Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 7. 12 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 7 1915
Historisk Oversigt over Industriens Utvikling i Kristiania
og nærmeste Omegn.
Av cand, oecon. N. W. Rogstad, sekretær i Norsk Arbeidsgiverforening.
(Slutning fra nr. 5 side 88.)
Vi skal nu gi en kortfattet oversigt over
byens vigtigste industrigrupper og over
deres utvikling i det heromhandlede
tidsrum.
Jern- og metalindustrien, nærings- og
nydelsesmiddelindustrien tat under ett,
tekstilindustrien og beklædningsindustrien er
for tiden Kristianias vigtigste hovedgrupper.
Utviklingen falder i store træk nogenlunde
sammen for samtlige disse grener, idet de
til enhver tid herskende konjunkturer til en
viss grad har været det avgjørende
moment. Dog opviser enkelte grener, som
Jern- og metalindustrien
har den hele tid været den vigtigste og
beskjæftiger ca. av byens samtlige
fa-brikarbeidere.
De mekaniske verksteder arbeidet under
de gode konjunkturer efter midten av
90-aarene under meget gunstige forhold.
Bestillingerne oversteg ikke sjelden hvad
bedrifterne kunde overkomme at levere. Da
det almindelige tilbakeslag meldte sig i
1899, var specielt de større verksteder
forholdsvis heldig stillet paa grund av de
vedvarende gode tider inden skibsfarten.
Ved Nylands og Akers mekaniske
verksteder byggedes i tidsrummet 1896—1900
f. eks. beklædningsindustrien, paa grund av
de specielle forhold en raskere vekst end
de andre.
Den grafiske fremstilling nedenfor viser,
hvorledes byens industri fordelt paa de 7
vigtigste industrigrupper har utviklet sig
fra 1896 til 1900, fra 1900 til 1905 og
den videre utvikling i aarene 1910 og 11.
Av de 25 082 arbeidere som var
beskjæf-tiget ved byens samtlige anlæg, omfatter
disse grupper ialt 22 566 arbeidere eller
temmelig nøiagtig 90 0/0.
tilsammen 54 dampskibe repræsenterende
over 28 000 ton. For en række mindre
verksteder derimot, som var grundlagt i de
nærmest foregaaende aar, virket
avbrydel-sen i 1899 ruinerende. Mange av disse
som specielt var anlagt for tilvirkning av
bygningsartikler, maatte saaledes indstille
i nævnte aar. Nedgangen fortsatte i aaret
1900 og arbeidsstokken ved byens
samtlige mekaniske verksteder sank alene i
dette aar fra ca. 4000 til 3300.
Ogsaa den gren av maskinindustrien som
tilvirket elektriske maskiner og apparater
og som var opstaat i begyndelsen av
80-aarene, hadde indtil 1898 florissante tider.
De herhenhørende bedrifter fordoblet i disse
aar sin arbeidsstyrke. Reaktionen meldte
sig dog ogsaa her i slutten av 90-aarene.
Hesteskosømfabrikkerne hvorav der i
1896 fandtes 4 i landet og hvorav
samtlige var beliggende i Kristiania eller i
byens umiddelbare nærhet, arbeidet
derimot under uheldige vilkaar, idet den
utenlandske konkurranse stadig la eksporten
større hindringer i veien. Produktionen var
da ogsaa jevnt avtagende. En av de
herhenhørende bedrifter nedlagdes i disse aar
og en anden gik med betydelig
indskrænket drift. Spikerfabrikkerne hadde i aarene
før 1899 gunstige tider paa grund av den
sterke byggevirksomhet, men stansningen i
nævnte aar medførte indskrænkning i
forbruket. Eksporten var i stadig avtagende.
Efter omslaget i 1899 var tiderne inden
jern- og metalindustrien i flere aar litet
tilfredsstillende. Stagnationen varte helt til
1905. Heldigst stillet var ogsaa i disse
aar byens største verksteder som
væsentlig drev skibsbygning. Disse hadde jevn
tilgang paa arbeide og kunde endog
be-skjæftige endel av de arbeidere som blev
ledige ved de andre verksteder. Ved
Nyland og Aker byggedes der saaledes i
5-aaret 1901—05 flere og større
dampskibe end under de gode tider i det
foregaaende 5-aar, selv om fortjenesten var
mindre.
Flere av byens øvrige verksteder optok
i disse aar paa grund av den ringe
tilgang paa arbeide konkurransen med svenske
verksteder og opnaadde endel leveranser
til dette land, hvorved det lykkedes dem at
holde arbeidsstokken nogenlunde uforandret.
Den elektriske branche synes at ha været
den uheldigst stillede i disse nedgangsaar,
idet konkurransen med utlandet var
særdeles skarp. Den utenlandske
overproduktion paa dette felt søkte nemlig avsætning
paa norske markeder til priser som laa
under de der opnaaddes i hjemlandet. I
1905 bedredes dog situationen noget, idet
den nye norske toldtarif av dette aar
bragte disse industrigrener nogen beskyttelse.
Den almindelig bedring i konjunkturerne
som meldte sig i 1905 og som indvarslet
en længere opgangsperiode, kom ogsaa
jern- og metalindustrien tilgode. Vistnok
var byggevirksomheten i Kristiania i disse
aar liten; men der anlagdes endel
industrielle anlæg likesom en række ældre fabrikker
utvidedes, hvad der bragte verkstederne
nogenlunde jevn tilgang paa arbeide, om
end priserne var forholdsvis lave. Antal
bedrifter likesom antal arbeidere
henhørende under jern- og metalindustrien steg
saaledes meget sterkt i disse aar. (Se
hos-staaende grafiske fremstilling.) Specielt hadde
skibsbyggerierne en meget livlig
virksomhet, hvilket i ikke ringe grad skyldtes
det opsving som hvalfangsten paa de
sydlige fangstfelter tok i disse aar. Baade
Akers og Nylands mek. verksteder var
saaledes sterkt optat med leveranse av
hvalfangstbaater. I 5-aaret 1906—10
byggedes der alt i alt ved de to nævnte
verksteder ikke mindre end 113
dampskibe paa tilsammen over 60 000 ton
drægtighet.
Ogsaa den elektriske branche utfoldet en
livlig virksomhet i disse aar, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
