Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 5 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 februar 1915
TEKNISK UKEBLAD
89
paastand bevist; men falder det heldig
ut, har man faat et direkte bevis for at
den av geologernes flertal hævdede
anskuelse om »uttapningens« betydning er
den rigtige. Undersøkelsen vil ta tid og
rimeligvis koste nogen tusen; men da
det gjælder store interesser og juristerne
forutsiger at retssakerne endnu vil vare
i flere aar, bør den ske.
Professor Bjørlykke har endvidere gjort
det eksperiment at han har tat en prøve
av det bløte ler og tørret den og saa
konstatert at den saagodtsom ikke har
skrumpet ind. Herav drar han den
slutning, at selv om der sker en
uttap-ning av vand fra leren i dyprenden, kan
der dog ikke av den grund fremkomme
nogen synkning i overflaten.
Bjørlykkes eksperiment bør gjøres
om-igjen, og det bør gjøres under betingelser
som svarer til dem i naturen. Det bør
paasees at prøven som undersøkes
virkelig er overmættet med vand som den
er paa sit oprindelige leiested, og den
bør under eksperimentet være under et
pres svarende til det den er utsat for i
dyprenden.
Der kunde ogsaa være andre
granskninger at gjøre f. eks. over den rolle
grundvandstanden spiller; men de nævnte
to er vel de vigtigste.
Maaske kommunen kunde ordne sig
saa med huseierne at den ydet et
yderligere forskud, som blev at tilbakebetale
av den erstatning de skadelidte i
fremtiden rimeligvis maa erholde.
Motorer i Seilskibe.
Fra tid til anden har man hørt
omtale tanken om at sætte motorer ind i
ældre seilskibe. De fleste skibsredere
er klare over at det har sine
ubestridelige fordele. Man opnaar herved at
man bedre kan bestemme skibenes
positioner. Reiserne biir sikre. Naar
man har vind seiler man, i stille sættes
motorerne igang, i motvind under
krydsning kan man holde betydelig større
høide og faa større fart ved at la
motoren hjælpe til. Hertil kommer at
man i havnene faar samme ekspedition
som dampskibe. Man maa da ogsaa
ha sine lossegreier iorden for at kunne
utnytte fordelene.
Grunden til at man ikke tidligere
har set motorer anvendt som
hjælpemaskiner i seilskibe i større
ut-strækning, er antagelig at søke i
at man ikke har hat motorer som
Fig. 2. i6o eff. HK Bolindermotor.
har egnet sig
dertil.
Rigtignok er
diesel-motorerne
nu ute av
eksperimenternes
alder; men det
har vist sig at
disse maskiner
er for indviklet
for seilskuterne.
Et
dieselmotoranlæg er ogsaa
temmelig
kostbart.
Den
tremastede skonnert
»Goodwin« 380
ton d. w. hadde saaledes tidligere en
dieselmotor paa 150 HK. Denne blev
ifjor vaar ombyttet med en motor
Fig. i. Engelsk skonnertskib 700 ton d. w. Dimensioner: 142’ X 27* X
midiere dypgaaende 15’. 1" med 120 eff. HK Bolindermotor. Fart lastet 5 knob.
paa 160 HK. Samtidig blev der uttat
en lignende dieselmotor av den
tremastede skonnert »Caracas« 650 ton
d. w. og ogsaa erstattet med 160
eff. HK bolindermotor. I England og
andre land har man en række lignende
anlæg.
Efter de erfaringer man har gjort
om disse anlæg har man besluttet sig
til at indsætte disse motorer i større
ældre seilskibe. For tiden er der tre
saadanne anlæg under utførelse her i
landet. Barkskibet »Eos« tilhørende
G. M. Bryde bygget av staal, Fevig
1893, 218’ X 33.6’ X 18.3’, laster 1550
d. w., faar nu ved Porsgrunds mek.
verksted indsat 2 stk. 160 eff. HK.
direkte omkastbare bolindermotorer.
Maskinanlægget med tanker vil veie
ca. 50 ton og bortta omtrent 7 °/0 av
lasterummets kubikindhold. Den
firemastede staalbark »Fingal«, Chr.
Hanne-vig, er bygget av staal i Belfast 1883,
308’ X 42.8’ X 25’, laster 4200 ton d.w.,
skal ved Framnæs mek.
verksted,[Sandefjord faa indsat 2 stk. 160 eff. HK
bolindermotorer direkte reversible.
Likeledes indsættes der ved samme verksted
2 stk. 120 HK bolindermotorei’ dir. rev.
i det samme reder tilhørende barkskib
»Elfieda«; dette er bygget av staal i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
