- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 33te Aargang. 1915 /
115

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 8. 19 februar 1915 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19 februar 1915

TEKNISK UKEBLAD

115

end det er almindelig kjendt; men der
mangler meget paa at den kan regnes
som et nogenlunde omfattende og ordnet
teknisk bibliotek.

De tekniske biblioteker der forøvrig
findes, er enten knyttet til vore tekniske
læreanstalter hvor de kun er tilgjængelig
for læreanstaltens elever, eller de er
knyttet til tekniske foreninger.

Vor Kristiania-avdeling og likeledes
Polyteknisk forening beflitter sig efter
evne paa at anskaffe nogen av de
vigtigste tidsskrifter og ogsaa enkelte verker
inden den tekniske litteratur, og grunden
er saaledes lagt til et litet bibliotek for
hver av disse foreninger. Noget
omfattende vil det dog aldrig kunne bli av
hensyn til de begrænsede midler.
Desuten vil disse biblioteker bestandig bli
opstykket, da de tilhører de enkelte
foreninger, hvortil ogsaa kommer at de jo
kun er tilgjængelig for foreningernes
medlemmer.

Det industrielle retsverns bibliotek
som er meget omfattende og som har
fulgt med tiden, staar vistnok til
forføi-ning; men det er et specialbibliotek som
besøkes av patentinteresserte.

Enkelte av de storindustrielle bedrifter
er begyndt at anskaffe sig sine egne
special-tekniske biblioteker. Disse er
delvis aldeles mønstergyldig ordnet. Men
de er kun tilgjængelig for selskapernes
egne folk.

Altsaa, her findes ikke i Kristiania —
ja heller ikke noget andet sted i det
sydlige Norge et eneste ordentlig omfattende,
for alle tilgjængelig teknisk bibliotek.

Man kan muligens forstaa og muligens
undskylde at et saadant ikke har været
iverksat tidligere; men nu bør da tiden
være inde til at der tages et saadant
løft at vi ogsaa her i Kristiania faar vort
tekniske bibliotek.

Vi yngre ingeniører og tiden efter os
vil fordre et saadant.

Det er statens opgave og pligt at
hjælpe til at fremme teknikken, og
omend statsmagterne har lagt Høiskolen
væk fra landets hovedstad, har de ingen
ret til at negte teknikken sit eget
bibliotek, negte at skaffe dens videnskap
en arne i landets virkelige centrum.

Det vil i første række tilkomme Den
norske ingeniørforenings
Kristiania-avdeling under samarbeide med de øvrige
herværende tekniske foreninger at sætte
sig i spidsen for et saadant foretagende.

Det vil naturligvis koste foreningen
baade besvær og arbeide; men jeg tror
at det er vel værd, og foreningen selv
vil høste stor tak for sit arbeide.

Hvordan et for alle teknisk
interesserte tilgjængelig bibliotek biir at
anlægge og ordne, bør behandles av en
særskilt komite som jeg vil foreslaa nedsat
for dette øiemed.

Man kan tænke sig et saadant knyttet
til det netop oprettede tekniske museum,
hvis opgave det er stadig at vise
utviklingen inden teknikken, — at vise den
paa høiden av hvad den har naadd, for
derigjennem ogsaa at vise retningen for
den mest tidsmæssige løsning av alle

nye opgaver. — Biblioteket vil bli et
værdifuldt led i hele museets virksomhet.

Eller man kan tænke sig et eget
uav-hængig teknisk bibliotek. — Da jo dette
delvis maa bli statsunderstøttet, vil der
kanske i denne form være lettest at faa
bragt ind et samarbeide mellem det
offentlige og de enkelte foreninger,
bedrifter og personer.

Set bort fra den krise som vi netop nu
gjennemlever, tror jeg tiden er inde for
oprettelse av et saadant bibliotek, ogsaa av
den grund at sandsynligvis vil for en del de
tekniske skolers biblioteker nu efter den
nye undervisningsplan være
overflødiggjort, og hvad der her kan tilveiebringes
av litteratur vil kunne danne en kjerne
i det nye bibliotek.

Landets centraladministration for vort
vasdragsvæsen, veivæsen, kanalvæsen,
jernbanevæsen o. s. v. har sit sæte
herinde i Kristiania. Disse i forbindelse
med de kommunale institutioner maatte
kunne ordne det saaledes, naturligvis set
bort fra de nødvendige haandbiblioteker,
at deres biblioteker slaaes sammen. Det
industrielle retsverns bibliotek og
likeledes vore tekniske foreningers biblioteker
maatte knyttes til, og enkeltbedrifters og
privatpersoners biblioteker maatte ogsaa
muligens kunne tænkes anbragt i eller i
alle fald indregistrert og nyttiggjort i
det store nye bibliotek.

Jeg vil konkludere med dette.

