Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 8. 19 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 8 1915
ind i disse. Av saadanne misvisende
uttalelser findes der en mængde i prof. Vogts
skrift. Det er derfor ikke bare ønskelig,
men absolut paakrævet at huseiernes
sakkyndige gjennemgaar et kursus i
jordbunds-fysik før han næste gang optræder med et
indlæg.
Jeg kan forresten ikke anerkjende
rigtig-heten av dr. Reusch’s referat av mit
nævnte eksperiment; det maa være fabrikert
i farten og basert paa en daarlig
hukommelse. Naar leret taper vand skrumper
det altid litt sammen, men paa langt nær
ikke i den grad som av prof. Vogt
paa-staat.
Hvad der imidlertid har forbauset mig
mest i dr. Reusch’s bemerkning, er at han
har fundet det nødvendig og følt sig
berettiget til — endog to ganger — at
meddele at »geologernes flertal« skulde være
enig med prof. Vogt om at »uttapningens«
betydning er den rigtige. Saavidt jeg vet
er der ingen andre norske geologer som
har uttalt sig offentlig om forholdene ved
undergrundsbanen end prof. Brøgger, prof.
Vogt, dr. Reusch og undertegnede. Saken
har været diskutert i Den geologiske
forenings møte den Ilte december 1914; men
dengang var der i grunden ingen andre
som uttalte sig om sakens realitet end de
ovenfor nævnte og geolog Th. Vogt.
Ifølge de officielle referat fra dette møte
(se »Morgenbladet« 1914 nr. 650 for 20de
december) erklærte prof. Brøgger at »han
ansaa det like uberettiget at tillægge
undergrundsbanen den hele skyld som at
frita den helt.« »Det er overveiende
sandsynlig at sandheten ligger et sted mellem
disse yderopfatninger, men at si nøiagtig
hvor, er for tiden saa godt som umulig.1
Prof. Brøgger kan altsaa ikke siges at
være ubetinget enig med prof. Vogt. Som
»geologernes flertal« biir da bare igjen
dr. Reusch — naar man undtar Th. Vogt
som har været sin fars medhjælper.
Jeg synes virkelig ikke at det var
nødvendig for en saa anseet forsker som
dr. Reusch at identificere sig med
»geologernes flertal« eller i det hele at anvende
dette masseuttryk som meget let kan virke
misvisende.
Bedømmelsen av undergrundsbanens skyld
eller ikke-skyld til sprækkedannelsen i
husene er forresten intet rent geologisk
spørsmaal. Alle er enige om at skylden
til sprækkedannelsen er husenes ujevne
synkning paa grund av et svigtende
underlag. Det svigtende underlag i dyprenderne
er Kristianialeret, og det er derfor dette
lers egenskaper som det i dette tilfælde
biir tale om at kjende for den som vil
optræde som sakkyndig i denne sak.
Saavidt vites har ingen norske geologer studert
Kristianialerets fysiske egenskaper —
undtagen hvad der foreligger i mit arbeide
»Om undergrundsbanen og aarsaken til
sprækkedannelsen i husene i Kristiania by«.
1 Uthævet her.
Vandkomfyren.
Hr. redaktør.
Elise Fuglesangs kritik i »Teknisk
Ukeblad« av 5te februar over mine
beregninger om vandkomfyrens lønsomhet vilde
være berettiget, hvis jeg hadde opstillet
mit regnskap som en norm for alle. Jeg
har bare i al beskedenhet fremlagt
tallene fra mit budget og fortalt at jeg
siden jeg anskaffet vandkomfyren har spart
ca. kr. 50 pr. maaned paa min
utgifts-konto. Dette er et faktum som ikke kan
bestrides. Andre vil kanske spare
mindre, atter andre mere. Men alle denslags
beregninger lider av en feil, en feil som
kanske hefter særlig ved »kvindelige«
beregninger i sin almindelighet: Skal
denslags komparative betragtninger,
vand-komfyr kontra kokskomfyr, danne et
koncist grundlag for beregninger maa vi
bruke vegt, maal og termometer i ganske
anden utstrækning end vi er vant til, og
fremforalt maa vi bruke ensartet standard
of life.
