Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 15 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 3 1915
uordside, hvor ogsaa den nye jernbane
gaar.
Som en følge av det bratte terræng
er bebyggelsen meget langstrakt, og der
biir derfor ikke tale om nogen egentlig
bybebyggelse.
I Furulund hvor verkets første grube
blev drevet, ligger kontorer og
handelsbutik, materiallagerne, verkstederne,
sykehuset etc. likesom de fleste av
funktionærerne bor her.
I Sandnes har vi anlæggene for
op-bereduingen av den fra gruberne
kommende malm. Her samles linebanerne
(og en elektrisk jernbane) i et fælles
skeidehus og vaskeri, her ligger det store
Elmoreanlæg samt anlæg for tørknusning
av kisen.
Herfra foregaar avsendelsen av den
færdige kis.
Her bor der mellem 3 og 400 arbeidere.
I Fagerlid ved Langvands østre ende
ligger kraftstationen og smeltehytten.
Gruberne (ialt 9 er i dette øieblik i
drift) ligger i større og mindre avstand
fra Langvand og omkring dettes østre
ende. Ved hver grube er der en liten
»grubeby«.
Geologi.
Den geologiske forekomst i Sulitjelma
er i det væsentligste den samme som
ved en flerhet av de øvrige norske
kisgruber.
Grundbergarten er fyllitisk skifer, hvori
gabbro er trængt ind.
Mellem gabbroen og skiferen
forekommer en typisk kontaktbergart, et slags
choritiseret breccie med et større eller
mindre indhold av svovlmineraler.
Malmforekomsterne bestaar delvis av
anrikede partier av kontaktbergarten, dels
i apofyser fra denne i den underliggende
skifer.
I første tilfælde er malmen sterkt
indsprængt med graaberg, i sidste tilfælde
har man gjerne at gjøre med ren
svovlkis eller ren magnetkis med kobberkis
(»hyttemalm«).
De vanlige ertser er svovlkis,
kobberkis og magnetkis; i smaa mængder
forekommer zinkblende, blyglans og arsenkis
(den sidste rent underordnet.
Sulitjelma-kisen er praktisk talt fri for baade arsen
og selén).
I spring og hulrum forekommer
kalkspat, forskjellige zeolither og andre
mineraler.
Man vil i fremtiden i Sulitjelma bryte
og behandle for sig 2 forskjellige
forekomsttyper: 1) Rene svovlkis-forekomster
hvorav der vil utvindes kobberholdig
eksport-kis. 2) Forekomster bestaaende
væsentlig av mere og mindre
kobberholdig magnetkis, hvilke antagelig biir
behandlet til færdige produkter paa
stedet.
Gruber.
Som ovenfor berørt ligger gruberne i
Sulitjelma langs grænsen mellem gab bro
og skifer, mere nøiagtig betegnet enten i
eller nær ved en breccie artet
kontaktbergart.
Denne bergart strækker sig paa
nord-og syd siden av Langvand.
Paa nordsiden har man fra øst mot
vest følgende gruber:
Ny-Sulitelma med Holmsen Grube,
Hankabakken,
Giken med Sture Grube,
Charlotta Grube,
Bursi Grube.
Verkets ældste grube »Mons Peter«,
ret op for Furulund har været nedlagt i
flere aar, da gangen blev meget liten og
malmen var fattig.
Paa Langvands sydside har man
likeledes fra øst mot vest:
Anna Grube,
Tornerhjelm Grube (.Takobsbakken),
Sagmo Grube,
Furuhaugen (Koch’s) Grube.
De vigtigste gruber er for tiden:
Tornerhjelm Grube, Giken Grube og
Ny-Sulitelma Grube. (Som en kurositet kan
bemerkes, at vor nuværende ubetinget
bedste grube, Giken, der drives i en
usedvanlig mægtig, ren og kobberrik kis,
for ca. 18 aar siden blev »dømt til at
nedlægges av en bergmandskommission«.)
De fleste av forekomsterne i Sulitjelma
er 2—300 meter lange i feltretningen.
I Tornerhjelm Grube er dog malmen
opfaret i en længde av over 700 meter
efter strøket, og det er sandsynlig at den
kobberholdige magnetkis som i de senere
aar er paatruffet i denne grubes
nordparti, fortsætter paa en strækning av
mindst 1 km. længere.
