Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 50. 13 december 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 december 1912
TEKNISK UKEBLAD
651
I Berlin anvendes i de senere aar
bo-.gievogner med de amerikanske saakaldte
»maximum traction trucks«. Hver boggie
har en drivaksel med store og en
løpe-aksel med smaa hjul. Det ideelle
svinge-punkt ligger over drivakselens midtpunkt,
og glideklodsene, som vognen hviler paa,
•er anordnet radielt til dette dreiepunkt
•og har paa undersiden tapper, der
overfører trykket paa fjærer i rammen.
Lagringen av disse glideklodser er saadan
anordnet i forhold til hjulene, at 2/3 av
vognvegten overføres til drivakselen og
^3 til løpeakselen. I forkant av
boggie-rammen er i en føring lagret en sko,
hvori en tapp fra understillingen stikker
ned, og gjennem denne overføres
trækkraften, mens boggierammen paa den ind
mot midten av vognen vendende ende
har en støttesko.
Fordelen ved denne boggie skulde bestaa
i den mulighet at der kan anbringes en
forholdsvis stor motor, paa samme tid,
som man kan holde en liten hjulstand,
•da centerplaten bortfalder. Likeledes
op-naaes ved vegtford elingen en større
adhæsionsvegt for drivakselen. Paa boggien
•er anbragt en motor paa 30 HK.
I Wien blev i december ifjor — for
ombygning av 50 ældre vogner av
nøiagtig samme størrelse som de der er
standardtype i Berlin og som var utstyret
med den samme slags boggie — maximum
truck — foretat grundige forsøk med 4
forskjellige slags vogner, nemlig: en
lenkakselvogn med 4,4 m. hjulstand, en
vogn med enakslede boggier, sytem Bøcker,
on lignende vogn system Ringhofer og
•en vogn med eget understel og 3,6 m.
hjulstand (fig. 2). (Ved den sidste vogn
var av hensyn til specielle lokale forhold
akslerne faste, tiltrods for at lenkaksler er
at foretrække).
Disse forsøk viste at med hensyn til
strømforbruk og slitage paa hjul og
skinner var vognene med egen understilling
og med enakslet boggie Bøcker de
gunstigste. Der optræder dog ved Bøckervognen
allerede efter et aars forløp sterke
slitager paa glideklodsene, saa vognen faar
en slingrende gang. Som resultat av
disse forsøk blev de 50 maksimum
truck-vogner ombygget til vogner med eget
Fig. 5. Rjukanbanens 44 tons bogielokomotiv.
Fig. 6. Rjukanbanens 2-akslede 20 tons-lokomotiv.
undnrstel med faste aksler. Lenkaksler
menes dog at være at foretrække paa
disse understel.
*
Under den paafølgende diskussion forespurgte
telegrafinspektør Rasmussen om hvilken
virkning motorens anbringelse — paa akslerne eller paa
vognrammen — har ^paa skinnegangen. Ved de
nyere elektriske lokomotiver anbringes motoren som
regel paa rammen; har dette forbedret forholdet ?
Som bekjendt opstaar der under togets gang
svingninger i længderetningen — resonansefænomener,
som anstrænger koblingerne sterkt. Det er sagt
at dette ikke skulde være tilfældet ved elektriske
lokomotiver. Er det rigtig?
Ingeniør Mørk kunde litet oplyse med hensyn
til virkningen paa skinnegangen, men man søker
mest mulig at anbringe motoren fjærende. Smaa
motorer vil man som regel anbringe nede paa
akslen, men store derimot i vognkassen av hensyn
til utbalanseringen. De roterende kasser med det
jevne dreiningsmoment byr liten anledning til
svingninger :
Direktør Heiberg: At der ved
damplokomotiver under togets gang optrær kræfter i
længderetningen, er rigtig. Men de optrær vel sjelden i
den grad at det er generende. Ved specielle
vognkonstruktioner — uten gjennemgaaende dragstang
— kan det naturligvis være uheldig.
Det andet spørsmaal, motorophængningens
indflydelse, har i den senere tid tiltrukket sig opmerk-
somhet. Naar motoren staar paa akslen, kommer
tyngdepunktet for lavt, og det kan lede til
anstrengelse av skinnegangen og til avsporinger. Nu har
man forbedret forholdet ved at motoren er flyttet
op i kassen.
Telegrafinspektør Rasmussen: Det er
rigtig at resonansefænomenerne opstaar ved en for
elastisk konstruktion av vognene.
Et andet spørsmaal, som her er av interesse, er
prisen paa elektriske lokomotiver. Den dreier sig
vel om kr. 1.40 — 1.80 pr. kg., og det er meget
høit. Er der nogen utsigt til at prisen vil synke?
Maskindirektør Hoff vilde angaaende de
longi-tudinelle svingninger bemerke, at de som allerede
nævnt opstaar naar man mangler gjennemgaaende
dragstang. Ved gjennemgaaende drag er de
derimot utelukket.
Angaaende prisen paa elektriske lokomotivér
hadde taleren hørt, at man maa regne at de koster
det dobbelte av et damplokomotiv. Det synes
ogsaa at stemme med de av telegrafinspektøren
opgivne tal.
Ingeniør Mørk kunde i tilslutning til
maskin-direktørens uttalelser meddele at prisen paa
elektriske lokomotiver i almindelighet regnes til ca.
kr. 1.50 pr. kg.; men man staar med hensyn til
det elektriske utstyr endnu paa et elementært
standpunkt, og det er dette utstyr som koster mest.
Saasnart det kan bringes i enklere, utprøvede
former, vil prisen synke.
Direktør Heiberg: Regnes prisen i forhold
til effekten og ikke i forhold til vegten, blir
differansen ikke saa stor. Man maa desuten som
ingeniør Mørk sier, ta i betragtning at de elektriske
lokomotiver endnu staar paa et litet utviklet
standpunkt.
Man har planmæssig til de samme baner latt
forskjellige firmaer levere lokomotiver for at faa
erfaringer og paa grundlag derav at gjøre
forbedringer, og de forskjellige typer er avvikende selv
i de væsentligste punkter. De er ikke som ved
damplokomotiver bygget paa erfaringsresultater.
Men man vil snart ogsaa for elektriske
lokomotiver faa den fornødne erfaring. Der har hos os
været skreket saa meget paa elektrisk
jernbanedrift. Men hittil har det kun været eksperimenter,
hvortil vi har manglet penge.
Men det vil nu ikke vare længe forinden ogsaa
vi kan opgjøre os en sikker beregning angaaende
elektrisk drift av vore baner.
V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0667.html
