Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 29 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR 5 . 1915
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Konkurransen om Haugesunds byregulering. Ingeniørlønninger. Arkitektkonkurransen om klinik og søsterhjem for Norges Røde Kors. Kon-
kurransen om regulerings- og utparcelleringsplan for Aarstad, Bergen. Manganbroncer. Gamlehjemskonkurransen i Stavanger. Mindre meddelelser.
Foreningsefterretninger. Kataloger og brochurer. Personalia. Notiser.
Konkurransen om Haugesunds Byregulering.
Skal Stadsarkitekt Lillienberg i Göteborg overdrages Reguleringen?
For kort tid siden henvendte
stadsingeniøren i Haugesund sig til hovedstyret
for N. I. F. med forespørsel om der var
anledning til at gaa utenom
Iste-præmie-vinder ved den endelige utarbeidelse av
plan for Haugesunds regulering. N. I.F.s
hovedstyre henvendte sig straks til styret
for Norske Arkitekters Landsforbund for
sammen at kunne avgi — selvfølgelig
et benegtende svar.
Forinden de to organisationers styrer
faar tid til at svare, kommer der ny
meddelelse fra Haugesund om at svar
ikke behøves. Samtidig bringer aviserne
oplysning om at
reguleringskommissionen i Haugesund har foreslaat for
bystyret at arbeidet overdrages en av
dommerne ved konkurransen, nemlig den
svenske stadsarkitekt Lillienberg i
Göteborg.
Reguleringskommissionens forslag har
vakt baade stor og pinlig opsigt, da det
som bekjendt ikke gaar an for
dommerne ved en konkurranse at overta
arbeidets utførelse hverken i den ene
eller anden form, idet man ellers vilde
komme op i de mest korrupte forhold.
At denne opfatning deles i allefald av
nogen inden juryen ved denne
konkurranse, vet vi — reguleringschef Torp
har nemlig telegrafisk protestert mot
forslaget, og vi formoder at stads-
arkitekt Sverre Pedersen ogsaa deler
hr. Torps opfatning.
Henvendelsen til den svenske
dommer, hr. Lillienberg er saa meget mer
besynderlig, som 1ste præmie ved
konkurransen jo blev vundet av den finske
arkitekt Andersin, 2den præmie av den
svenske ingeniør Lindgren og 3dje
præmie av arkitekt Hoff, Kristiania.
Det eneste korrekte og naturlige
skulde da være, naar man først i hen
hold til konkurransens internationale
karakter gaar utenlands, at rette
henvendelse til den finske 1ste
præmievinder. Vil denne ikke paata sig
arbeidet, maa konkurranseindbyderen staa
fri i valget mellem de øvrige
præmievindere; men til nogen av dommerne
er det ganske utenfor konkurransens
forutsætning at gaa. Det er en
hensynsløshet mot præmievinderne og de
konkurrerende.
De bestemmelser som gjælder for
norske arkitektkonkurranser er forøvrig
saa klare at nogen utførligere
utredning maa ansees overflødig.
Vi tør da gaa ut fra at Haugesunds
reguleringskommissions forslag ikke
vedtages, og at dermed spørsmaalet om
engagement av hr. stadsarkitekt
Lillienberg, hvem vi selvsagt ikke retter nogen
bebreidelse mot, bortfalder.
Ingeniørlønninger.
Der har gjennem tiderne været ført
en energisk kamp for at bringe
ingeniørlønninger i stats-, kommune- eller
privattjeneste op til et nivaa som kunde
sikre ingeniørerne levelige vilkaar, og
i det hele en løn som motsvarte
værdien av deres arbeide. Vistnok er ikke
maalet endnu paa langt nær naadd, om
der end i flere henseender kan
konstateres betydelige fremskridt. Særlig har
bestræbelserne for at opnaa nogenlunde
tidsmæssige lønsregulativer inden de
offentlige etater gjort gode fremskridt,
idet der som bekjendt fornylig er
ved-tat regulativer for enkelte klasser
ingeniører henhørende under
Arbeidsdepartementet.
Det maa under disse omstændigheter
komme som en overraskelse at læse
hvad der er anført i veivæsenets budget-
forslag for iaar angaaende enkelte
vei-ingeniørers avlønning.
Veidirektøren gjør opmerksom paa
at veivæsenets centraladministration er
kommet i en særstilling sammenlignet
med de øvrige tekniske
administrationer, hvor som det synes
ingeniørpersonalet gjennemgaaende har været
heldigere stillet end i veivæsenet.
For at rette paa dette forhold
fore-slaar saa veidirektøren nogen
lønsforbedring for endel avdelingsingeniører
og assistenter ved veidirektørkontoret.
Samtlige disse forslag synes at være
vel begrundet og meget paakrævet.
Særlig gjælder dette for
brokonstruktøren. Paa grund av tilfældige
omstændigheter har denne ingeniørs
avansement gaat usedvanlig langsomt og hans
løn er nu over kr. 2000,oo mindre pr.
aar end jernbanernes brokonstruktørs.
Begge disse funktionærer har jo et
analogt arbeide, begge sitter i
ansvarsfulde stillinger, hvortil der kræves
betydelige specialkundskaper og særlige
personlige forutsætninger. Intet var
derfor naturligere end at veivæsenets
brokonstruktør fik sin løn regulert
nogenlunde i likhet med den tilsvarende
avlønning i jernbane væsenet.
Veidirektøren anfører ogsaa i sit
forelæg at brokonstruktørens avlønning ikke
staar i noget rimelig forhold til hans
vanskelige og ansvarsfulde arbeide, og
tilføier at en forbedring i hans løn
»maa ansees som tvingende berettiget,
særlig naar man tar i betragtning at
brokonstruktøren er en fremragende
dygtig ingeniør, der er almindelig
aner kj endt som en autoritet i sit fag.«
Arbeidsdepartementet har imidlertid
»under de nuværende forhold« ikke
fundet at burde foreslaa nogen
lønsforbedring for de nævnte veiingeniører.
Det er selvfølgelig saa at vi for tiden
lever under eksceptionelle forhold i saa
mange henseender og at budgetterne
bør søkes reducert paa de poster som
Teknisk Ukeblad — 5
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalternc
eller direkte i ekspeditionen
Akersgaten 7. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
