Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 9. 26 februar 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
TEKNISK UKEBLAD
Nr 9 1915
Fig. 3. Tunet paa Aakre i Bondalen, Tuddal.
stolte over vor gamle pragtfulde
folkekunst.
Vi mindes Gudbrandsdalen med
stor-gaardene — slik de enkelt og
selvfølgelig sluttet sig ind i landskapet. De
karakteristiske gaardsanlæg der hus ved
hus sluttet sig om de traditionelle to
tun. Og vi mindes de enkelte bygninger
— formet i knappe sikre linjer med
kraftig skaaret kontur.
Langt borte fra set var det de store,
enkle linjer og holdningen over disse
store gaardsklynger som tok én. — Men
drog vi nærmere og ind paa tunet blev
indtrykket mer mykt og trivelig: de
aapne svalganger med sterk virkning av
lys og skygge — de mange
gjennem-brudte panelflater — de rikt skaarne
Fig. 4. Tak i Neristuen Ramberg, Hiterdal.
stolper og indgangspartier — alt hilste
os festlig rikt imøte.
*
I disse dage gaar vi igjen nede i
Kunstindustrimuseet og glæder os over
professor Johan Meyers samlinger. Og
vi staar helt imponert over det svære
arbeide som her er utført og over den
omstændelige og samvittighetsfulde maate
det er utført paa. Vi er igjen paa
vandring i eget land. Kommer paany op i
Gudbrandsdalen — stanser et øieblik
paa tunet — føres ind i den romslige,
gilde peisestuen — driver om paa loft
og i kleve blandt bohave og husgeraad.
— Og alle kjender vi en egen smittende
varme i os — paa samme gang som vi
synes vi selv og vor egen tid staar saa
sørgelig fattig og humørløs overfor denne
frodige, rike og fantasifulde folkekunst.
*
Men professor Johan Meyer har tidlig
forstaat hvilke virkelige værdier vi her
har liggende. — Og utrættelig med aldrig
svigtende energi karrer han giør for giør
sammen. Han vet jo saa inderlig visst
at den dag kommer da hans nying vil
fænge og lyse en ny tid over landet med
en hjemlig og rotfæstet norsk
bygningskunst.
Av alle prof. Meyers arbeider glæder
man sig nu mest over gjengivelserne fra
Telemarken — som er utført i de senere
aar. Her er fremstillingsmaaten mykere
og farvetonen ofte saa prægtig truffet.
Det er disse jeg i denne oversigt skal
forsøke at skrive nærmere om.
(Fortsættes.)
Vor Bergindustris nuværende
Stilling.
Foredrag holdt i Polyteknisk forening den 27de
oktober 1914 av overretssakfører Herman Krag.
Bergindustrien. — Definition.
Til bergindustri er rettelig at henføre
samtlige de næringer som utnytter vort fjeld
i motsætning til de næringer som utnytter
vor jord og vore skoger. De forskjellige
grener av bergindustrien er da:
a) Bergverksdrift — nyttiggjøre!se av
vore malmer (kobber, kis, jern,
nikkel, sink, sølv, bly, chrom, molybden,
wolfram, vismut).
b) Stenindustri.
c) Elektrometallurgisk industri.
Historik.
Vor bergverksdrift er gammel, nemlig
fra 1624, da Kongsberg grundlagdes. I
1644 grundlagdes Røros og en tid senere
en del jernverker.
Vor stenindustri begyndte egentlig først
i aarene omkring 1870.
Vor elektrometallurgiske industri er
selvsagt av hel ny dato, — de første anlæg
skriver sig fra slutningen av 90-aarene.
Bergverksi ndustri.
Produktionen av vor bergverksdrift var
i tiden før 1814 for:
Jernverkene ca. 50 miil. rdl. ialt.
Jernverkene spillet dengang hovedrollen.
Kobberverkene ca. 32 mili. rdl.
Kongsberg » 22,2 —»—
1 rdl. = kr. 3,20; men pengenes
kjøpe-værdi var dengang betydelig høiere end nu.
I tiden fra 1814—99 var
produktionsværdien :
Kobber og kis tils. ca. 123 miil. kr.
Jern og jernmalm » 73 — »—
Sølv » 51 —»—
Nikkel » 18 —»—
Kobolt » 10 —»—
Andre metaller ubetydelig.
I aarene hen ved 1860 var den aarlige
produktionsværdi ca. 3,5 miil. kr. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0132.html
