Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 22 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR 4 . 1915
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
I
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Norske ingeniører og arkitekter, deres pligter og deres ansvar. Lov om pensionering av offentlige tjenestemænd m. fl. og deres efterladte.
Eksportforbudet for forbrændingsmotorer. Kraftmaskinerne paa jubilæumsutstillingen. Historisk oversigt over industriens utvikling i Kristiania og nær-
meste omegn. Lov om arbejderbeskyttelse i industrielle virksomheter. A/S Stavanger Cementvarefabrik — Teknisk Ukeblad. Saxegaards vandkomfyr.
Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Norske Ingeniører og Arkitekter, deres Pligter og deres Ansvar,
Av arkitekt Carl Berner.
Det vil være alle bekjendt at Norges
arkitekter for en del aar tilbake (1910)
sluttet sig sammen i en
landsorganisation som fik navnet Norske Arkitekters
Landsforbund.
Dette forbund omfatter ikke
fortrinsvis de arkitekter som allerede var
medlemmer av de bestaaende
arkitektforeninger i Kristiania, Bergen og
Trondhjem; nei, forbundet er basert paa
immatrikulerte arkitekter, hvad enten
de er medlemmer av en lokalforening
eller ei.
I denne forbindelse har det sin
interesse at citere landsforbundets love, § 2,
saalydende:
„Matrikulen" er en fortegnelse over de norske
arkitekter, der har saadan utdannelse:
i. Avgangseksamen fra teknisk Høiskole,
2. En dermed helt jevnbyrdig, om end paa anden
maate erhvervet fagutdannelse,
samt for begges vedkommende
Mindst to aars selvstændig praksis eller mindst
tre aars virksomhet paa en immatrikulert arkitekts
kontor, hvorunder de har irettelagt at besidde
de i haandverksmæssig og estetisk henseende
nødvendige kvalifikationer, herunder biir at ta
tilbørlig hensyn til konduktørvirksomhet.
Herav fremgaar med stor tydelighet,
at arkitekternes landsorganisation er
en sammenslutning av de arkitekter
som har sin fagutdannelse i orden, og
at landsforbundet gjennem sin
»matri-kul« har et vern om standen og et
middel der letter gjennemførelsen av
det næste skridt: at faa arkitekttitlen
autorisert.
Ingeniørernes landsorganisation er
litt yngre, men i sine hovedtræk basert
paa det samme grundkrav som
arkitekternes landsforbund, nemlig
bestemmelsen om faglig utdannelse.
Vort lands 2 tekniske organisationer
er altsaa kommet saa langt, o: de er
Teknisk Ukeblad — 4
igrunden kommet et godt stykke paa
vei.
Det næste skridt er saa
gjennemførelsen av autorisation for ingeniører
og arkitekter.
Dette vigtige spørsmaal er blit sat
i forbindelse med en ganske anden
og mere underordnet sak:
diplomingeniørtitel for uteksaminerte elever fra
Den tekniske Høiskole i Trondhjem.
For mig staar autorisation av vor
ingeniør- og arkitekttitel i al sin
enkelhet som en sak der i vigtighet maa
sidestilles med selve kravet paa faglig
utdannelse. Titlens autorisation eller
juridiske beskyttelse vil feie væk den
store bande av halvstuderte ingeniører
og arkitekter som vi trækkes med, og
som netop paa grund av forholdenes
løshet og titlens ukontrollerte
opnaae-lighet forvirrer begreperne, saa slet
forberedte og slet utførte arbeider kan
bli realisert.
Ingeniør- og arkitekttitlens
autorisation er derfor det vigtigste spørsmaal
som nu staar paa dagsordenen, og kan
efter min mening løses ved en likesaa
kraftig som rask optræden — av de
enkelte som av vore
hovedorganisationer ved enstemmig samhold.
Men la os gaa endda videre: La os
tænke os autorisationsspørsmaalet løst
og den tid kommet da en ingeniør
eller arkitekt ikke kan bruke disse
titler uten at ha passert autorisationens
skjærsild, ikke kan nedsætte sig og
aapne praksis uten at ha kvalifisert
sig som fuldt utdannet mand med
tilstrækkelig overblik og evne til at være
den usakkyndiges ansvarlige konsulent.
Da melder sig straks forpligtelsen
til at holde sit og andres fag i hævd
og ære og utelukke alle merkantile
forsøk paa uten autorisation at komme
ind paa andres fagfelt.
Ogsaa i denne henseende er man
kommet et stykke paa vei; men meget
staar igjen.
Saaledes synes adgangen til at
oprette altomfattende
entreprenørforretninger ellei* tekniske kon sulen tkon torer
med en ingeniør som eneste navngiven
leder at være aapen for enhver ingeniør,
for en arkitekt ifølge landsforbundets
love — ikke.
Men hvad man skulde tro var en
urimelighet og ganske i strid med
almindelig takt, teknisk ansvarlighet og
faglig ansvarsfølelse er, at en
entreprenørforretning i ingeniørfag ledet av
en ingeniør lar sin forretning officielt
omfatte »Teknisk Bureau«,
»Arkitektkontor«, »Elektrisk Avdeiing«,
»Rørlæggerforretning« — foruten salg av
»Maskiner og Verktøi« m. m.
Saa er imidlertid tilfældet og
gjengivelsen paa næste side av vedkommende
»bureau«s avertissement gir tilstrækkelig
bevis.
Saavidt jeg vet har endnu ingen
tilsvarende forretninger i Kristiania,
Bergen og Trondhjem vovet dette, og
jeg tør tro at et hvilketsomhelst
forsøk i saa henseende straks vilde blit
paatalt og stoppet.
I Stavanger synes forholdene at være
noget for sig, og ansvarsfølelsen hos
vedkommende leder noksaa ureflektert.
Hvad der selvsagt ved dette tilfælde
oprører os arkitekter, er at der blandt
byraaets brancher ogsaa er optat en
arkitektavdeling som »utfører tegninger
og beskrivelser til alle slags bygninger
som villaer, forretningsgaarder,
fabrikker, forandringer av gamle hus,
ind-redninger samt utøver tilsyn og kontrol
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 1O.oo indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalternc
eller direkte i ekspeditionen
Akersgaten 7. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
