Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 26 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 februar 1915
TEKNISK UKEBLAD
121
den tid maatte vore gamle jernverker
nedlægges; men til gjengjæld begyndte vi at
eksportere kis, likesom man i midten av
70-aarene hadde en glimrende tid for
nikkel og kobolt.
I aarene 1866—85 dreiet den samlede
produktionsværdi sig om 4, 4,5—5 mili. kr.
pr. aar. Fra 1885—95 var der nedgang,
saa produktionsværdien gjennemsnitlig kun
androg til 3 mili. kr. Nedgangen var
væsentlig foranlediget ved de daværende
daar-lige priser — særlig for kobber.
Fra 1898 av var der jevn fremgang,
nemlig
fra 1896—1900 aarlig 4,1 miil. kr. med
2750 arbeidere,
fra 1907 aarlig 10 miil. kr. med 6600
arbeidere,
fra 1911 aarlig 14 miil. kr. med 6350
arbeidere,
fra 1912 aarlig 19,5 miil. kr. med 7500
arbeidere,
fra 1913 aarlig 23,4 mili kr. med 7750
arbeidere.
Stenindustrien omfatter væsentlig granit,
kalksten, apatit, skifer, klæber og feldspat.
Eksporten av granit var i 1870 6000 kr. —
i 1904 var den ca. 3 mili. kr. Fra 1905—
1908 var der en nedgangsperiode,
væsentlig fordi eksporten til England av
forskjellige grunde tok av. I de senere aar er
der aapnet nye markeder, saaledes at
eksporten nu er ca. 3 100 000 kr. Hertil
kommer det indenlandske forbruk som i
1911 var ca. 1 mili.
Kalksten. Det er først i den senere tid
at produktion av kalksten for industrielt
bruk har faat betydning, nemlig ved cement
og cellulose og senest ved
karbidfabrika-tion og den elektrokemiske industri.
Værdien av den producerte kalksten kan
anslagsvis ansættes til 1 100 000 kr.
Apatit hadde en blomstringstid i
1880-aarene med en produktionsværdi av ca.
12V2 mili. kr. indtil 1899 — hovedsagelig
fra Ødegaarden i Bamble. Efter opdagelsen
av de store fosforitleier i Florida i 1890
har vor apatitindustri desværre ført en
hen-sygnende tilværelse.
Feldspatproduktion begyndte allerede
omkring 1790, og der har indtil nu ialt
været eksportert ca. 750 000 ton til en
anslagsværdi av ca. 8 mili. kr.
Produktionen i 1912 ansættes til ca. 39 000 ton
feldspat og ca. 7000 ton feldspatmel til
en samlet værdi av 558 000 kr.
Den elektrometallurgiske industri er som
enhver vet av ganske ny dato og behandles
bedst ved omtalen av de enkelte verker.
Oversigt over de forskjellige bedrifter.
Bergverkene.
a) Kobber.
Sulitelma. Grundlæggelsen av dette verk
i tiden omkring 1890 kan siges at ha
været det første skridt for den moderne
utvikling av vor bergverksindustri.
Produktionen i 1913 utgjorde 1385 ton
kobber ved siden av 143 000 ton kis.
Arbeiderantallet ca. 1600, hvortil 300 mand
til nyanlæg. Produktionen ved Sulitelma
biir for 1914 adskillig høiere end for 1913,
og man har fra 1916 av planlagt en
øk
ning til ca. 2000 ton kobber og 165 000
ton eksportkis.
Det erholdte kobber er bessemerkobber,
indeholdende ca. 99,5 % kobber som
eksporteres til raffineringsverket i
Helsingborg.
Røros. Produktionen for 1912 ca. 600
ton kobber og ca. 12 000 ton kis.
Arbeidsstyrke 570 mand. Det i hytten smeltede
kobber, raakobber biir omsmeltet til
raffinert kobber.
Birtavarre, beliggende i Lyngen i Tromsø
amt. Produktion ca. 600 ton
bessemerkobber med arbeidsstok 250 à 300 mand.
Evje og Ringerike Nikkelverker. Ved disse
verker holder malmen foruten nikkel ogsaa
kobber, svarende til omtrent halvparten.
Malmen smeltes til en matte der saa
transporteres til Kristiansand — til
raffineringsverket hvor den raffineres til rent
nikkel og rent kobber efter Hybinette’s
elektrolytiske proces. Kristiansands
produktion av kobber er ca. 500 ton. Verket
er i rask utvikling. Arbeidsstyrken
inklusive Kristiansand, Evje og Ringerike
ca. 500 à 600 mand.
b) Kobberholdig svovlkis.
Sulitelma med en produktion som nævnt
i øieblikket av ca. 145 000 ton eksportkis.
Der er anlagt et meget stort
opbered-ningsverk — 25 kilometers
transportjernbane som er under ombygning.
Kraftstation 3400 HK.
Orkla Grubeaktiebolag med gruber ved
Løkken i Meldalen og eksportsted
Thamshavn ved Trondhjemsfjorden. Eksporten i
1913 utgjorde ca. 135 000 ton, men skal
økes betydelig. Procentindhold: kobber
2,36 °/0, svovl 42,96 °/0. Arbeidsstyrke
ca. 620 mand. Stort separationsverk med
en kapacitet av 300 000 ton.
