Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 22 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
61
Tabel VII.
Ant. arb. i 1895.
Nydalens Compagnie IOOO
Nylands mek. Verksted .... 822
Hjula Væveri ....... 717
En Tricotagefabrik 574
Christiania Seildugsfabrik. . . . 558
Akers mek. Verksted 464
Kværner Brug 433
Myrens mek. Verksted .... 365
O. Mustad & Søn 366
Conrad Langaards Tobaksfabrik . 340
Christiania Hesteskosømfabrik . . 321
hvormed den industrielle utvikling har
foregaat.
Samlet antal arbeidere sysselsat ved
fabrikdrift :
Tabel VIII.
Aar Hele riket Kr.a by
1850 12 700 626
1855 15 800 r 123
1860 19 700 3 °59
1865 23 751. 3 722
1870 33 200 5 288
1875 45 657 7 310
1880 4i 593 7 425
1885 45 313 9065
1890 60 956 12 974
1895 59 796 14 771
Man vil herav se at arbeiderantallet i
Kristiania i tidsrummet 1850—95
fordobledes ca. 23 ganger, mens det for hele
rikets vedkommende kun fordobledes ca. 5
ganger. Den sterke stans i utviklingen
som fandt sted i 1875 og tilstøtende aar
— og hvorfor vi tidligere har gjort rede
— gjorde sig som det vil sees, i høiere
grad gjældende for hele riket tat under
ett end for Kristiania by.
(Fortsættes.)
nik og industri paa saa mange maater,
at den ikke synes at ha faat den
grundige forberedelse av de interesserte
parter og av administrationen, som man
mener at en saa vidtrækkende lov burde
ha faat.
Lovutkastet har saaledes bl. a. ikke
været forelagt vor forenings hovedstyre
eller dens mange avdelinger, der tæller
medlemmer som i sin daglige
virksomhet i teknik og industri paa det
intimeste vil komme i berøring med
loven og som sitter inde med de bedste
forutsætninger for at uttale sig om et
saadant lovforslag.
Det behandler jo tildels spørsmaal
av rent teknisk art, saaledes
eksempelvis tilsyn med kjeler, ordningen i
maskinrum, beskyttelse mot farlige
maskiner samt bygningsarbeide i
kommunale bedrifter, som mange av
foreningens medlemmer er knyttet til.
Administrationen har tidligere altid
forelagt vor forening utkast til love
som vilde komme til at berøre det
tekniske arbeidsliv i landet; men det er
ikke skedd i dette tilfælde.
Heller ikke kan lovutkastet skjønnes
at være forelagt enkelte andre sterkt
interesserte organisationer eller landets
kommuner.
Ved en lov som denne maa der tages
hensyn til flere sider, baade til
arbeidernes tarv, til de tekniske og
industrielle bedrifter som skaffer arbeide og
til samfundet; ti sker ikke dette og er
ikke parterne hørt, vil en saadan lov
altfor let paa en skjæbnesvanger maate
kunne komme til at ramme store
interesser direkte eller indirekte.
Særlig under de vanskelige forhold
som arbeidslivet i vort land nu turde
komme til at gaa imøte, gjælder det for
den lovgivende myndighet at gaa
var
somt frem, om ikke ogsaa landets
interesser skal komme til at lide.
Mange av de bestemmelser som
lovforslaget indeholder, er saa indgripende
at de vel er værd grundig overveielse,
særlig naar man vet at mange av de
bedrifter som berøres av loven arbeider
for eksport, og saaledes maa konkurrere
med mægtige bedrifter i utlandet, som
i flere henseender er gunstigere stillet
end vore.
Lovforslaget berører i det hele tat
saa mange nye spørsmaal som vil faa
den største økonomiske rækkevidde,
saaledes f. eks. spørsmaalet om
indførelse av normalarbeidsdag og
normal-arbeidsuke, om forbud mot voksne
arbeideres natarbeide, om indskrænkning
av overtidsarbeide, om forbud mot
kvinders og unge mænds natarbeide o. s.v.,
at man vel kan vente at Odelstinget
ikke vil gaa til at vedta saa indgripende
reformer uten paa forhaand at ha set
en utredning om deres økonomiske
rækkevidde for landet.
Den nu gjældende lov traadte i kraft
saa sent som den. 1ste januar 1910 og
er endnu saa ny at den endog ikke
har kunnet gjennemføres for en række
bedrifter.
Den har knapt nok faat tid til at
virke saa længe som en prøvelov. Det
skulde derfor ikke synes at haste saa
sterkt med gjennemførelse av en ny
lov, ialfald ikke i den grad at der ikke
gives de interesserte parter tid til at
gjennemgaa og uttale sig om
lovforslaget.
I hovedstyret for
Den norske Ingeniørforening
ærbødigst
M. Leeg aard.
Jens G. F. Lund.
Lov om Arbejderbeskyttelse i
industrielle Virksomheter.
Fra Den norske Ingeniørforenings
hovedstyre er under 16de januar 1915
sendt følgende forestilling til Odelstinget:
Hovedstyret for Den norske
Ingeniørforening henstiller ærbødigst til
Odelstinget ikke at opta til
realitetsbehandling Ot. prp. nr. 35 (1914) — lov om
ar-beiderbeskyttelse i industrielle
virksomheter, før emnet er yderligere belyst.
Denne omfattende lovmaterie
omhandler efter hovedstyrets opfatning
saa mange ømtaalige og vanskelige
spørsmaal som berører vort lands tek-
A/S Stavanger Cementvarefabrik — Teknisk Ukeblad.
i.
Hr. redaktør.
I anledning Deres sidste elskværdige
indlæg i saken A/S Stavanger
Cementvarefabrik — Teknisk Ukeblad, hvori nu
jeg er gjenstand for Deres særlige
op-merksomhet og hvori jeg smigrende
karakteriseres, maa det være mig tillatt
at meddele at for Stavanger
Cementvare-fabriks arkitektkontors optræden fra den
tid det blev oprettet til min »ledelse«
ophørte — 1ste mai 1914 — overtar jeg
og med glæde det fulde ansvar i et
og alt.
Hvad der senere er skedd og sker er
derimot mig uvedkommende.
Med hensyn til juryavgjørelsen for
konkurransen om »Stavanger Sparekasses
Aldershjem« tror jeg at Teknisk
Ukeblads redaktion ved nærmere undersøkelse
hos rette vedkommende vil finde at den
ikke sitter inde med helt korrekte
oplysninger, og haaber jeg at redaktionen
i tilfælde vil erkjende dette.
Hvad endelig min selvagtelse angaar,
saa er den — sin litenhet tiltrods — av
den beskaffenhet at den selv i
standsinteresser ikke tillater mig benyttelsen
av midler der kun »helliges av hensigten«.
Stockholm 10de januar 1915.
Ærbødigst
G. Greve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
