Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 50. 13 december 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 50 1912
med passagerskibe«
(Handelsdepartementets cirkulære av 7de august 1906) og for
transport med andre skibe »Forskrifter
fastsat ved kgl. res. av 16de september
1908«.
Angaaende kalciumkarbid er der
ut-færdiget en særlov av 10de december
1898 og forskrifter angaaende lagring og
forhandling av samme og fremstilling av
acetylengas m. v. av 4de juni 1910.
Angaaende kalciumkarbids transport
gjælder en kundgjørelse fra
Justisdepartementet av 8de juli 1899.
Naar hertil kommer en del cirkulærer,
utfærdiget av trafikdirektøren for
transport med jernbane og en midlertidig
kundgjørelse fra Handelsdepartementet om
forsendelse av kalcium-cyanamid av 30te
mai d. a., er vistnok nævnt de
væsentlige av de offentlige bestemmelser som
for tiden findes her i Norge.
*
Som det vil forstaaes, er det ingen let
sak at ha oversigt over de bestemmelser
som til enhver tid gjælder, da disse
findes spredt over mange love, forskrifter,
cirkulærer etc. Da administrationen
dertil er fordelt mellem 4 departementer,
uten at der findes nogen fælles ledelse,
kan det mange ganger være vanskelig
selv for dem som daglig steller med disse
ting, at finde ut hvad der er gjældende
lov, særlig da det maa tages i
betragtning at bestemmelserne tildels er
avvikende.
Saavidt jeg forstaar findes der ogsaa
en mængde stoffer som frembyder store
farer — saavel under tilvirkningen som
under transporten —, der ikke rammes
av nogen av de for tiden gjældende
bestemmelser. Jeg kan da nævne
alkali-metallerne, natrium og kalium, forskjellige
fosforforbindelser, adskillige giftige stoffer
og stoffer som utsender giftige gasarter,
som ferrosilisium, fordraapede og
fortættede gasarter m. v.
Hvorvidt de bestemmelser, som
gjælder for transport av sprængstoffer, nu er
tidsmæssige, vil jeg som ikke fagmand
nødig uttale mig om. Men da der savnes
den i andre landes lovgivning indførte
detaljerte klassifikation av disse efter deres
større og mindre farlighet, og
bestemmelser avfattet i overensstemmelse dermed,
synes jeg der her maa være et rikt felt
for indførelse av forbedringer.
Kontrollen med at de gjældende
bestemmelser overholdes paahviler for tiden
de respektive brandstyrer, havnestyrer,
politimyndigheter og skibskontrollens
til-synsmænd. De enkelte bykommuner har
ogsaa anledning til at utfærdige lokale
forskrifter, hvad man har erfaring for i
flere tilfælder har ført til vanskeligheter.
Der er i enkelte havner blit negtet skibe
selv med mindre kvanta av f. eks. bensin
ombord at lægge ind til brygger, mens
de i andre byer frit har kunnet passere.
En saadan uensartethet, der bevirker
forsinkelse ved oplosning i lægtere, vagthold
etc., virker selvfølgelig uheldig og gir
anledning til besværinger. Da de
kon
trollerende myndigheter ogsaa i mange
tilfælder vistnok savner den nødvendige
sakkyndige assistanse til at kunne føre
en effektiv kontrol i detalj, tror jeg det
vilde være heldig om ogsaa denne side
av spørsmaalet biir tat op til behandling,
uten at jeg dog nu tør indlate mig paa
at paavise alle de ulemper som den
nuværende ordning medfører, og de
forbedringer som kunde være ønskelige.
Det skulde kanske synes rimelig at
Sjøfartskontoret og Handelsdepartementet
hadde benyttet sig av den før nævnte
hjemmel i sjødygtighetslovens § 69 til at
besørge utfærdiget almindelige
bestemmelser om transport av farlig gods etc.
Helt siden sjødygtighetsloven blev vedtat
i 1903 har man ogsaa hat under
overveielse at utfærdige saadanne forskrifter,
men da arbeidet er meget omfattende,
og bestemmelserne tildels maatte komme
i kollision med de forskrifter som
gjælder for landtransportens vedkommende,
idet bestemmelserne om merkning,
pakning, anmeldelse etc. bør være enslydende,
avventet man til en begyndelse
nedsættelsen av en av Justisdepartementet
bebudet komité, som skulde behandle den
her henhørende lovgivning i sin helhet.
En i 1908 indtruffet større sjøulykke
bevirket imidlertid at Sjøfartskontoret
maatte utfærdige forskrifter om forsendelse
av petroleumsdestilater. Da vor skibsfart
konkurrerer paa det internationale
fragtmarked, gav dette støtet til at spørsmaalet
om fastsættelse av ensartede
internationale bestemmelser blev tat op til
drøftelse. Arbeidet hermed har været
fortsat hele tiden siden, og senest i juni
iaar har jeg som Norges delegerte deltat
i et møte her i Kristiania av
repræsentanter for Norge, Sverige og Danmark til
at forberede sammenkaldelse av en
international konferanse i denne anledning.
