Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 4. 22 januar 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 4 1915
II.
Teknisk Ukeblad nr. 2 1915 uttaler:
»––––saa vil vi be arkitekt Greve
reflektere over det faktum at Stavanger
Cementvarefabrik paa telefonopringning
i anledning av Gamlehjemkonkurransen
fra juryens medlem arkitekt Schou —
gav det svar at arkitektforfatterens navn
ikke kunne opgives. I den trykte kritik
er det heller ikke offentliggjort.«
Teknisk Ukeblad har hittil i sin
kamp mot os været saa forsynlig kun at
komme med insinuationer. Vi skal
tillate os belyse hvorledes det gaar naar
Teknisk Ukeblad skal fremlægge
»faktiske« oplysninger:
Vort konkurranseutkast var ledsaget av
navneseddel som indeholdt kaldenavnet:
A/S Stavanger Cementvarefabriks
Arkitektkontor og den utførende arkitekts
navn: Carl Lindbom. Cementvarefabrikken
har saaledes skriftlig opgit det navn som
vi — efter T. U. — paa
telefonopringning skal ha fortiet.
Telefonopringningen gjaldt derfor ikke
at faa konstatert arkitektforfatterens navn;
det forelaa skriftlig, men hvorvidt
arkitektkontoret med Lindbom som bestyrer
skulde betragtes som utkastets forfatter
og eier eller Lindbom personlig.
Spørs-maalet blev besvart: A/S Stavanger
Cementvarefabriks Arkitektkontor.
Selv T. U. vil vistnok vanskelig kunne
rette bebreidelser mot vor
fremgangs-maate som synes ganske at tilfredsstille
T. U.’s krav i nr. 36 1914:
»Vil Stavanger Cementvarefabrik
delta i vore arkitektkonkurranser, saa
faar det være, med et selvstændig
arkitektkontor under navngiven
arkitektledelse. — «
Spørsmaalet gjaldt videre hvorvidt
arkitekt Lind bom var utlænding. Hertil
blev svaret at han var dansk. Og vor
ingeniør Oftedal tilføiet: »Hvis dette
staar hindrende i veien for at præmien
tildeles os vil jeg gjerne be om at det
av jury protokollen maa fremgaa tydelig
at den eller den præmie oprindelig var
tildelt vort utkast, men da det ved
navnesedlens aapning viste sig at
pro-jektet var forfattet av et arkitektkontor
hvis bestyrer var utlænding, og juryen
ikke fandt at kunne tildele præmien til
arkitektkontoret blev præmierne istedet
fordelt saa og saa.«
Oftedal søker altsaa ikke at tilsnike
Cementvarefabrikken præmien, men gir
grei anvisning til juryen hvis vor
deltagelse skulde synes den uberettiget.
Hr. arkitekt Schou meddeler os i en
skrivelse av 15de januar 1915 at
samtalen faldt som ovenfor referert.
Han bekræfter at hr. Oftedals ovenfor
citerte referat av hans uttalelser er
rigtige.
Han tilføier at: »T. U.’s referering av
en uttalelse av mig er selvfølgelig urigtig.«
Sluttelig meddeles at vi ved
henvendelse til hr. bankdirektør Kleppe har
faat konstatert at vor navneseddel med
arkitekt Lindboms navn fremdeles
befinder sig i bankens besiddelse.
Beviset for at T. U. har faret med
sludder og sladder skulde saaledes synes
tilstrækkelig — men vi tviler jo — efter
det kjendskap vi har faat til T. U.’s
journalistik — ikke et øieblik paa at
T. U. vil finde at bladet har »seiret i
denne kamp«.
Stavanger 15de januar 1915.
Aktieselskapet
Stavanger Cementvarefabrik
Sven Oftedal.
*
Redaktionen skal først svare arkitekt
Greve.
Kritiken over hr. Greves optræden
fastholdes: Den gjælder forøvrig ikke hans
dygtighet som arkitekt, det er tvertom
den vi ved vor kampagne mot
Cementvarefabrikken har villet støtte, idet vi
har forfægtet og fremdeles forfægter
kravet paa at et arkitektkontor skal
være selvstændig og ikke underordnet en
cementvarefabrik, at videre ved en
konkurranse den virkelige forfatters navn
skal frem. Dette har ikke fundet sted
ved Gamlehjemkonkurransen i Stavanger,
hvilket den os tilstillede kritik beviser.
