Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 29 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
75
En manganbronce med temmelig høi
Mn-gehalt har omtrent følgende
sammensætning: 60 % Cu, 36,5 °/0 Zn, indtil
2 % Mn, 0,5 % Sn, 0,5 °/0 Fe og ringe
mængder av andre metaller.
Ofte er Mn-gehalten saa væsentlig
lavere, hyppig endog saa ringe at den
kun maa betragtes som desoksydations
middel og ikke som legeringsbestanddel.
»Vits« bemerker hertil at bly som nu
og da optræder som forurening i
Mn-bronce har en hemmende indflydelse paa
Mn’s desoksyderende virkning og bør helst
ikke forekomme. I de til rene
form-støpningsøiemed tjenende manganbroncer
findes hyppig ogsaa aluminium indtil
Vlo »/o-
Denne tilsats tjener til at faa en større
letfly ten het og et bedre løp for metallet
i formen, men maa dog anvendes med
forsigtighet paa grund av den
Al-oksyd-hud som dannes i metallet.
Disse legeringer der sammenfattes
under navnet manganbroncer, er først
fremstillet i Amerika, og anvendes ogsaa for
tiden der i størst utstrækning.
I Tyskland anvendes de i nyere tid
til skibsskruer — maskinrammer i
turbin-og centrifugalpumper, ofte i meget tunge
enkeltstykker. For at forhøie fastheten
og seigheten biir der ogsaa tilsat en
begrænset mængde jern.
Mangan og tin tjener til at opnaa
større seighet og fremfor alt til at opnaa
større motstand mot angrep av kemisk art.
Messing biir ved den ringe
mangan-og tin-gehalt saaledes som den optræder
i manganbroncer enormt forandret og
utstyret med værdifulde egenskaper. Til
undersøkelse av den kemiske beskaffenhet
av manganbronce blev et stykke sammen
med andre broncer behandlet med 10
°/0-ig saltsyre i 4 uker, hvorved det viste
sig at manganbroncen saa at si overhodet
ikke var angrepet, mens der for de
andres vedkommende maatte fastslaaes et
vegtstap paa 2 til 3 %; messing blev
under lignende forhold sterkt opspist.
I Tyskland biir av marinestyrelsen ofte
foreskrevet at der skal anvendes indtil
1 °/0 tin i Mn-broncen. Mn ansees da
som endnu virksommere i den retning.
I det færdige støpegods skal efter at
en del av Mn er forslagget ved
des-oksydationsprocessen tilslut være 1 %Mn
tilbake. Særlig motstandsdygtighet
besidder Mn-bronce mot overhetet damp.
Jo inderligere metallerne opløses i
hverandre, jo mere utsigt er der til at erholde
en legering med større
motstandsdygtighet og tillike med bedre
fasthetsegen-skaper. Vigtig er desuten at
utgangs-materialerne er mest mulig rene.
Arsenhol-dig kobber kan ikke anvendes; forureninger
av bly er likesaa skadelige. Mange slette
resultater kan ogsaa føres tilbake til jern
og Mn-tilsætninger der er tilført i form
av ferromangan der, saaledes som den
forekommer i handelen, i gunstige
tilfælder holder 1,5 °/0 Si, 0,2 °/o P og
desuten opviser en høi kulstofgehalt.
Disse forureninger har en meget stor
indflydelse paa legeringens godhet.
Vigtig er det ogsaa at beskytte smelten mot
surstofvirkning.
Fremstilling av manganbronce biir
lettet ved en tilsatslegering til
messing-smelten som holder tilsatsmetallerne i
rigtig sammensætning. Saaledes biir av
staalverket Mark i Wengern bragt i
handelen en legering som bestaar av 30 °/0 Mn,
20 % Fe og 50 °/0 Cu, desforuten
bestaar den av en bestemt mængde
allu-minium og er fri for forureninger. Ved
tilsætningen av disse forlegeringer skal
vanskeligheterne ved at fremstille
Mn-bronce bli sterkt formindsket og byder
tillige en garanti for at man faar et
produkt som virkelig har de ovenfor
skildrede gode egenskaper.
Gamlehjemskonkurransen
i Stavanger.
Til
redaktionen av Teknisk Ukeblad,
Kristiania.
Bør ikke denne diskussion nu være
slut.
Der er intet anført i
konkurransereg-lerne om at ikke et arkitektkontor kan
delta i arkitektkonkurranser og tildeles
præmie. Dette spørsmaal har nu været
behandlet i et utal av artikler, og man
bør da kunne forstaa at naar der skulde
flyte saa meget blæk i sakens anledning
for at faa dette spørsmaal knæsat, at
ogsaa juryen muligens kunde være i tvil;
men den avgjorde spørsmaalet som den
fandt det rigtigst.
