Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 26 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 februar 1915
TEKNISK UKEBLAD
119
ihvertfald økonomien nærmere begrundes
saalænge elektrisk jernbanedrift endnu
synes at staa noksaa meget i stampe.
Er der forøvrig sammenhæng i at
kommunale anlæg i lovutkastet (indst. II)
behandles likesaa haardt som
privatanlæg og at de samme anlæg nu
anbefales fremmet ved den mest
vidtdrevne statsunderstøttelse?. Efter
lovutkastet skal enhver elektrisk
kraftledning paa mere end 2 km. utenfor
hus kon cederes i bare 40 aar.
Tilfældet med Taf jordf ossene og
Romsdals amt fortjener at bemerkes.
Det viser os noksaa klart hvad
statsdrift kan medføre naar den biir en
realitet og som saadan avklædes alle
smukke ønsker og vakre talemaater.
Hvis behovet i kommunerne ikke
længer kan avvises indtil staten kan
finde anvendelse for den overskytende
kraft — saa omtrent sier
kommissionen —, da kan kommunerne leie en
del av faldet og utbygge selv. Man
maa uvilkaarlig spørre sig selv om
kommissionen har glemt sit kort i
forveien uttalte raad til staten om ikke
at se altfor pessimistisk paa saken og
om at ta nogen risiko.
Der er meget at si om
kommissionens forslag til staten om utvidelse av
dens veiledende og raadgivende
virksomhet — specielt naar den sees i lys
av staten som fremtidens største eller
muligvis eneste fosseeier. Vi skal
imidlertid for denne gang la videre detaljer fare.
Vandf9Idkommissionens indst. IV vil
nemlig efter al sandsynlighet bli stats
magterne en skuffelse, og vi er bange
for at indstillingens hovedpunkt:
forslaget om et d Fossestyre« vil bli en
endnu dypere og mere reel skuffelse.
»Fossestyret« forutsættes nemlig besat
med mænd til hvem der ikke skal
stilles krav om nogen bestemt utdannelse
eller livsstilling. Sandsynligvis skal
altsaa de politiske hensyn her bli de
avgjørende — og hvor biir der saa av
alle de store, smukke og landsvigtige
opgaver som kommissionen tillægger
dette fossestyre?
Efter vor mening kræver denne sak
mere end nogen anden sakkundskap.
Ikke alene teknisk sakkundskap, men
sakkundskap i statsøkonomi og
finans-væsen. At Vandfaldkommissionen
tydeligvis er sammensat uten forstaaelse av
opgavens størrelse og betydning i saa
henseende bør ikke medføre at saken
behandles videre paa samme maate.
Skulde der nogen gang trænges en ny
kommision, saa maatte det vel være nu.
Professor Johan Meyers Utstilling i Kunstindustrimuseet.
Ved velvillig imøtekommenhet fra
Kunstindustrimuseets side holdes ovennævnte
utstilling aapen indeværende uke ut,
saaledes at søndag den 28de februar biir
sidste dag.
Vi henstiller indtrængende til alle
interesserte at ta utstillingen i øiesyn inden
Fig. i. Soveloft paa Skraastad, Hedemarken, indredet 1775.
Fig. 2. Rinde i Aamotsdal.
Ifør faa aar siden saa vi ogsaa oppe i
Kunstindustrimuseet en større samling
opmaalingstegninger av gammel norsk
bygningskunst. — Der var arbeider som
i aarenes løp var utført av arkitektelever
under Herman M. Schirmers ledelse. Og
vi stod overfor det svære materiale
som der var samlet, baade glade og
den lukkes, da det ikke er ofte man
faar se saa ypperlig utførte og
interessante tegninger samlet som her.
Forøvrig henviser vi til nedenstaaende
artikel om utstillingen som arkitekt
Magnus Paulsson paabegynder i dette nr.
av vort blad.
Norsk Folkekunst.
Professor Johan Meyers Utstilling i Kunstindustrimuseet.
Av arkitekt Magnus Poulsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