Foldalen. The Foldal Copper and Sulphur
Comp. Ltd. med kisproduktion for 1912
av ca. 72 000 ton. Arbeidsstok ca. 500
mand. Opberedningsverk forefindes.
Taug-bane ca. 34 km. lang.
Røros, der som nævnt i 1912 eksporterte
ca. 12 000 ton kis.
AfS Røstvangen med gruber paa fjeldet
nær vandskillet mellem Orkla og Giommen.
Taugbane ca. 22 km. langt ned til Røsten
— sidespor ved Røros banen noget syd for
Tønset. Produktionen i 1912 ca. 27 000
ton eksportkis av et procentindhold ca.
2,68 °/0 kobber, svovl ca. 43 °/0 — samt
22 000 ton vaskemalm. Opberedningsverk
er planlagt.
Killingdal i Aalen der leies av det
engelske firma The Bede Metall & Chemical
Co. Ltd. har ca. 140 arbeidere med en
produktion for 1912 av 31 565 ton — for
1913 kun 20 000 ton. Kisen er her noget
sinkholdig.
Kjøli Gruber pr. Reitan som leies av
firmaet Verstraete Fils i Gent har ca. 120
arbeidere med en produktion av ca. 24000
ton kis.
Svanø Gruber, Svanø, Bergenhus.
Arbeiderantal ca. 50 mand med en produktion i
1912 av 3783 ton svovlkis og 7638 ton
vaskemalm, som er blit oplagt for senere
behandling.
Vigsnæs Kobberverk ca. 7500 ton kis
med 80 mand.
c) Kobberfattig eller kobberfri svovlkis.
Baasmo, Mo i Ranen tilhørende Bossmo
Aktieselskaps Gruber. Arbeidsstyrke 200
mand. I 1912 skibedes 23 400 ton.
Procentindhold 48,5 — 50 % svovl.
Rødfjeldets Kisgruber tilhørende A/S
Rødfjeldets Kisgruber, Mo i Ranen optat i
1911. Indtil utgangen av 1912 ialt
ut-vundet 16 800 ton svovlkis holdende ca.
50 °/0 svovl.
Stordø Kisgruber, Stordøen tilhørende
A/S Stordø Kisgruber. Arbeidsstok ca.
200 mand med en eksport i 1912 av
20 419 ton eksportkis à 40 % svovl.
d) Jern.
Sydvaranger, Kirkenæs tilhørende A/S
Sydvaranger, hvor svære utbygningsarbeider
er foretat. Arbeiderbelæg ca. 1100 mand.
Malmen holder 30 — 40 0/0, hvorfor
op-beredning maa ske. Stort
opberedningsverk og briketteringsverk dækkende et
areal av ca. 35 maal. Dampturbinanlæg
paa 14 000 HK. Eksport i 1913 ca.
450 000 ton, men vil med det aller første
være oppe i ca. 650 000 ton. Den fra
opberedningsverket kommende slig har en
jerngehalt av 65—67 °/o.
Fehnsgruberne tilhørende Ulefos
Jernverk — kammerherre Cappelen. Gruberne
optat allerede i 1650 og har saa godt som
den hele senere tid været drevet. I aarene
1900— 1913 er der eksportert ca. 500000
ton, heri medregnet en mindre del fra
tidligere aar. Der er gaat igang med
elektrisk jernsmeltning efter Tinfos metode.
I 1913 blev der opsat foreløbig en
elektrisk masovn paa 1400 HK. Cappelen
erhvervet i sin tid de store fosser
Vrangsfos og Eidsfos i det øiemed selv at kunne
forædle hele sin produktion. Samtidig har i
aarrækker støperi for ovner etc. været i
drift. Ved Ulefos nyttiggjøres saaledes
malmen helt ut til det færdige støpte
industriprodukt.
Malmens jerngehalt er ca. 49—50 °/0.
Arbeiderbelægget var i 1912 ca. 130 mand
og produktionen 21 800 ton.
Langø Gruber i Skaatø drives for
regning A/S Norske Mineraler, Skien. I 1912
var eksporten 1269 ton samt nyttiggjort
her i landet 5 979 ton, nemlig ved Tinfos
Jernverk ved elektrisk smeltning.
Arbeids-belægget 47 mand — jerngehalten 45—
*7 °/o.
Klodeberg ved Arendal drives for regning
A/S Norsk Malmeksport. Produktion i
1912 21 677 ton eksportmalm à 46 °/0
samt 7 000 ton vaskemalm à 28 °/0.
Ar-beidsbelæg 55 mand.
Rødsand ved Sundalsfjorden, tilhørende
A/S Rødsand Gruber, Kristiania med
malm indeholdende ca. 50 °/0 jern og
omkring 8 °/0 titansyre. Der er anlagt
opberedningsverk. Anlægget er sikkerlig det
eneste i Europa for separation av
titan-holdig jernmalm. For 1912 var
produktionen ca. 5000 ton, for 1913 7500 ton.
Sligen holder 63—65 °/0 jern og 1,5—
2,7 °/0 titansyre, 0,01 °/0 fosfor og 2,5 °/0
kiselsyre. Arbeiderbelæg 32 mand.
Fosdalen Gruber i Malmo, tilhørende
Fosdalen Bergverksaktieselskab, Trondhjem.
Her producertes i 1912 42 000 ton
skeide-malm, hvorav 24 645 ton eksportmalm à
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
