Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 5. 29 januar 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 5 1915
Fasadene er godt komponert; bygningerne
grupperer sig vakkert i terrænget og er vel
avpasset efter omgivelserne.
Tiltrods for de forholdsvis mange
mangler ved planenes detaljbehandling finder
juryen at forfatteren av dette utkast har
løst opgaven saa godt, at der ved en videre
bearbeidelse av planen vil kunne fremgaa
et anlæg fuldt tilfredsstillende i syketeknisk
henseende, og saavel i det ydre som i det
indre bærende det litt private og hyggelige
— »ikke kasernemæssige« — præg som
man har ønsket.
Nr. 8. -»Sort eller hvidt*}
Naar bortsees fra forsamlingssalsfløien er
økonomien god. Forbindelsesgangene er
ført op i 3 etager, hvilket ikke stemmer
med programmets forutsætning om opdeling
i flere bygninger; men da de forskjellige
avdelinger har det tilstrækkelige antal
trapper, kan forbindelsesgangene — uten
forandring i planen forøvrig — indskrænkes
til iste etage. Den indbyrdes avstand
mellem bygningerne — især til Søsterhjemmet
— biir dog vel liten.
Planerne er særdeles gode og
omhyggelig gjennemarbeidet, med udmerkede
indvendige kommunikationer. Trappene har
passende dimensioner og er vel placert.
I Klinik I er dog avstanden vel stor.
Hovedindgangen med vestibule danner en naturlig
og bekvem indgang til begge klinikker og
desuten er der paa en heldig maate
planlagt egen indgang for syketransporten fra
Abels gt. Anordningen av
administrationsrum og patienternes spise-, daglig- og
røke-værelse etc. i en egen fløi er meget
tiltalende. Forsamlingssalen ligger i en egen
utbygning mot Abels gt. Denne del av
anlægget er baade godt og praktisk løst,
men er for storstilet; dog kan det uten
skade reduceres i høiden.
Den ydre arkitektur staar ikke paa høide
med planerne.
Nr. 28. »Henri Dunant«.
Et meget økonomisk anlæg og en
tiltalende tomtedisposition med Klinik I langs
Abels gt, mellem Klinik II og Søsterhjem
som tidligere omtalt under nr. 15.
Planerne er gjennemgaaende greie og
oversigtlige med bra belyste korridorer i klinikkerne.
Kjelderplanen og særlig kjøkkenavdelingen
er dog mindre godt ordnet med
hoved-kjøkkenet til en dyp area mot nord. Postene
er godt anordnet; forsamlingssalen er
anbragt i 3dje etage beliggende over
underordnede rum, saa sykeværelserne ikke vil
kunne generes av støi fra salen.
Fasaderne er gjennemgaaende enkle og
tiltalende. (Fortsættes.)
1 Redaktionen vil ikke undlate at gjøre
opmerk-som paa følgende:
Da fasaderne i dette projekt, forfattet av
arkitekterne Henr. Nissen sen. og Henrik
Nissen jr., var tegnet med tynde linjer, blev
reproduktionerne som „strek-klicheer" meget
daarlige. Man saa sig derfor nødsaget til —
selvfølgelig uten forandring av en eneste linje
— at lægge en blyantstone over takene og
blyantskygger paa rette sted for at faa
tegningerne reproducert som „autotypier".
Forfatternes tilladelse hertil er indhentet.
Konkurransen om
ReguleringS-og Utparcelleringsplan for
Aarstad, Bergen.
Redaktionen har fra arkitekt Arne
Eide mottat nedenstaaende artikel om
den av Bergens kommune utstedte
reguleringskonkurranse vedkommende
det nye byareal Aarstad.
Vi er ganske enig i arkitekt Eides
kritik over programmet og henstiller
til juryens medlemmer — d’hrr.
stadsarkitekt Sverre Pedersen, stadskonduktør
Tønnesen og reguleringschef Torp snarest
mulig at foranledige programmet
forandret og forbedret.
Da konkurransen jo er indenlandsk
og indleveringsfristen sat til 1ste april,
skulde en forandring av programmet let
kunde ordnes.
*
Hr. redaktør.
Det er glædelig at se at Bergens
kommune har besluttet at indby til
konkurranse for at opnaa en god regulering
av sin utvidelse i Aarstad. Endnu
glædeligere vilde det ha været hvis indbydelsen
til denne konkurranse helt ut var utstedt
paa vilkaar som vilde budt en viss
sikkerhet for godt resultat.
Dette er imidlertid ikke tilfældet; ti
konkurransebetingelserne virker ikke
særlig lokkende, og det er derfor sandsynlig
at mange dygtigere fagfolk ikke deltar
paa det nuværende grundlag.
