Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 1 januar 1915 - Utviklingen av landets elektricitetsforsyning og de opgaver den stiller staten og kommunerne, av Jacob Prebensen Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 1 1915
energiforbruket nedsættes noget saaledes
som det gjorde ved metaltraadlampernes
indførelse.
Til kokning og opvarmning tales der
jo saa meget om at elektriciteten ogsaa
skal kunne finde anvendelse. Det er
utvilsomt at det vil bli mere og mere
almindelig at anvende elektricitet til
kokning; men hertil udkræves ingen
særlig stor mængde vandkraft naar man
indretter sig saaledes som man maa gjøre
for at det skal bli økonomisk, nemlig at
belastningen fordeler sig over en længere
tid av døgnet.
Til elektrisk opvarmning medgaar meget
store energimængder.
For at elektrisk opvarmning skal bli
økonomisk maa imidlertid energien kunne
leveres efter en pris av 25 à 30 kroner
pr. HK-aar, og selv da maa man hjælpe
til med anden fyring paa de koldeste
dage.
Det er meget faa steder at man vil
kunne være istand til at fremstille og
fordele elektrisk energi for en saa billig
pris, og selv der vil det i længden ikke
være økonomisk at anvende elektrisk
opvarmning, da man kan faa langt bedre
betalt for den elektriske energi til andre
øiemed.
Selv den elektrokemiske industri for
hvilken billig kraft er en livsbetingelse,
kan jo betale mindst den samme pris
som opvarmningen, og da man her har
langt mindre fordelingsutgifter saa vil
dette være en meget mere lønsom
anvendelse.
En helt anden sak er det naturligvis
at man i fremtiden, saaledes som man
allerede har begyndt med kommer til at
anvende den elektriske energi som til
enkelte tider av døgnet er ledig til
op-varmningsøiemed. Dette vil imidlertid
ikke komme til at øke kraftbehovet, men
kun til at utjevne samme og biir derfor
uten betydning for spørsmaalet om det
antal hestekræfter elektricitetsforsyningen
kommer til at lægge beslag paa.
Jeg mener derfor at det ikke er nogen
utsigt til at elektricitetsforsyningens
kraftbehov skal komme til at stige raskere
end det nu har gjort, og selv om da
industriens kraftforbruk gaar frem med
samme fart som nu, saa skulde vi dog
ikke før 1970 ha utbygget de 6 miil. HK
som vi efter professor Heggstads uttalelse
nu er sikker paa let kan utnyttes.
Jeg mener man derfor fuldt ut maa
kunne slutte sig til statsminister
Knud-sens uttalelse i Stortinget forleden dag:
•»Det er nok av vandkraft i dette land, saa
vi behøver ikke være ængstlige for at de
almene formaal ikke skal bli tilfredsstillet«.
VI. Privat og kommunal drift.
Elektricitetsverkernes utvikling har i
alle land været fulgt av en strid om
hvorvidt disse bedrifter burde overlates
til private selskaper eller overtages av
det offentlige.
Hos os -—- med det sterkt utviklede
kommunale selvstyre — blev det fra det
offentliges side i første række kommunerne
som tok op spørsmaalet om at anlægge
og drive elektricitetsverkerne, og i deÄ
senere aar er da ogsaa spørsmaalet oml
hvorvidt ikke hele landets elektricitets ®
forsyning rettelig bør overtages av statenfj
kommet op.
Fra dem som holdt paa den private"’
drift blev det fremholdt de samme argu- ;
menter som fremføres mot det offentliges
befatning med enhver bedrift, nemlig at
det er forbundet med en økonomisk
risiko som det offentlige ikke bør paata
sig, og at det offentlige ikke er istand
til at bygge og drive anlæggene saa
økonomisk og forretningsmæssig som det
private seiskap, hvad der igjen skulde
føre til en langsommere utvikling og
fordyrelse av den elektriske energi.
Disse argumenter blev særlig i den
første tid før man hadde erfaring for
hvilken utvikling elektricitetsverkerne gik
imøte og hvilken samfundsmæssig
betydning de vilde faa, avgjørende for at
flere av vore bykommuner gav private
selskaper ret til anlæg og drift av
elektricitetsverker inden byens omraade.
I vore byer har det nemlig altid ligget
i kommunestyrets haand at meddele
tilladelse til anlæg av elektricitetsverker
inden byens omraade av den enkle grund
at kommunerne eier byens gater, som
nødvendigvis maa benyttes for
frem-førsel av elektricitetsverkets ledninger,
saasandt dette skal omfatte mere end et
enkelt kvartal.
Dengang landets første elektricitetsverk,
Laugstol Bruk i Skien blev anlagt, var
det sikkert ingen som tænkte paa den
betydning dette anlæg kunde faa for
byen, og kommunens tilladelse til at lægge
ledningerne i byen blev derfor meddelt
uten særlige betingelser.
