimensionerne, som det i tilfælde vil
komme an paa, og det er en selvfølge at
en ovn som skal drives med koks, ogsaa
maa dimensioneres for koks. Til støtte
for dette dimensionsvalg har man jo ikke
alene det almindelige kjendskap til
koksens og trækullets forskjelligartede
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0658.html
