Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 10. 5 mars 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 10 . 191
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold! Ingeniørtitler. Tobaksmonopol. Det skandinaviske arkitektmate i Sverige 1915 utsat. Skibsbygningen i 1914, I og II. Vandfaldkommissionens
indstilling IV angaaende spørsmaalet om nyttiggjørelse av statens fosser m. v. Litt om professor Bjørlykkes bemerkninger angaaende Undergrundsbanen.
Foreningsefterretninger. Konkurranser. Personalia. Notiser.
Ingeniørtitler.
Arbeidsdepartementet bar nylig
bestemt at de tidligere ingeniørassistenter
herefter skal benævnes
assistentingeniører. Det er vistnok ikke nogen stor
reform som her er gjennemført; men
det viser dog at departementet kan
være lydhørt for krav fra teknisk hold,
saaledes at man ogsaa kan haabe paa
en god fortsættelse. Der er nemlig
endnu mange offentlige tekniske titler
som bør forandres for at man kan
op-naa den fornødne ensartethet paa dette
omraade.
*
Inden de offentlige etater er det mer
og mer blit sædvane at inddele
ingeniørerne i direktører, overingeniører,
avdelingsingeniører og
assistentingeniører; men det er saa langtfra at dette
system er konsekvent gjennemført.
Jernbanevæsenet har flere
overinge-niørstillinger; veivæsenet, havnevæsenet,
telegrafvæsenet og fyrvæsenet har hver
en overingeniør, og desuten tilhører
alle veivæsenets amtsingeniører ogsaa
overingeniør-klassen. V asdragvæsenet
derimot har ingen overingeniør og bør
derfor — som den store og raskt
voksende etat det er — ogsaa faa sine
overingeniørstillinger, idet cheferne for
de forskjellige avdelinger efterhaanden
bør kunne rykke op til overingeniører.
Enkelte av de nævnte etater har
tidligere hat en »kontorchef«; men dette
er en forældet titel som man
efterhaanden har forlatt, da den jo ikke
kan siges at gi nogen teknisk
karakteristik av vedkommende stilling,
likesom den ogsaa mer og mer finder
anvendelse i forretningslivet uten nogen
berøring med den ingeniørmæssige
administration.
Under vasdragvæsenet støter man
endvidere paa den særegenhet at chefen
for Bandak-Nordsjøkanalen tituleres
»driftsbestyrer«, mens
Fredrikshalds-kanalen nøier sig med en
»kanalinspektør«. Begge burde vistnok betegnes
som overingeniører.
*
Især ved hovedstyret for Statsbanerne
forekommer der flere uheldige titler.
Der har man blandt andet en klasse
funktionærer som alle nærmest maa
henregnes til overingeniørerne.
Telegraf chef en benævnes »inspektør«,
tiltrods for at der i telegrafstyrelsen er
en lignende stilling med titel
overingeniør.
Mest besynderlig er det dog at
trafikdirektørens stedfortræder har titelen
»direktørassistent«, og at chefen for
Statsbanernes brokontor fremdeles kun
benævnes: »brokonstruktør«.
Begge disse titler er levninger fra
længst henrundne dage og burde
ubetinget moderniseres.
»Direktørassistenten« kan i enhver
henseende i sit arbeide sidestilles med
hovedstyrets overingeniører og det
kan da kun virke begrepsforvirrende,
at han skal benævnes »assistent«.
Der kunde meget mer være spørsmaal
om at forsyne denne funktionær med
en slags direktørtitel. En paralel har
man f. eks. ved Norges
Oplysningskontor for Næringsveiene. Her kaldes
direktørens stedfortræder:
»underdirektør« ; men som titel betragtet kan
heller ikke denne betegnelse være heldig.
Bedre vilde det da være efter svensk
mønster at Ja trafikdirektøren hete
»overdirektør«. Assistenten kunde saa
tituleres »direktør«, hvilket i mange
henseender særlig paa grund av
jernbanetrafikkens internationale karakter
vilde være meget tjenlig.
*
Tidligere var der ved jernbanedriften
ansat endel sektionsingeniører. Denne
titel er nu forandret til »inspektør«;
men inspektør er ikke nogen teknisk
benævnelse. Vedkommende er jo
ingeniører og de burde derfor ogsaa faa
beholde denne titel. Der synes at være
liten grund til her at forlate den
betegnelse som benyttes for lignende
stillinger ved jernbaneanlæggene, nemlig
»avdelingsingeniør«.
Ved marinens hovedverft paa Horten
er der flere ingeniørstillinger; men der
er endnu ikke bragt orden i deres
titulatur. Der har man: underdirektør,
skibsbygmester, tegneformand og
marine-ingeniør, — alle litet betegnende titler.
Det maatte være en god reform
her at indføre: direktør, overingeniør,
avdelingsingeniør og assistentsingeniør,
ganske som i de øvrige offentlige
etater, deriblandt ogsaa i fyrvæsenet der
sorterer under samme departement som
marinen.
»Marineingeniør« synes ikke at være
helt træffende; ti samtlige i
skibsbygningsfaget utdannede ingeniører
fører jo denne titel uten hensyn til i
hvilken administration de arbeider.
*
Det vil av ovenstaaende sees at der
endnu mangler meget paa, at der er
bragt orden tilveie i disse
titelspørs-maal. Tiden synes imidlertid nu inde
til en gjennemgripende reform, idet
saken vistnok med held maatte kunne
sættes i forbindelse med det inden
N. I. F. og ved Den tekniske Høiskole
paagaaende arbeide for at opnaa en
beskyttelse av ingeniørtitelen i det hele tat.
Vi tillater os derfor at rette en
henstilling til N. I. F.s hovedstyre om at
ta denne sak op til behandling under
samarbeide med de av foreningens
avdelinger hvis medlemmer her har
særlige interesser at vareta.
Teknisk Ukeblad — 10
Utkommer hver fredag.
Koster kr. IO.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Akersgaten 7.Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0145.html