Den rene malms mægtighet varierer
fra omkring 0,5 meter (Anna Grube,
kobbermalm) til 1,5 à 2 op til 4 à 5 meter
(Tornerhjelm, Ny Sulitelma) til 8 à 10
meter (Giken, Ny Sulitelma).
Gjennemsnitsmægtigheten er mellem
1,5 og 2 meter.
Ved siden av den rene malm forefindes
impregnation av vekslende mægtighet
(1,5 à 2 op til 8 à 9 meter, f. eks.
Hankabakken).
Enkelte gruber indeholder næsten bare
ren kobberholdig svovlkis (Giken,
Holmsen). Andre en blanding av ren og
impregnert svovlkis (Ny Sulitelma,
Tornerhjelm, Charlotta); atter andre bare
kobberholdig svovlkisimpregnation
(Hankabakken, Sture, Bursi, Furuhaugen).
I Sagmo og Brynhilda gruber er
malmen saagodtsom ren, mer og mindre
kobberrik magnetkis.
Sulitjelma-gruberne har endnu naadd
et relativt litet dyp, nemlig høist 400 til
450 meter efter faldet.
Efter analogien for forekomsterne i
Rørosfeltet som er av geologisk samme type, er
man berettiget til at anta at Sulitjelma
Gruber vil kunne drives til et flere gange
saa stort dyp som nu.
I de nu i drift værende gruber findes
der et opfaret malmforraad av ca. l1^
million tons ren malm, tilsvarende ca. 10
aars drift.
Man har lagt an paa at vedlikeholde
dette malmforraad uforandret, saaledes
at der aar om andet opfares likesaa
meget ny malm som der avbygges.
Foruten de nævnte gruber har man
flere felter som ligger i en større avstand
fra verket og derfor er litet undersøgt.
Ved diamantboring har man i de sidste
aar paavist flere nye forekomster, dels
av impregnations-malm dels av
kobberholdig magnetkis.
Avbygning.
Forekomsternes fald er i Sulitjelma
omtrent som ved Røros, 10—15°, dels
mot ves’t dels mot øst. (Kun i Ny
Sulitelma og Hankabakken gruber er faldet
noget steilere, 30—45°). Man maa
derfor opdele leiestedet i etager og
underetager med lange nær hinanden liggende
feltorter. Der gjensættes »bergmitler« paa
utsatte steder — forøvrig mures og
stemples for taket.
Man har helt til de sidste 3 aar
anvendt haandboring, men gaar nu over
til gjennemført maskinboring.
Der anvendes norske kompressorer og
norske bormaskiner, idet vi har faat
Hamar Jernstøberi & mek. Verksted til
at fabrikere baade strossemaskiner og
stenskytemaskiner som passer for os.
Vi anvender temmelig store
kompressorer (vor sidste type 27 m3 fri luft,
200 HK motor), idet bormaskinernes
løn-somhet i høi grad er avhængig av at
utgifterne med kompressordriften kan
fordeles paa mange maskiner.
Vi opsætter nu altid vore kompressorer
i dagen, rørledningen er op til 1 km.
lang.
Under vanlige forhold kan en mand
med en bormaskin utrette omtrent 2V2
gange saameget som en mand med
haand-bor.
Strossedriften biir med de store
kompressorer ca. 25 °/0 billigere med maskiner
end for haand.
Fordring.
Transporten av den utbrutte malm
fra strosserne til hovedfordringsbanerne
blir tungvint paa grund av
forekomsternes uheldige fald.
Man forsøker at gjøre det saa billig
som mulig ved at indlægge bibaner,
opsætte store fyldkasser, anbringe smaa
transportable elektriske heiser for
transport opover og bremsebaner for transport
nedover.
Der vil i den nærmeste fremtid bli
gjort forsøk med smaa
akkumulatorlokomotiver, som skal kjøre like ind i
strosserne.
Paa hovedbanerne i de største gruber
gaar der nu overalt elektriske lokomotiver
med trolley-traad under stollens tak.
Der er for tiden 6 saadanne lokomotiver
paa 10—15 HK igang.
Vandlensning.
I de fleste gruber er der litet vand.
Kun i Tornerhjelm grube er der saa
meget vand at et pumpeanlæg av
betydning har været nødvendig. Man anvender
her 2 høitryks centrifugalpumper direkte
koblet til elektriske motorer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
