Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 1. 1 januar 1915
- Kristiania bys nye ordfører
- Utviklingen av landets elektricitetsforsyning og de opgaver den stiller staten og kommunerne, av Jacob Prebensen Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
forretningsmæssig og gi byen et i
forhold til de nedlagte kapitaler og for
retningens art rimelig utbytte, som kan
bidra til at sætte byen istand til at
løse andre opgaver av uproduktiv art.
*
Vi føler os overbevist om at direktør
Meinich vil være særdeles vel skikket
for det vigtige hverv han nu
overtar, skjønt det blir dobbelt
vanskelig for ham at beklæde denne stilling
under de nuværende kritiske forhold
og efter den glimrende maate hvorpaa
TEKNISK UKEBLAD
hans forgjænger, høisteretsadvokat H.
Heyerdahl utfyldte sin plads.
Imidlertid har direktør Meinich lagt
for dagen fremragende dygtighet og et
utpræget administrationstalent. Han er
i en sjelden grad en vel avbalanseret
natur, rolig og behersket i al sin
optræden og i sine taler saa velsignet fri
for floskler og fraser. Han har et
usedvanlig let hode, en klar skarp
forstand og en stor arbeidslyst; hans vid
og lune humor er ogsaa vel kjendt.
Inden den tekniske foreningsverden har
Nr. 1 1915
han derfor længe været en meget
populær mand, og han ledsages nu av sine
standsfællers bedste ønsker, naar han
idag overtar det ærefulde, men ogsaa
saa byrdefulde hverv som hovedstadens
første mand.
Samtidig som vi tillater os at bringe
direktøren vor bedste lykønskning med
det hædershverv som hans medborgeres
tillid har betrodd ham, vil vi ogsaa
faa lov til at ønske Kristiania tillykke
med den nye ordfører.
Utviklingen av Landets Elektricitetsforsyning og de Opgaver den stiller Staten
og Kommunerne.
Foredrag av ingeniør Jacob Prebensen Nissen paa landsteknikermøtet den 14de juli 1914.
I. Kort historisk oversigt over
elektricitetsverkernes utvikling.
Den 1ste oktober 1885, altsaa for snart
29 aar siden, begyndte det første
elektricitetsverk i Norge sin virksomhet, idet
Laugstol Bruk i Skien den dag satte i
drift en dynamomaskin hvorfra levertes
elektricitet ikke alene til brukets egen
belysning, men ogsaa solgtes elektrisk
energi til brukets naboer.
Dette var den første begyndelse til
Norges første elektricitetsverk.
Der fandtes ogsaa før den tid elektrisk
lys i enkelte fabrikker eller større
bygninger her i landet, men disse
fremstillet selv den elektriske energi de
tiltrængte i eget anlæg og solgte intet
derav til andre.
Laugstol Bruk er saaledes den første
her i landet som har optat den
virksomhet at fordele og sælge elektrisk
energi, hvad der maa til for at en
virksomhet med rette skal kunne bære navnet
elektricitetsverk.
Laugstol Bruk fandt det meget snart
nødvendig at gaa til utførelsen av et
meget større anlæg; og i 1889
igangsattes det efter datidens begreper meget
store anlæg — som med enkelte
forandringer og utvidelser er i drift den
dag idag.
Dette elektricitetsverk i Skien var et
helt privat foretagende, idet ikke alene
de elektriske maskiner i bruket, men
ogsaa ledningerne i byen eies av det
private seiskap Laugstol Bruk.
Jeg fremhæver dette fordi jeg mener
det er av betydning at se at det hos os
som i saa mange andre land er et privat
seiskap som har gaat i spidsen og vist
veien ogsaa paa dette omraade.
I spidsen for dette seiskap stod allerede
i 1885 ingeniør, nu statsminister Gunnar
Knudsen.
Først i aaret 1891 sattes det næste
elektricitetsverk i Norge i drift. Det var
denne gang et kommunalt foretagende, og
bemerkelsesværdig er det at det var
landets og dermed jordens nordligste by,
Hammerfest, som her gik i spidsen.
Det var intet stort anlæg dette første
kommunale elektricitetsverk i
Hammerfest, men dog stort nok til at skaffe en
efter tidens fordringer meget rikelig
belysning av byens gater og pladser, og til
at levere den elektriske energi som
tiltrængtes til belysning hos de av byens
borgere som hadde raad til at anvende
elektrisk lys til trods for de forholdsvis
store omkostninger det medførte med
den tids uøkonomiske lamper og høie
elektricitetspriser.
I december 1892 begyndte Kristiania
kommunale elektricitetsverk sin
virksomhet.
Her anvendtes damp som drivkraft,
mens der baade i Skien og Hammerfest
anvendtes vandkraft til drift av
elektricitets verkets maskiner.
I aaret 1894 kom elektricitetsverket i
Lillehammer i drift, men saa hengik der
en del aar inden der kom flere.
Først i 1898 kom nemlig
elektricitetsverkerne i Fredrikstad og Tromsø i drift,
og i 1899 elektricitetsverkerne i
Fre-drikshald, Sarpsborg, Hamar, Kristiansand
og Bergen.
Fra nu av gik det raskt, og i aar er
der elektricitetsverker i 90 % av landets
65 byer.
Det første elektricitetsverk for fordeling
og salg av elektrisk energi paa
landsbygden var, saavidt jeg har kunnet
bringe i erfaring, Giommen Træsliperi’s
anlæg i Kristiania omegn, som blev sat
i drift i 1903.
Ogsaa her var det altsaa et privat
seiskap som gik i spidsen.
Med anlægget av elektricitets verker paa
landsbygden gik det endnu flere aar
fremover meget langsomt. Der startedes
en del private foretagender hvorav flere
desværre var for smaat anlagt, delvis
ogsaa slet planlagt, saaledes at de i
mange henseender blev til en skuffelse
baade for anlæggenes eier og for
forbrukerne av den elektriske energi.
Det første større kommunale
elektricitetsverk paa landsbygden var Elverum
Elektricitetsverk som sattes i drift i
1910.
Efter denne tid har den ene
landskommune efter den anden tat op
spørs-maalet om bygdens elektricitetsforsyning.
I mangen en landsbygd er allerede utført
tildels betydelige anlæg, i mange er der
nu store anlæg under utførelse og i
praktisk talt alle de øvrige som endnu
intet anlæg har, arbeider der en eller
anden komite med at finde ut hvorledes
elektricitetsforsyningen bedst skal ordnes.
II. Vandkraftens anvendelse for
elektricitetsforsyningen.
Elektricitetsverkernes utvikling staar i
nøie forbindelse med utnyttelsen av vor
vandkraft.
At saa er tilfælde fremgaar tydelig av
den av vasdragvæsenet i anledning av
jubilæumsutstillingen utarbeide oversigt
over utbygningen av vor vandkraft, som
jeg med vasdragdirektørens tilladelse her
skal faa gjengi, se fig. 1.
Vi har her en grafisk tabel over
utbygget vandkraft i Norge fra 1895—1913,
hvorav kan sees baade hvor meget kraft
der til enhver tid har været utbygget
og hvorledes dennes anvendelse fordelte
sig paa de forskjellige industrigrener.
Nederst er angit det antal hestekræfter
som anvendtes i træforædlingsindustrien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0014.html