Redaktionen har talt om hr. Greves
selvagtelse — eller rettere om hans manglende
selvagtelse. Hermed har vi villet paatale
det beklagelige faktum at arkitekt G. Greve
ved sin ankomst til Stavanger for 3 — 4 aar
siden ikke hadde kraft nok til at avvise
Cementvarefabrikkens engagement og si:
Nei, har man bruk for en arkitekt her i
Stavanger saa skal jeg nok greie at
oprette kontor selv.
Vor paatale og beklagelse over hans
manglende initiativ er saaledes fra vor
side diktert av motiver som sandelig er
hellige nok. Det gjælder ikke
personligheter; det gjælder vor arkitektstand, vor
arkitektur og vor anseelse utadtil. Det
og intet andet.
Til hr. Oftedal skal vi saa si følgende:
Det av Deres tidligere arkitektassistent
utarbeidede program og forprojekt for
konkurransen om Gamlehjemmet
begynder sin første linje saaledes:
»Stavanger Sparekasse indbyr herved norske
arkitekter til at delta i konkurranse om
tegninger til et gamlehjem.«
Og et sted senere i samme program:
»Forøvrig fremgaaes i henhold til de
av Kristiania Arkitektforening i mårs 1907
vedtagne grundregler.«
I disse regler staar: »b. Nationale
konkurranser, hvori udelukkende Norges —
og i utlandet bosittende norske —
arkitekter kan delta.«
Disse betingelser er endogsaa i juridisk
henseende klare og bindende for
kon-kurranseutstederen.
Selv hr. Oftedal maa vel da indrømme
os ret til at paatale at en
cementvarefabriks »arkitektkontor« deltar i denne
for norske arkitekter forbeholdte
konkurranse, og likeledes at præmie tildeles
dette kontor al den stund forfatteren er
en dansk arkitekt.
I den trykte — os tilstillede
juryav-gjørelse staar — trods hr. Oftedals
meddelelse, som vi selvfølgelig tror er
korrekt — ikke hr. Lindboms navn nævnt.
Det staar der trods alt ikke, og det har
vi ogsaa paatalt.
Hvad hr. Oftedal meddeler ovenfor
sætter vi megen pris paa at erfare. Det
gir os nemlig et nyt indblik i juryens
arbeide.
Trods gjentagne skriftlige henvendelser
til et par av juryens medlemmer
an-gaaende denne sak lykkedes det os ikke at
opnaa noget skriftlig svar fra nogen av
dem, hvorfor vi mente at maatte
henholde os til arkitekt Schous mundtlige
fremstilling av sakens sammenhæng.
Vi henviser forøvrig til arkitekt Næss’s
nedenfor indtagne redegjørelse.
Tilslut vil vi si hr. Oftedal en ting:
Læg alle personligheter tilside og tænk
over den saglige side av vor paatale.
Vi har da den tro at De litt efter litt vil
forstaa og respektere vor optræden i
fagets og standens interesse.
Deres oplysning om at De i telefonen
(til arkitekt Schou) tilføiet: »Hvis dette
— at arkitekt Lindbom var utlænding —
staar hindrende i veien for at præmien
tildeles os, vil jeg gjerne be om at det
av juryprotokollen maa fremgaa tydelig
at den eller den præmie oprindelig var
tildelt vort utkast, men da det ved
navnesedlens aapning viste sig at
pro-jektet var forfattet av et arkitektkontor
hvis bestyrer var utlænding, og juryen
ikke fandt at kunne tildele præmien til
arkitektkontoret, blev præmien istedet
fordelt saa og saa«, ’— tyder jo ogsaa
paa at De ikke er ganske uten forstaaelse,
og gir — under henvisning til program
og konkurranseregler — haab om at
præmiebeløpet vil bli tilbakebetalt og
tildelt 2den præmie-vinder.
*
Arkitekt Ivar N æ s s meddeler paa
foranledning følgende:
I en samtale jeg under teknikeruken
i sommer hadde med juryens medlem,
arkitekt E. O. Schou, kom samtalen ind
paa gamlehjemskonkurransen i Stavanger
hvorunder hr. Schou uttalte at han ansaa
det ukorrekt at det samme firma der hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0074.html
