Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 15 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 januar 1915
TEKNISK ÜKEBLAD
35
paa apparattavlene er forbindelserne
markert med linjer paa marmorplaterne.
Langs den ene væg er der arbeidsbord
med kontakter, hvor eleverne kan
foreta enklere maalinger og prøvninger av
maaleapparater.
Paa fig. 3 sees i bakgrunden
apparattavlen til et høispændingsanlæg som
ligger i rummet bakenfor. Væggen
mellem rummene har som det sees store
aapninger saaat man kan se ind i
høi-spændingsrummet uten at man behøver
at gaa derind. I høispændingsrummet
findes- transformator som kan drive
spændingen op til 5000 og 10 000 volt
samt en kraftledning av nogen meters
længde med stolper, isolatorer og
tilbehør bygget efter statens forskrifter.
Fremdeles er der i særskilt rum et
akkumulatorbatteri.
Det vil let sees av fotografierne at
der er rikelig plads om maskiner og
apparater, saaat elever og lærere kan
komme godt til, hvilket er en
hoved
betingelse for at man skal faa fuld
nytte av laboratorieundervisningen.
I rørlæggerlaboratoriet (fig. 4) er der
apparater til at vise trykforholdene
under tapning i en vandledning, til
maaling av tryk og vandmængder
gjen-nem forskjellige kraner m. v.,
installationer av selvvirkende pumper og
installationer av høispyle- og
lavspyle-kloset. Den ene væg i spylekassen er
utført av glas for at vise
spylemeka-nismen og dens bevægelser. Desuten
findes gjennemskaarne modeller av
forskjellige vandmaalere, klosetskaaler o. 1.
For gasinstallationer findes brændere
for belysning og for kokning, gode
saavelsom daarlige,
varmtvandsappara-ter, gaskaminer, industrielle brændere
for almindelig gas, for gas og presluft
og for presgas samt apparater til
fremstilling av presluft og presgas,
gas-maalere og modeller.
I øverste etage er der et fuldstændig
sætteri, hvor elever av boktrykker linjen
har anledning til at eksperimentere, og
i kj ælderen er indrettet et trykkeri
(fig. 5), hvor de lærer at behandle
maskiner, tilrette chlichéer, utføre tryk
med flere farver o. 1.
Det hadde været vor hensigt at
omtale denne nye tekniske skolebygning
som i sit slags vistnok er enestaaende i
Skandinavien noget nærmere; men
pladsmangel og den økonomiske krise gjør at vi
maa indskrænke os til det foran anførte.
Vi maa dog tilslut faa uttale vor
høieste anerkjendelse overfor Kristiania
kommune, som her har tat et stort
økonomisk løft for at fremme den
lavere tekniske undervisning og overfor
skolens bestyrelse og bestyrer, hr.
overingeniør J. C. ßoshauw, for det
energiske og maalbevisste arbeide som her
har baaret saa smuk frugt. Der kan
ikke herske nogen tvil om at
Vater-lands tekniske aftenskole vil gaa en
endnu rikere utvikling imøte i de nye
tidsmæssige lokaler.
Indledning.
Da konsul Perssons
folk for ca. 25 aar
siden kom til
trak-terne omkring
Langvand for at se paa
de kisforekomster som
for nogen tid siden var
opdaget deroppe, var
der langs vandet 5
smaa elendige
fjeld-gaarde, hvis beboere
skaffet sig og sin
familie et kummerlig
utkomme ved jagt og
fiske samt det lille
gaarden kunde
producere av melkog poteter.
»Vasbygden« som
grænden kaldtes, var
den fattigste avkrok i
»Fauske kommune«
som dengang heller
ikke paa langt nær
var hvad den nu er,
en av de største og
bedst situerte bygder
i hele Nordlands amt.
Adkomsten til utenverdenen var yderst
møisommelig: først 1 mil i baad paa
Langvand, saa l1^ mil brat og ulændt
fjeldvei og endelig over 2 mil i baad
igjen paa de nedre vand. Man trængte
hele den lange lyse nordlandske
sommerdag for med en liten kløv paa ryggen
eller i baaden at komme frem til fjorden
ved Finneid.
Nu vil man — naar de nye
transportveier som jeg nærmere skal beskrive i
det følgende, om kort tid er færdige,
kunne reise fra Finneid til Sulitjelma paa
2% time, sommer som vinter.
Sulitjelma Gruber.
Foredrag holdt i Polyteknisk forening den iste december 1914 av overdirektør Holm Holmsen.
Fig. i. Vinterbillede fra Fagerlid.
Naar der om nogen aar vil gaa
automobiler mellem Bodø og Finneid, vil man
fra Bodø — der som bekjendt er
anløpssted for hurtigruterne — bekvemt og
godt kunne naa Sulitjelma 41/2 à 5 timer
efter hurtigrutens ankomst.
Paa det sted hvor der før bodde
mellem 20 og 30 mennesker, bor der nu ca.
3500. Der er post og telegraf, telefon
(med forbindelse sydover til Kristiania
og nordover til Tromsø), skoler, veier,
overflod av elektrisk lys o.s.v.
Der er i aarenes løp utbetalt i
arbeidslønninger omkring 30 millioner kroner,
som væsentlig er spredt
rundt i bygderne ved
Saltenfjorden,
Folden-fjorden etc.
I kommuneskatter,
væsentlig til Fauske,
har verket alene
betalt kr. 700 000, i
statsskatter kr. 500 000.
Beliggenhet.
Sulitjelma ligger
omtrent paa samme
nordlige bredde som Bodø,
nemlig noget
nordenfor den 67de
breddegrad (altsaa omtrent
en breddegrad
nordenfor polarcirkelen).
Gruberne ligger ved
den østre ende av det
vasdrag hvis vestre
endepunkt er ved
Finneid nær Sahenfjordens
bund.
Fra Finneid
strækker der sig først 2
vand, Nedrevand og
Øvrevand, tilsammen 13 à 14 km. lange,
adskilt ved et 1,3 km. opmudret elveløp.
Fra Skjønstaa i den østre ende av
Øvrevand gaar en 13,6 km. lang
jernbane til Hellarmo ved Langvandets vestre
ende.
Den gamle jernbane som er bygget i
1892 har en sporvidde av 0,75 m. Der
bygges nu en jernbane med 1,067 meters
sporvidde fra Skjønstaa til Fagerli inderst
i Langvand. Den samlede længde biir
ca. 26 km. (kfr. kartet).
Verkets anlæg og huse ligger langs
Langvand, for det meste paa vandets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
