Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 22 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
63
utført forprojektet ogsaa deltok i
konkurransen — han nævnte ogsaa at der var
stor likhet mellem forprojekt og
kon-kurranseprojekt. Uten foranledning fra
min side foreslog han mig at sætte mig
i forbindelse med Stavanger Sparekasse;
— men da jeg næret tvil om at dette
var korrekt — uttalte han at jeg kunde
referere til ham og hans foran anførte
uttalelser.
Kristiania 19de januar 1915.
Ivar Næss.
Saxegaards elektriske Vandkomfyr1.
I »Husmoderen« nr. 50 for 1914 skriver
Clare Mjøen om Saxegaards
vandkomfyr følgende:
»I denne krisens tid hvor vi paa den
ene side maa lære at skrue ned vore
fordringer til luksus og tjenerhjælp og paa
den anden side maa være forberedt paa
at bli styrtet ut i økonomisk nedgang,
dyrtid og kulmangel, er det mig en glæde
at kunne fortælle husmødrene om en
opfindelse, hvis værd jeg nu har hat
anledning til at prøve i over et aar. Det
er den elektriske vandkomfyr.
Stadsingeniør Saxegaards opfindelse tilsigter
hovedsagelig følgende:
1. At spare tid og tjenerhjælp.
2. At overflødiggjøre bruken av det
kostbare brændsel vi har: ved og kul.
3. At gjøre kokning ved elektricitet
billig.
4. At indføre reformer i matens
kokning.
I vandkomfyren foregaar al kokning i
vandbad — den absolut ideelle form for
kokning. Ved kokning paa almindelig
komfyr kommer som bekjendt maten i
direkte berøring med den ildomspylte
grytebund, hvis temperatur er meget høi,
og maten utsættes for ødelæggelse (svies,
lægger sig i bunden) eller gryten koker
over. For at hindre dette maa vi passe
maten. Et menneske er altsaa bundet til
kjøkkenet kun for at paase, at den høie
temperatur under gryten ikke gjør skade.
Det er klart at vi istedenfor at passe
maten likesaa godt kan passe temperaturen,
og at dette paa en eller anden maate
maa kunne gjøres automatisk uten
menneskelig hjælp.
Naar vi koker i vandbad, kan gryten
aldrig bli for varm. Alt pas av maten
falder derfor bort. Herav følger at
kom-fyren er tidsbesparende.
Egg og eggehviteholdige fødemidler
koker allerede ved en temperatur av ca.
70 grader C.- likeledes mel o. s. v. — Al
mat kan kokes ved en temperatur som ligger
betydelig under 100 grader.
Denne kjendsgjerning ligger til grand
for komfyrens konstruktion. Det
vandbad hvori gryterne anbringes under
kokningen, er saa stort at det — selv om
man sætter nedi saa mange gryter som
der overhodet rummes, ikke avkjøles for
meget for kokningen. Maten biir altsaa
kokt, men den koker (bobler) ikke efter
den gjængse opfatning av ordet. At vi
tilbereder maten under en lavere
temperatur end 100 grader er videnskabelig og
praktisk rigtig og danner den vigtigste
1 Komfyren fabrikeres av opfinderen, stadsingeniør
Saxegaard, til hvem forespørsler rettes. Adresse:
Maridalsveien 82, Kristiania. Telefon 13 651.
faktor for komfyrens hygieniske
betydning.
Komfyren behandles paa følgende maate:
Først fylder vi komfyren med koldt
vand og sætter den elektriske strøm paa.
Efter 12 à 14 timer er det store
vandbad kokende og komfyren færdig til
konstant bruk.
I komfyren er der indbygget en
rent-vandsbeholder; denne fyldes om aftenen,
efterat man er færdig med kokningen for
dagen, og opvarmes i løpet av natten.
Komfyren har desuten sin stekeovn som
i likhet med komfyren er konstruert
saa-ledes at den bruker liten strøm i
forhold til hvad almindelige elektriske
stekeovner bruker. Da nemlig stekeovnen
konstant er opvarmet til ca. 100 grader ved
at den er omskyllet av komfyrens
vandbad, trænges der forholdsvis litet
elektricitet for at opnaa steketemperaturen
(150—200 grader). Desf oruten brukes ved
omkobling komfyrens egen strøm til
stek-ning. Vi kan altsaa samtidig koke suppe,
poteter, grønsaker o. s. v. og steke stek,
omeletter el. lign. Heller ikke
steke-panden som er anbragt paa en hylde paa
komfyrens side kræver særskilt strøm.
Komfyren er saa godt isolert at den
taaler at staa strømløs mens stekepanden
brukes.
Tilslut litt om komfyrens økonomiske
side fra vort eget budget, efter vor
dyg
tige husbestyrerinde frk. Hilma
Christensens opgave. Vor husholdning —
enebolig med 9 værelser og 8 personer —
trænger 500 watt til elektrisk lys. Til
vandkomfyren kjøper vi saa 700 watt
til, som fra Kykkelsrud koster kr. 126.00
aarlig — altsaa kr. 10.50 pr. maaned. I
kul og ved vilde vi beregnet efter de
nuværende priser bruke:
10 hl. koks nr. 3 kr. 16.50
P/2 tønde kul . » 4.50
ved.........................» 3.00
Kr. 24.00
Desuten sparer vi den daglige leiede
hjælp til rengjøring som vi tidligere
maatte betale kr. 18.00 pr. maaned for.
Dertil kommer at vi baker alt vort brød
selv paa vor gratis varme. Vi kjøpte før
brød og wienerbrød for kr. 28.40 om
maaneden, nu faar vi vort hjemmebakte
rugbrød, franskbrød og rundstykke samt
en masse deilige hjembakte kaker for
kr. 12.00 om maaneden, altsaa en
besparelse av kr. 10.00 pr. maaned; dette er
sammenlagt en besparelse av kr. 50.00
pr. maaned paa vort budget. Komfyren
er altid varm, kjøkkenet altid lunt, vi
har kokende vand dag og nat,
varmeskapet er altid varmt, det lugter aldrig
av mat i kjøkkenet, det røsser ikke med
koksbeter fra ovnshullet, det oser ikke,
grytene sværtes ikke, der findes ingen
grætne kokkepiker. — Komfyrens rigtige
bruk er ikke vanskelig at lære. I
begyndelsen har man kanske fra tid til
anden et litet uheld; det hændte et par
ganger i begyndelsen at poteterne ikke
blev færdig paa klokkeslettet. Men med
samvittighetsfuldt og renslig stel biir man
snart fuldt fortrolig med komfyren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