Ogsaa fordi man gjerne vilde se
resultatet av disse forhandlinger, har
utarbeidelsen av nye, almindelige forskrifter
foreløbig været stillet i bero. Det
omtalte møte kom nemlig til det resultat,
at der burde nedsættes en komité paa 3
medlemmer, et fra hvert land, til at
utarbeide et forslag til fællesregler, idet
komiteen skulde bemyndiges til at skaffe
sig den nødvendige, sakkyndige bistand
og ansætte en lønnet sekretær. Vor
regjering har gaat med paa at fortsætte
arbeidet i den av møtet antydede
retning, og underhandlinger derom drives
nu ad diplomatisk vei med de to andre
skandinaviske lande.
* .1
Det er ikke saa ganske faa ulykker,
som i den senere tid er indtruffet paa
norske og fremmede skibe, og som er
foranlediget ved ombordværende farlig
gods. Jeg skal nævne seilskibet
»Ingle-wood«, som sprængtes paa Risø Bank
ved Mandal den 28/3 1908, hvor 14 mand
omkom; dernæst seilskibet »Carnegie«,
som brændte op ved Gädviken pr.
Stockholm den ü/g 1907 — heldigvis uten tap
av menneskeliv. Dette hadde samme sort
last inde som »Inglewood«, nemlig lette
petroleumsdestilater av specifik vegt fra 0.680
til 0.700, delvis ført paa træfat. Tidligere
hadde vi tilfældet med »Marpesia« av
Horten, som delvis sprængtes og brændte op
i Atlanterhavet 25/i2 1904, hvorved 11
mand omkom. Samme aar var seilskibet
»Lapving« brændt op ved Bermuda, dog
uten tap av menneskeliv.
Av britiske fartøier er saavidt vites 6
stykker ødelagt, delvis med tap av
menneskeliv, i løpet av de seneste aar.
Flere franske fartøier er ogsaa gaat
tilgrunde av samme aarsak.
Bekjendt er ogsaa tilfældene med
forgiftning paa grund av utdunstning fra
ferrosilisium, første gang utredet ved den
svenske regjerings foranstaltning under
den saakaldte »Tscherniaksak«.
Herunder blev almenhetens opmeiksomhet
henledet paa den risiko, som kunde være
forbundet med transport av visse i den
kemiske storindustri i den senere tid
fremstillede nye produkter. Flere
lignende forgiftninger fandt sted senere.
I december 1911 indtraf sprængningen
av det britiske dampskib »Hardy«, som
deltes i to deler og sank ved eksplosjon
av nogen kasser med metalinsk natrium,
som blev utsat for vand. Ivaares hadde
vi tilfældet med det norske skib »Snorre«,
som sprængtes og sank i løpet av ganske
kort tid, hvorved 8 mand omkom.
Far-tøiet førte en last cyanamid fra Odda i
Hardanger til Stettin.
*
Som det vil forstaaes er det ikke alene
kontrol ombord, men først og fremst
kontrol paa landjorden, som maa til for
at forebygge den sort ulykker. Det kan
litet nytte sjøfolkene at være forsigtige,
naar vedkommende stof ikke er
forsvarlig pakket og merket, og naar de ikke
paa forhaand er gjort bekjendt med
vedkommende stofs natur, før de faar det
ombord, og faar anvisning paa hvorledes
det maa behandles. Ombord paa det
førnævnte skib »Hardy«, som sprængtes
ved metalinsk natrium, blev der sprøitet
vand paa natriumen for at dæmpe ilden,
selvfølgelig med det resultat som er nævnt.
I en av de foreliggende engelske
rapporter meddeles der om et tilfælde, hvor
den eneste overlevende efter en
sprængning ved antændelse av bensindamp fra
lasten forklarte, at der altid brændte et
bart lys nede i lasten for at absorbere
de skadelige gasarter.
*
Der kunde være spørsmaal om i
eventuelle bestemmelser ogsaa at medta
forskrifter om transport av kul, malmlast
— slig —, løs sildelast og lignende
ladninger, som har let for at kaste sig. Men
dette er neppe tilraadelig, da faren for
disse ladningers vedkommende
utelukkende optræder ved sjøtransporten og
saaledes lettest kan behandles for sig.
Hvad forøvrig slig angaar, saa har
transporten av denne i de senere aar
tiltrukket sig særlig opmerksomhet. Sligen
er som bekjendt jernmalm, der er
koncentrer! ad vaa! vei. Produktet
forsendes i almindelighe! enten i form av
tørrede og brændte briketter eller som slig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0662.html
