Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 1 januar 1915 - Utviklingen av landets elektricitetsforsyning og de opgaver den stiller staten og kommunerne, av Jacob Prebensen Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 1 1915
dustri og til lys etc., er henført til
elektricitetsforsyningen.
Av de 458 000 kW som i 1913 kunde
avgives fra alle de elektriske generatorer
i landet, er det saaledes kun de før
nævnte 100000 kW eller 22 °/0 der
benyttes av elektricitets verkerne som
tjener til den almindelige
elektricitetsforsyning, d. v. s. fordeles og sælges til
belysning, drivkraft etc. for husbruk,
haand-verk, lokal industri og jordbruk.
IV. Elektricitetens anvendelse til forskjellige
øiemed og i de forskjellige landsdeler.
De før nævnte rapporter fra
tilsyns-mændene ved elektricitetsvæsenet
indeholder ogsaa opgaver over den elektriske
energis anvendelse i forskjellige øiemed.
Disse opgaver gjælder al den elektriske
energi som anvendes i landet, altsaa ikke
alene den som leveres av
elektricitetsverkerne, men ogsaa den som fremstilles
av forbrukerne selv i eget anlæg.
Paa grundlag av disse rapporter er de
grafiske tabeller utarbeidet, se fig. 2.
Tilsynsmændenes rapporter er desværre
kun for de sidste aar helt komplette.
For imidlertid ogsaa at gi et billede
av denne utvikling noget længer tilbake
i tiden, er der med punkterte linjer
indtegnet hvorledes utviklingen efter de av
Norske Elektricitetsverkers Forening
anstillede undersøkelser tidligere maa antages
at ha været. De punkterte deler av
kurverne gjør dog ikke krav paa at være helt
paalidelige.
I den øverste tabel er for det første
angit det totale antal elektriske anlæg i
Norge og for det andet den samlede
generatorstørrelse ved alle anlæg i kW.
Antallet av anlæg omfatter ikke alene
saadanne med egen generator, men ogsaa
en del større anlæg som arbeider med
leiet kraft og som er anmeldt til tilsynet
som selvstændige anlæg. Allikevel er
antallet som man vil se ikke steget meget
raskt.
Den samlede generatorstørrelse ved alle
anlæg i landet er derimot steget meget
raskt, særlig fra 1907 av.
Den nederste tabel viser den elektriske
energis anvendelse, idet der her er angit
det samlede energiforbruk av alle
installerte elektriske lamper, alle motorer etc.
Indtil 1900 var belysningen det
væsentligste, men fra den tid blev
anvendelsen til drivkraft noget større. De
holdt endnu følge indtil 1907, da
drivkraften begyndte at stige meget raskt,
mens belysningen først gik noget tilbake
paa grund av indførelsen av
metaltraad-lamperne.
Fra 1903 av har dog atter anvendelsen
til belysning været jevnt stigende; og
der var i 1913 her i landet over 1 300000
lamper med et samlet energiforbruk av
52 000 kW.
Vi ser ogsaa av denne tabel at
anvendelsen til elektrokemiske øiemed helt
indtil 1907 var forholdsvis meget liten,
sogar mindre end til lys; men fra 1907
av har ogsaa denne anvendelse steget
meget raskt, og den er nu større end
belysning og drivkraft tilsammen.
Av det som i tilsynsmændenes
rapporter er opført under »diverse andre
anvendelser« vedrører ogsaa, saavidt jeg
kan se, en ikke ubetydelig del den
elektrokemiske industri.
Størrelsen av de elektriske anlæg og
disses anvendelse den 30te juni 1913
fremgaar av den hosstaaende tabel, se fig. 3.
Fig- 3-
Den samlede størrelse av alle
generatorer var som det sees 458 000 kW, og
da dette er’22 000 kW mere end summen
av forbruksapparaternes energiforbruk,
saa er dette i tabellen opført som ledig
energi.
En del energi gaar der jo tapt i
ledninger etc. mellem generatorerne og
for-bruksapparaterne; men allikevel maa det
antages at der i virkeligheten stod noget
mere end disse 22 000 kW ledig eller
som reserve, ti alle installerte lamper,
motoner etc. benyttes jo aldrig samtidig
med fuld belastning.
Under tabellen er grafisk angit
hvorledes den elektriske energis anvendelse
fordeler sig paa de forskjellige amter i
landet.
For at gi et bedre indtryk av det
relative forhold er hvert amt git en høide
der svarer til amtets indbyggertal (efter
folketællingen i 1910). Horisontalt er da
avsat de forskjellige anvendelser dividert
med indbyggertallet, og flåternes størrelse
gir saaledes et uttryk for den totale
anvendelse inden amtet, mens den
horisontale længde gir et uttryk for den relative
anvendelse eller med andre ord for
anvendelsen i kW pr. 1000 indbyggere.
Med en punktert vertikal linje er angit
størrelsen av samtlige generatorer inden
amtet.
For enkelte amters vedkommende,
saaledes Smaalenene, Buskerud og Søndre
Bergenhus, er der et betydelig overskud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