Selvom hr. C. Berner var blit tilkaldt
anser vi det tvilsomt — efter den mængde
stof som arkitekten har præstert i denne
sak — om avgjørelsen var blit
anderledes.
En jury har ikke dage til sin disposition
efter at navnesedlerne er aapnet.
Spørsmaalets principielle karakter har
intet at gjøre med det ovenanførte.
Man bør respektere en jurykjendelse;
men kommer man til det resultat at
princippet er feilagtig, saa har man »en
anden gang« klare regler at gaa efter.
Bergens Arkitektforenings bestyrelse
har derfor ogsaa for at faa regler at gaa
efter foreslaat at følgende passus kommer
ind i konkurransereglerne:
»Ret til præmiering i
nationalarkitektoniske konkurranser har samtlige
medlemmer av N. A. L. samt de i de
respektive foreninger optagne aspiranter.«
Forøvrig anser man det ufint at referere
private samtaler, som ofte kan misforstaaes
og utnyttes paa en mindre tiltalende
maate, især naar der ligger halvaar
mellem uttalelsen og referatet.
Bergen 23de januar 1915.
Einar Ose. Schou. Sigurd Lunde.
❖
Foranstaaende inserat foranlediger ingen
yderligere uttalelser fra vor side.
Bed.
Mindre Meddelelser.
Jordens største Kraftverk.
Superlativernes land, Amerika kan nu berømme sig av at
ha det største kraftverk paa jorden. Alt for 50
aar siden omgikkes amerikanerne med den tanke
at nyttiggjøre sig den store flod Missisippis
vandkraft. Men først i aaret 1905 kunde man gaa
igang med bygningen av en vældig opstuvningsdam
og opførelse av en kraftstation. Denne har 30
kjæmpeturbiner som leverer en elektrisk strøm paa
11 000 volt. I 30 transformatorstationer omformes
den til 110 000 volt som ledes ut i det vide.
Ledningsmastene bestaar av srerke staaltaarn. —
De byer og bygder som forsynes med elektricitet
fra dette kraftverk har tilsammen 4^2 million
indbyggere. 1 juli 1913 blev 120000 HK tat ibruk.
Ifølge Stv. Aftbl. er nu det hele anlæg saa omtrent
færdig.
Foreningsefterretninger.
N. I. F. Drammens avdeling
holdt møte den 15de januar 1915 under ledelse av
formanden, avdelingsingeniør W e f ring. Tilstede
11 medlemmer.
i. Formanden gav et referat av forhandlingerne
paa repræsentantmøtet i Kristiania den 9de
december 1914.
2. Der referertes endel saker, som var indløpet
fra hovedstyret.
3. Der indvotertes et nyt medlem i avdelingen.
Samtidig avholdt
D. T. F.
møte under ledelse av formanden. Tilstede ca. 60
medlemmer.
Til at overvære møtet var indbudt den stedlige
presse samt Drammens Sjømandsforening.
i. Der indvotertes et nyt medlem, hvorefter
2. Ordet blev git til aftenens foredragsholder,
overingeniør Th. Jespersen som holdt et
særdeles instruktivt og interessant foredrag om:
»Moderne underuandsbaater«
ledsaget av lysbilleder. Foredraget blev
mot-tat med kraftig bifald, som gjentoges da
formanden takket foredragsholderen. Der
fortsattes med selskabelig samvær utover aftenen.
S. W.
H. P. F.
Utdrag av aarsberetning 1914.
I kalenderaaret 1914 har Hamar Polytekniske
Forening foruten aarsmøte hat 8 møter, hvorav 2
med adgang for medlemmernes damer. Møterne
har gjennemsnitlig været besøkt av over 30
medlemmer.
Aarsmøtet holdtes 12. januar, hvor aarsberetning
og regnskap fremlagdes. Lovforandringer vedtoges.
Valg av nyt styre med varamænd og revisorer blev
foretat og der valgtes 5 medlemmer til appelutvalg.
Intet foredrag.
2. februar: Møte med endel indbudne. Direktør
Wefring holdt foredrag om: Trysilbanen. —
Fællesspisning. — Senere diskussion.
23. februar: Foredrag av Ottar Vogt om;
Skibsfarten paa de amerikanske indsjøer, illustreret av
lysbilleder.
7. mårs: Møte for medlemmer med damer.
Fotograf Wilse fremviste lysbilleder fra Nord-Norge
og Spitsbergen.
30. mars: Foredrag av avdelingsing. Hugo
Sørensen om ; Offentlig kraf tf or syning i Schweiz og
Sverige.
19. oktober: Ing. Krf. Olsen holdt foredrag
om: Fredrikshaldsvasdraget og dets kanaler med
lysbilleder. Fællesspisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
