Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 22 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 4 1915
over
bygningsarbejde«, altsaa
fuldstændig en arkitekts
arbeide, kunstnerisk
som teknisk.
Dette filialkontor
indehaves av en
ingeniør paa samme
maate som Stavanger
Cementvaref abriks
arkitektkontor, der er et
byraa av lignende art.
Den eller de
arkitekter som laaner sit
navn og sin evne til
disse forretninger,
be-gaar selvsagt en feil,
ja en grov feil. Og
den tid vil nok komme
da de vil indse dette
roere end de nu
muligens gjør.
Men den groveste
feil begaar den
ingeniør som — det
være i
hvilkensom-helst hensigt — indlemmer i sin
forretning et fag som i sin dybeste grund
er personlig og bunder i arkitektens
personlige, kunstneriske skjøn og
temperament.
En arkitekts arbeide er nemlig ingen
merkantil vare, det er personlig
eiendom. Hævder ikke vi arkitekter dette,
saa’ vilde arkitekterne og den norske
16* januar* ^taban^er SÄftenMab
bygningskunst degenere i et tidsrum
saa kort, at det bare biir en brøkdel
av den tid det har tat at oparbejde
den til det nuværende nivaa.
Foreteelser av den forannævnte art
hindres ikke ved en enkelt mands
paatale, det er jeg klar over. Her maa
vor ingeniør- og arkitektorganisation
træde til; det er disse institutioner som i
saker av denne art
maa slaa slaget og
holde
organisationerne fri for alt som
svækker den faglige
utdannelse og
indsigt og dermed
retten til for den
kvalifiserte at hævde sin
stilling. Begaar en
ingeniør en feil, saa faar
ingeniørerne ta sig
av ham; gjør en
arkitekt en feil, saa maa
arkitekterne ta
affære.
Ellers biir
fagorganisation bare et
tomt ord!
I Stavanger er
forholdet dette, at byen
har 44 000
indbyggere — en
blomstrende industri og
en livlig
byggevirksomhet. Byen skulde da
sammenlignet med det litt større Trondhjem
kunde rumme ca. 20 selvstændige
arkitekter, som vilde faa den store opgave
at gjøre Stavanger til en vakker
industriby med god, personlig arkitektur.
Som forholdet nu er, rummer byen
knapt 1 — en — selvstændig
praktiserende arkitekt.
Lov om Pensionering av offentlige Tjenestemænd m. fl. og deres Efterlatte.
Hovedstyret for N. I. F. har under
21de januar d. a. sendt Finans- og
Tolddepartementet følgende forestilling:
Paa foranledning av veiingeniørernes
avdeling av Den norske
ingeniørforening har hovedstyret indhentet
uttalelse fra foreningens øvrige avdelinger
angaaende det av direktør Schjøll
ifølge opdrag fra det kgl. departement
utarbeidede forslag av mai 1914 til
lov om pensionering av offentlige
tjenestemænd m. fl. og deres efterlatte.
Av foreningens avdelinger har kun
Arendals, bergingeniørernes, Drammens,
Fredrikstads, jernbaneingeniørernes samt
Kristiania avdeling avgit uttalelser,
hvilke hoslagt oversendes tillikemed
avtryk av skrivelse av 14de juli 1914
fra veiingeniørernes avdeling.
Hovedstyret skal tillate sig at
anføre :
Spørsmaalet om en ordning av
pensionsvæsenet for statens tjenestemænd
har i aarrækker staat paa dagsordenen
og er nu saa indgaaende utredet, at
saken vel maa ansees moden til
avgjørelse.
En heldig løsning av
pensionsspørs-maalet er ikke blot av interesse for de
offentlige tjenestemænd, men vil kanske
ha størst betydning for staten som et
middel til at knytte fastere til sig de
bedste kræfter paa de forskjellige
omraader i statstjenesten.
Denne side av saken har ikke mindst
vegt naar det gjælder de tekniske
etater, som i de senere aar i stadig
økende grad har faat føle konkuiransen
fra den private virksomhet paa
industriens og teknikkens forskjellige felter.
Hovedstyret kan i saa henseende
henholde sig til hvad der er anført av
Kristiania-avdelingen i dens uttalelse
av 10de december 1914, og hovedstyret
slutter sig helt ut til den appel som er
fremkommet fra saavel denne som de
øvrige avdelinger om at saken maa bli
fremmet hurtigst mulig. Hertil er der
saa meget større opfordring nu, da man
i direktør Schjølls seneste utredning
synes at ha et meget brukbart
grundlag at bygge paa.
I direktør Schjølls betænkning er
stillet op mot hinanden to systemer:
pension efter regulativ og pension ved
forsikring, og hr. Schjøll anbefaler det
første system — pensionsregulativ.
Hertil slutter hovedstyret sig, da
regulativsystemet synes enklest og byr
familieforsørgere adskillige fordeler. I
denne forbindelse tilføies at man
lægger særlig vegt paa at der vedtages en
ordning som omfatter enker og barn,
og man kan derfor ikke anbefale noget
av alternativerne IV, V og VI som
forøvrig direktør Schjøll ogsaa sees at
fraraade.
Alternativerne I, II og III
forut-sætter alle at der oprettes en
pensionskasse omfattende egenpension, samt
enke- og barnepension med aarlige
indskud fra tjenestemændene beregnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