Jeg er overbevist om at der er et stort
krav paa et saadant ordnet, for alle
tilgjængelig teknisk bibliotek her i
Kristiania, at et saadant vil være en
fremmer av den tekniske interesse hos os og
at det vil hjælpe vor teknik til at holde
sig paa høiden av hvad den vil kunne
by. Jeg tillater mig at foreslaa at der
vedtages følgende resolution:

»Den norske ingeniørforening
Kristiania avdeling slutter sig til tanken
om at faa dannet et omfattende og
velordnet teknisk bibliotek i Kristiania,
i hvilken anledning foreningen
nedsætter en forberedende komite til at
utrede saken og undersøke betingelserne
for et saadant biblioteks oprettelse.«

Jeg vil anmode vor ærede formand om
at stille forslaget under diskussion og
eventuelt under avstemning og at
foreslaa opnævnt en arbeidskomite.

*



Som man av referatet fra møtet i
forrige nr. av vort blad vil se, blev dette
forslag til resolution enstemmig vedtat,
likesom N. I. F. Kristiania avdeling
besluttet at nedsætte en tremandskomite
til sakens forberedelse.

Mindre Meddelelser.

Norsk Smergel- og Sandpapir.

Den norske Sandpapirfabrik, Valle pr. Tønsberg,
har leveret sine fabrikata til en række mekaniske
verksteder, snekkener og møbelfabrikker o. 1., som
efter at ha prøvet det finder at det staar fuldt paa
høide med det bedste utenlandske fabrikat eller
endog overgaar dette.

Da man her hjemme ofte synes at lide under en
viss overtro paa utenlandske fabrikatas godhet, kan
det ha sin interesse at se hvad en utlænding siger
om den norske sandpapirfabriks produkter.
Direktør Paul Ebbing haus, Kjøbenhavn, skriver
herom i Papir-Journalen nr. 20 for ifjor følgende;

»Paa jubilæumsutstillingen traf jeg bl. a. paa en
privat utstilling av smergel-, flint- og glaspapir fra
Den norske Sandpapirfabrik, Vallø, Tønsberg. Da
denne utstilling ikke var tilsluttet papiravdelingen
og av den grund vistnok ikke er blit nok paaagtet
av papirfagfolk, og da den heller ikke har været
omtalt av fagbladene, vil jeg her ofre den en kort
omtale, idet jeg fra utenlandske fabrikker har
udmerket gode erfaringer i nævnte branche.

Mens man tidligere saavel i Europa som i
Amerika var av den opfatning, at man som
bruk-bart raastof til sandpapirer kun maatte benytte de
bedste hamp-, lin- og klutestoffer, ser jeg nu at det
av Valløfabrikken anvendte norske
sulfatcellulose-kraftpapir fra Moss egner sig fortræffelig til
paa-strykning av smergel- eller sandmasse. Efter
anstillede forsøk viser den paastrøkne masse ved
denne fabrikationsmaate i sammenligning med de
øvrige konkurrerende produkter en overordentlig
stor adhæsionsevne, hvorfor massen kun langsomt
løsrives og som følge derav ogsaa biir meget
økonomisk i anvendelse. For at overbevise mig om
de forskjellige fabrikaters anvendelighet la jeg
remser av sandpapir over en i en dreierbænk
roterende cylinder av træ og en av jern og slipte saa
under tryk. Jeg fandt da at disse sorter
pudsepapir virket længer og bedre end alle tidligere
an-vendte utenlandske produkter.

M. h. t. anvendelse av smergelpapirene i
papir-fabrikationen saa har disse papirer saa fine
frik-tionsflater at de vil kunne egne sig fortrinlig som
schaberunderlag ved den store glittecylinder ved en
Yankee- eller Oechelh’äusermaskin. Dette er
navnlig tilfælde hvor cylinderens glitteflater allerede er
noget slitt og som følge av porøse partier
vanskelig at holde ren. Mens andre anvendte
smergelpapirer let foraarsaker rifter i cylinderhaten er dette
ikke tilfælde med disse sorter.

De utstillede glas- og flintpapirer egner sig
udmerket for papirhylse- og papirspolefabrikationen,
da papirets friktionslegemer fæster godt og griper
regelmæssig ind.

Som et fremskridt maa ogsaa noteres at Vallø
leverer sandpapirer saavel i ark som i ruller.

Hvorvidt disse smergelpapirers overlegenhet
skyldes beskaffenheten av raapapiret eller om den
av-hænger av den her specielt anvendte
paastryknings-metode av sand- eller smergelmassen, har jeg endnu
ikke kunnet avgjøre.«

Norges Handelsflaate i 1914. Fra
Sjøfartskontoret i Kristiania har vi mottat „Norges
Handelsflaate 1914" utgit av Sjøfartskontoret,
indeholdende i iste avdeling en alfabetisk fortegnelse
over samtlige registrerte norske fartøier, med
tillægsfortegnelse over ikke-registreringspligtige
fartøier med passagercertifikat (ført à jour til iste
juni 1914). I aden avdeling Sjøfartskontorets
aars-beretning for 1913 med bilag. I 3dje avdeling
forskjellige oplysninger vedkommende skibsfarten m.m.
og i 4de avdeling sjøfarts-kalender med fortegnelse
over offentlige og private sjøfartsinstitutioner med
deres personale samt adresser og veiledende
oplysninger.

Av boken ses at den norske handelsflaates
størrelse pr. 31te december 1913 er opgjort til 3378
skibe med 2 594 199 brutto og 1 770 942 netto reg.
ton. Handelsflaatens samlede værdi er efter
beregning av værdiforringelse ved avgang i 1913 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free