Senere efterat Hammerfest og
Kristiania kommuner hadde anlagt egne
elektricitetsverker og derved vist veien for
den kommunale foretagsomhet paa dette
omraade, har altid et andragende om
tilladelse til at anlægge et privat
elektricitetsverk i en av vore byer medført strid
om hvorvidt ikke kommunen skulde overta
anlægget, og i alle de tilfælder hvor
tilladelsen er blit meddelt et privat seiskap
er den gjort avhængig av betingelser
hvorved kommunerne har søkt at sikre
sine interesser for fremtiden, med andre
ord, der er oprettet en koncessionskontrakt
mellem det private elektricitetsverk og
kommunen.
Ved disse koncessionskontrakter er der
da meddelt det private seiskap ret — i
de fleste tilfælder en uttrykkelig uttalt
eneret — til for et bestemt tidsrum —
15—25 aar -— at føre elektriske ledninger
for fordeling av elektrisk energi til lys
og kraft over og under byens gater og
pladser, og disse rettigheter er betinget
av at det private seiskap forpligter sig
til at skaffe al den elektriske energi som
tiltrænges eller i alle fald indtil en viss
energimængde, og levere denne overalt
hvor den maate tiltrænges inden byen
til fastsatte maksimalpriser og forøvrig
paa betingelser hvis fastsættelse er
omhandlet i koncessionskontrakten.
Ved kontrakttidens utløp er der dels
forbeholdt kommunen en indløsningsret, dels
.paalagt den en indløsningspligt hvis den
• selv ønsker at fortsætte at. drive
elek-’tricitetsverk, mens det private seiskap
hvis kommunen ikke indløser anlægget,
pligter at fjerne ledningerne.
: Paa grundlag av saadanne
koncessionskontrakter er der oprettet private
elektricitetsverker i vel 1/4 av landets
byer, og disse private elektricitetsverker
har i mange henseender bidrat til
utviklingen ikke bare inden de byer hvor
de har været anlagt, men ogsaa til
utviklingen av landets elektricitetsforsyning
i det hele tat.
Denne utvikling vilde derfor aldrig
gaat saa hurtig som den nu har gaat
hvis det skulde været forbeholdt
kommunerne alene at utføre elektricitetsverkerne.
Med tiden er det imidlertid blit mere
og mere klart at et elektricitetsverk som
fuldt ut skal kunne opfylde den
samfundsmæssige opgave det har, nemlig at
skaffe alle byens indvaanere den
elektriske energi de trænger til billigst mulig
pris, ikke helt ut lar sig drive efter de
principper hvorefter et privat
elektricitetsverk maa drives, særlig naar det har en
begrænset koncessionstid inden hvilken
det maa søke ikke alene at skaffe eierne
en passende fortjeneste til forrentning av
kapitalen og som vederlag for den risiko
de har paatat sig, men ogsaa at faa
avskrevet saa meget paa anlægskapitalen
at det kan være sikker paa ikke at lide
noget tap om anlægget ved
koncessionstidens utløp overtages av kommunen
eller muligens helt maa fjernes.
Ulemperne herved er særlig traadt
frem i de sidste aar før
koncessionstidens utløp, idet det har været vanskelig
for et privat seiskap at gaa til de
utvidelser av anlægget som utviklingen
gjorde paakrævet.
Koncessionskontrakterne har nok tat
sigte paa at paalægge de private
selskaper forpligtelser i saa henseende; men
det har i mange tilfælder vist sig at
disse bestemmelser har været illusoriske,
dels av den grund at det ikke har været
mulig at avfatte kontrakter som skal
række saa langt frem i tiden og paa et
omraade hvor alt er i saa sterk
utvikling, saaledes at de kan gi løsningen paa
alle de spørsmaal som maatte opstaa,
dels fordi kommunerne selv fandt det
ubillig at paalægge det private seiskap
saa store omkostninger som man efter
koncessionskontrakten kunde ha krav paa
kort tid før koncessionstidens utløp.
Samtidig har erfaringen fra de byer i
landet hvor kommunale elektricitetsverker
er kommet til utførelse vist, at driften av
et elektricitetsverk ikke var forbundet
med nogen for kommunen uoverkommelig
risiko samt at en kommune kan drive
et elektricitetsverk like saa økonomisk
som et privat seiskap.
Mange paastaar at kommunale anlæg
baade bygges og drives dyrere end
private. At der kan paavises anlæg hvor
dette har været tilfælde er der ingen tvil
om; men det er like saa sikkert at der
kan paavises tilfælder hvor kommunerne
bygger og driver billigere end de private
selskaper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
