Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 8. 19 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR 8 . 1915
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Skibsbygningen i 1914. Om fartsløp i Norge. Konkurransen om regulerings- og utparcelleringsplan for Aarstad, Bergen.
Reguleringskonkur-ransen for Aarstad. Dr. H. Reusch’s bemerkning angaaende Undergrundsbanen. Vandkomfyren. Teknisk bibliotek. Mindre meddelelser.
Foreningsefterretninger. Personalia.
Skibsbygningen i 1914.
Det forløpne aar har trods de
særegne forhold som har hersket i dets
sidste halvdel været gunstig for
nybygningen her hjemme. Det viser sig
ogsaa at nybygningsvirksomheten i de
fleste andre land har været over det
normale, om den end ikke naadde op
til hvad der blev præstert i 1912 og 13.
Forøvrig er det kun aaret 1906 som
med hensyn til nybygningsvirksomhet
kan sidestilles med det sidst forløpne
aar.
Skibstonnagen paa stabelen som
kulminerte i første halvdel av aaret 1913
med omkring 3^2 miil. ton, har senere
stadig gaat jevnt tilbake til ca. 3 miil.
ton ved aarsskiftet 1914—15, — derav
vel 1 600 000 ton ved britiske
verksteder.
Da British Lloyds nybygningsopgaver
for de to sidste kvartaler kun har
omfattet den britiske skibsbygning paa
grund av manglende efterretninger fra
Lloyds Registers repræsentanter i flere
av de krigførende land, er det
vanskelig med sikkerhet at angi den
samlede produktion nøiagtig. Den seneste
fuldstændige opgave pr. 30te juni iaar
omfattet 950 skibe paa tilsammen
miil. ton.
Her hjemme var der i henhold til
meddelelse fra direktøren i Det norske
Veritas i begyndelsen av aaret under
bygning og forøvrig kontrahert ved
norske verksteder tilsammen 104 skibe
med en bruttotonnage av 93 000 ton,
mens der i slutningen av aaret var
90 skibe paa tilsammen 102 000 ton
under bygning.
Med reparationer har verkstederne
været noget mindre beskjæftiget end i
de foregaaende aar, særlig i de to sidste
kvartaler. Noget lignende har
forholdet været ved de britiske
verksteder.
Fragternes enorme stigning i sidste
kvartal har ogsaa bidrat til dette
resultat, idet det selvfølgelig har været
om at gjøre at holde skibene i drift.
Det har tildels været vanskelig at
skaffe materialer her hjemme efter
krigens utbrud, og forsinkelser av leveranser
har ofte fundet sted; men det har dog
lykkes vore verksteder at holde driften
gaaende omtrent uforandret. Et par
av vore største verksteder var ogsaa
ved krigens utbrud i den heldige
situation at være vel forsynt paa sine
plate-lagere.
Materialpriserne var ved aarets
utgang ikke særlig høie, og materialerne
var da lettest at erholde fra Tyskland
over Rotterdam. Tyske skibes
bygnings-staal stod da i omkring 110 Mark eller
omtrent i samme pris som ved forrige
aarsskifte.
Engelsk skibsstaal som ifjor ved
aarsskiftet var nede i 120—130 sh.
stod nu i omkring 150; samtidig maa
dog tages i betragtning de herskende
høie valutakurser.
Prisen paa tonnagen har steget sterkt
siden aarets begyndelse, hvad der ikke
var ventet.
Som et typisk eksempel kan anføres
følgende:
En 2250 tons shelterdækker som den
30te august 1913 stod i en pris av
26 500 Lstr., var den 30te november
samme aar tilsalgs for 24 500, men i
mai 1914 kunde der ikke opnaaes mer
end 21500 Lstr., i slutten av juli
maaned neppe over 20 000 Lstr. Den
3dje november var prisen steget til
23 500 Lstr., den 25de november til
26 000 Lstr. og ved aarsskiftet 32 000
Lstr.
Eksemplet kunde forfleres; og fartøier
er blit solgt til priser som utgjør indtil
75 % mere end den bokførte værdi i den
sidste del av aaret. Med andre ord der har
tildels været drevet den rene jobbing.
Kontraheringspriserne for
nybygningerne er som en følge herav ogsaa
steget betydelig i den sidste del av
aaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