Mine tal for koksforbruket paa den
almindelige komfyr synes høie. Det er
rigtignok saa at jeg har faat opgit tal av
andres koksforbruk som ligger adskillig
under mine. Saaledes har en ingeniør
her fra Vestre Aker1 opgit mig, at han
beregner sit koksforbruk av brændsel for
komfyren ialt til ca. 130 kr. om aaret,
mens mit forbruk av koks, kul og ved
efter de nuværende høie kokspriser har
været kr. 288 om aaret. Men ingeniør A
oplyser at han har centralopvarmning
med varmt vand, saa at komfyren bare
brukes til kokning av mat og nærmest
bare i middagskokningen. Nu er det
derimot et ubestridelig faktum at en
families forbruk av kjøkkenbrændsel ikke er
avhængig av dens matkonsumption, men av
dens vandforbruk. At en komfyr der som
min hadde den opgave fra kl. halv syv om
morgenen til kl. elleve om aftenen at
forsyne en ni personers familie og en
toetages enebolig med en mængde utrum
med alt det varme vand disse trænger
til sin renslighet, bruker mer end det
dobbelte, er ikke det mindste at undres
over. Hr. ingeniør A kommer i sine
konklusioner om vandkomfyrens lønsomhet
forøvrig til de samme resultater som jeg
og tilføier: »Efter at ha studert
vandkomfyren og hørt den omtalt av Dem
og andre er jeg overbevist om at vi
kunde greie os med en pike istedetfor to,
hvis vort kjøkken var forsynet med
Saxe-gaards vaudkomfyr«.
Men kan vi godskrive vandkomfyren
en hel pike med løn kr. 240 pr. aar, plus
kost kr. 0,90 pr. dag, samt opvarmning av
pikeværelse, vask, trikkekort, presenter
etc., hvordan stiller det komparative
regnskap sig da, kjære fru Fuglesang? Jeg
antar at forskjellen blir adskillig større
end i min beregning.
Der hvor man i alle tilfælde kan nøie
sig med en pike faar man paa sin
lønningskonto ingen besparelse. Men hvor
man er i tvil om hvorvidt man skal ha
1 Redaktionen har faat tilladelse til paa
forespørsel at opgi vedkommendes navn.
pike eller ikke pike, hvorvidt man skal
ha en pike eller to, tre eller to, — kan
vandkomfyren være avgjørende for den
billigste løsning.
Hvis fru Fuglesang hadde kjendt
vandkomfyren av egen personlig erfaring og
eget bruk (hvad »Teknisk Ukeblad«s
redaktion synes at forutsætte som selvsagt),
saa vilde hun istedetfor at stille sig saa
særdeles skeptisk, været enig med mig i
at en teknisk og økonomisk bedre
løsning av det vanskelige kjøkkenspørsmaal
hittil ikke har været budt os husmødre.
Vinderen 15de februar 1915.
Clare Mjøen.
Teknisk Bibliotek.
Under »Foreningsefterretninger« er i
nr. 7 omhandlet den interpellation som
ingeniør Christian Lindboe fremførte
paa N. I. F. Kristiania avdelings
maaneds-møte den 5te februar angaaende
oprettelse av et teknisk bibliotek i Kristiania.
Vi hitsætter her ingeniør Lindboes
uttalelser paa møtet og den som følge av
hans interpellation vedtagne resolution:
Den norske ingeniørforening feiret for
kort tid siden sit 40-aars jubilæum.
Vi fulgte da alle med interesse
foreningens historie helt fra dens første
dage, og vi har set at den har utrettet
meget paa mange hold.
Den har dog endnu store nye opgaver
ivente. En av de største som staar for
tur maa være at faa oprettet et ordentlig,
omfattende og for alle teknisk interesserte
tilgjængelig teknisk bibliotek i Kristiania;
og her maa da vor Kristiania avdeling
ha sin specielle opgave.
Dette er sikkerlig ingen ny plan; men
da der for tiden ikke synes at paagaa
noget maalbevisst arbeide i denne
henseende, har jeg tillatt mig at bringe
tanken frem til nyt liv i form av dette
forslag til resolution.
Det tekniske bibliotek som er oprettet
i Trondhjem i tilknytning til Den
tekniske Høiskole vil efter al sandsynlighet
bli et meget godt og omfattende bibliotek.
Vi under Trondhjem og
Trondhjems-distrikterne dette; men det hjælper os
i den øvrige del av landet svært litet.
Savnet av et ordentlig teknisk bibliotek
i Kristiania er meget stort. Det høres
fra alle kanter — fra interesserte, fra
studerende og fra fagfolk som ikke for
en enkelt anlednings skyld har leilighet
til at faa fat i eller har raad til at
anskaffe sig de forholdsvis kostbare verker.
Hvor daarlig det staar til med
ordningen i denne henseende her i
Kristiania tør være os alle bekjendt.
Universitetsbiblioteket har saagodtsom ingen
teknisk speciallitteratur utover den rent
realvidenskabelige, om det end efterhvert skal
ha anskaffet nogen enkelte verker av
mere almen interesse.
»Deichmann« har en liten teknisk
avdeling som viser sig at være rikholdigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