I betingelserne forlanges nemlig
utarbeidet :
1. En fuldstændig regulerings- og
ut-stykningsplan i maalestok 1: 1000
for det hele areal. Paa planen
angives veilinjer, tomtegrænser,
bebyggelsens placering, beplantning og
lignende. Videre paaskrives planen
høiderne for samtlige veikryds og
veienes stigninger.
2. Længdeprofiler for samtlige veier i
maalestok 1; 1000 for længder og
1:200 for høider samt tverprofiler
av det mest kuperte terræng i
maalestok 1:500 for længde og
høider i den utstrækning som
forfatteren finder paakrævet til
belysning av sit projekt. Profilerne maa
utvise saavel nuværende som
projekterte terrænghøider.
Som man vil se forlanges et meget
detaljert arbeide i en saa stor maalestok
som 1:1000 med nøiagtig opdeling av
tomter og en hærskare snit. Det areal
som skal reguleres er hele 620 maal.
For dette store arbeide kan man i bedste
fald ved at vinde 1ste præmie erholde
kr. 2000,00, nogen fortsat utarbeidelse
kan man efter programmet ikke tilkjæmpe
sig. Altsaa i bedste fald kr. 2000,00,
hvilken sum ikke engang er noget rimelig
honorar for en saa stor opgave i en saa
stor maalestok.
Til en sammenligning kan nævnes, at
Norrköping for tiden indbyder til en
regu
leringskonkurranse for Oxelbergen med
omegn. Tiltrods for at utkastene
forlanges utført kun i maalestokken 1:2000
er dog præmiebeløpet 1000 kroner høiere
end ved Aarstad-konkurransen.
Nok en ting skal ogsaa nævnes
angaaende konkurransebetingelserne, nemlig
at programmet følger den i den senere tid
desværre saa gjængse skik, at beskjære
de deltagende adgangen til gjennem flere
tegninger end programmet forlanger at
belyse sit projekt.
I denne konkurranse blir man saaledes
negtet gjennem perspektiver at klarlægge
sine ideer. At overføre en saadan regel
ogsaa til reguleringskonkurranser
forekommer mig at være helt forfeilet.
Særlig ved reguleringskonkurranser
skulde det synes fordelagtig at de
deltagende frit fik utvikle sine tanker.
Perspektivtegningen fordrer
gjennem-tænkte gatebilleder; og for at den skal
bli god fordres ikke alene praktiske; men
ogsaa kunstnerisk gode løsninger.
Det er ikke altid at man støter paa
dommere som har den fornødne evne til av
tørre kartlinjer at bedømme, end si bygge
op de anlæg som den skapende kunstner
har tænkt sig bak de geometriske linjer.
Hvad man trænger oppe i Aarstad for
at bøte paa det som hittil er forbrutt i
byggevirksomheten, er netop kunstnerisk
følte anlæg, gode bybilleder.
Konkurransens program skulde derfor lokke
hertil, ikke bare være beregnet paa
land-maalere som ser saken fra et
udelukkende teknisk synspunkt.
Hvis man av den foreliggende
konkurranse ønsker sig et godt resultat, bør
konkurransebetingelserne ændres derhen
at misforholdet mellem arbeide og
præmie-beløp bortfalder.
Samtidig bør man gi de deltagende
frie hænder til at belyse sit projekt.
Hvis man paa det nuværende tidspunkt
ikke vil omstyrte det allerede utførte
forarbeide og gaa til en maalestok av
1: 2000 istedetfor den forlangte 1:1000,
bør man forhøie præmiebeløpet mindst
til det dobbelte.
Arne Eide.
Mangan broncer.
Likesom delta- og duranametal er
manganbronce en legering som er avledet
av messing med ca. 60 °/0 Cu og 40 °/0
Zn. De har fremfor de i støperierne
lettere tilgjængelige tinbroncer den fordel
at være billigere, likesom der med dem
ogsaa faaes høie fasthets- og seighetstal,
og de er kemisk meget motstandsdygtige.
Fra messing adskiller de sig ved en ringe
tilsats av andre metaller som har tilfølge
en større ensartethet i strukturen,
hvortil de fordelagtige egenskaper er at føre
tilbake. Disse tilsætninger har ved siden
av ogsaa virkningen som
desoksydations-midler særlig mangan, hvis anvendelse
ved denne slags legeringer stiller sig
enklere end anvendelsen av fosfor,
saaledes uten ved et bestemt overskud at
vise sig skadelig. Dog er en gehalt av
over 2 % Mn usedvanlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0086.html
