Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 1 januar 1915 - Utviklingen av landets elektricitetsforsyning og de opgaver den stiller staten og kommunerne, av Jacob Prebensen Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 januar 19)5
TEKNISK UKEBLAD
3
Fig- i-
dernæst det antal hestekræfter som
anvendtes til elektricitetsforsyningen, saa
det som anvendtes i den elektrokemiske
og metallurgiske industri, og øverst det
antal hestekræfter der anvendtes i andre
industrigrener.
Vi ser av disse kurver at det
hovedsagelig er fra 1907 av at utbygningen
av vor vandkraft for alvor har tat fart.
I 1907 var der utbygget i
vandkraftanlæg her i landet 238 000 HK; men i
1913 er vi allerede kommet op i 755 000
HK, d. v. s. der er i denne periode
utbygget gjennemsnitlig ca. 86 000 HK for
hvert aar.
Træforædlingsindustrien anvendte i 1907
117 000 HK eller temmelig nøiagtig
halvparten av den da utbyggede
vandkraft. Denne industrigrens forbruk var
i 1913 steget til 180 000 HK, d. v. s. med
50 °/0, men allikevel la den da kun
beslag paa ca. 24 % av al den utbyggede
vandkraft.
Likeledes er vandkraftens anvendelse i
andre industrigrener i dette tidsrum steget
med ca. 50 %, nemlig fra 41 500 HK til
60 000 HK; men forholdsvis er den gaat
tilbake fra 17 % i 1907 til 8 % i 1913.
Vandkraftens anvendelse i den
elektrokemiske og metallurgiske industri er
derimot gaat enormt frem baade absolut
og relativt, nemlig fra 48 500 HK eller
ca. 20 % i 1907 til 390 000 HK eller ca.
52 % av den utbyggede vandkraft i
1913.
Anvendelsen til elektricitetsforsyningen
er gaat frem fra 31000 HK eller 13 %
i 1907 til 125 000 HK eller 16% i
1913.
Tabellen gir os et udmerket billede av
den kraftige utvikling hvori vor
industri for tiden befinder sig. Vi ser ogsaa
at selv om der er en meget stor
utvikling inden alle industrigrener, saa er
det dog utviklingen av den
elektrokemiske og metallurgiske industri samt
av elektricitetsforsyningen som i særlig
grad har bidrat til at saa megen
vandkraft i de sidste aar er blit utbygget.
Vi ser imidlertid ogsaa at
elektricitetsforsyningen til trods for at dens
anvendelse av vandkraft i de 6 aar (1907—
1913) er steget til over det 4 dobbelte,
saa la den dog i 1913 ikke beslag paa
mere end ca. % av den utbyggede
vandkraft.
Vasdragvæsenet har ogsaa paa
utstillingen et kart over Norge hvorpaa er
avsat alle landets vandkraftanlæg. Alle
anlæg under 1000 HK er avsat med
samme størrelse, men for alle større
anlæg er flatens størrelse optegnet i forhold
til kraftmængden. Desuten er flåterne
farvelagt med forskjellig farve efter
kraftens anvendelse i de forskjellige
industrigrener.
III. Størrelsen av elektricitetsverkerne og de
øvrige elektriske anlæg i landet.
Ved en del av landets
elektricitetsverker anvendes ogsaa damp- og andre
varmekraftmaskiner som drivkraft.
I 1913 var der saaledes ved
Kristiania Elektricitetsverk
dampanlæg for ca. ... 6500 HK
BergensElektricitetsverk damp-
anlæg for ca................... 3 000 HK
Drammens Elektricitetsverk
dampanlæg for ca. ... 3600 HK
Aalesunds Elektricitetsverk
dampanlæg for ca. ... 700 HK
En del mindre elektricitets-
verker dels damp- dels andre
varmekraftmotorer for tils. 2 200 HK
Tilsammen ca. 16000 HK.
Den væsentligste del av disse anlæg
tjener kun som reserve; men de maa dog
medregnes blandt den maskinkraft vore
elektricitetsverker disponerer over.
Alt i alt var der saaledes i 1913 for
landets elektricitetsforsyning installert:
Vandkraftmaskiner for ca. 125 000 HK
Damp- og andre varmekraft-
motorer for ca............. 16 000 HK
Tilsammen ca. 141 000 HK
og hertil svarer elektriske generatorer paa
tilsammen ca. 100000 kW.
For vor elektrokemiske og metallurgiske
industri kommer kun vandkraft i
betragtning, og til de 390 000 HK som efter
vasdragdirektørens opgaver i 1913 var
utbygget herfor, svarer generatorer paa
tilsammen ca. 270 000 kW.
Undersøker man nu de av
tilsyns-mændene ved elektricitetsvæsenet
av-givne rapporter, som særlig for de sidste
aar er meget komplette, vil man finde
at der i 1913 var i drift her i landet
generatorer paa tilsammen 458 000 kW,
d. v. s. ca. 90 000 kW mere end hvad
der anvendes til elektricitetsforsyningen
og i den elektrokemiske industri
tilsammen.
Dette viser at ogsaa alle vore øvrige
industrigrener i stor utstrækning har tat
elektriciteten i sin tjeneste.
Allerede før det første
elektricitetsverk anlagdes blev der nemlig ogsaa ved
flere industrielle bedrifter og større
bygninger indført elektrisk belysning, idet
de anskaffet sig sin egen dynamo og
drev denne fra en av sine øvrige
driftsmaskiner eller fra en specielt for
øie-medet anskaffet mindre turbin,
dampmaskin eller lignende.
Senere har vi ikke alene for den
elektrokemiske industri, men ogsaa for alle
vore øvrige industrigrener faat en hel
del elektriske anlæg — baade lysanlæg,
kraftoverføringsanlæg og
kraftfordelingsanlæg inden fabrikker som har en hel
anden opgave end elektricitetsverkerne,
de tjener nemlig kun til belysning av
den enkelte bedrift eller som et maskinelt
mellemled mellem fabrikkens
arbeids-maskiner og dens driftsmaskiner.
Ogsaa fra en del av disse anlæg
fordeles og sælges en del av den elektriske
energi til andre paa samme maate som
ved elektricitetsverkerne; dog faar
derfor ikke det hele anlæg, men kun den
del av samme der anvendes til fordeling
utenfor bedriften karakteren av et
elektricitetsverk, og det er kun denne del av
anlægget som griper ind i landets
almindelige elektricitetsforsyning.
Overensstemmende hermed er ogsaa
den av vasdragvæsenet foretagne opdeling
av vandkraftens anvendelse inden de
forskjellige industrigrener utført.
Naar saaledes f. eks. fra Hafslund den
væsentligste del av den elektriske energi
leveres til elektrokemiske fabrikker, saa
er den hertil svarende vandkraft opført
under denne industrigren, mens resten
som gjennem Fredrikstad
elektricitets-verks ledningsnet fordeles til anden in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
