Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 5 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 10 1915
Tobaksmonopol.
Bør Norge gaa til at indføre et saadant?
Kortfattet referat av foredrag holdt den 19de januar 1915 i Polyteknisk Forening
av kaptein, cand, jur. Chr. Blom.
Enten man har den opfatning at den
enkelte er til for statens skyld eller staten
for de enkeltes skyld, maa man indrømme
denne en ret til — i det almenes interesse —
at gripe ind paa alle omraader med sin
suveræne magt. Det ligger netop i selve
statsideen at staten maa kunne gjøre
ind-grep i og begrænse de enkelte individers
frihet til fordel for det heles vel.
Et monopol er da under visse
omstændig-heter et saadant berettiget indgrep i den
enkeltes handlefrihet.
Hvilken opfatning man nu end hai’ om
monopoler i sin almindelighet, saa maa dog
alle indrømme at de fornuftig anvendt er
et fortrinlig middel til at gjøre en
forretning lukrativ. Og fra statsfinancielt
standpunkt er anvendelse av monopoler noget
som man i vanskelige tider altid har kastet
sine øine paa.
Et statsmonopol kan forøvrig oprettes av
forskjellige grunde. Det kan dannes for
at regulere en viss virksomhet; med andre
ord, være av en mere administrativ natur.
Det er væsentlig sociale betragtninger som
her vil være bestemmende.
Er monopolet oprettet i fiskal hensigt, er
det derimot ikke nogen frugt av sociale
eller etiske betragtninger; men det vil som
regel være den rene nød som fremtvinger
det. Man vil da i monopolet ha en
egenartet, indirekte form for beskatning.
De fordringer man maa stille til et fiskalt
monopol, er at det maa omfatte en
masseartikel, altsaa varer som benyttes i saadan
mængde at et saavidt sterkt indgrep i
næringsfriheten samfundsmæssig seet lønner
sig. Videre bør det være en
forbruks-gjenstand, som — om ikke strengt tat
nødvendig — dog anvendes av det store
folk i saadan utstrækning at man paa
vedkommende vare har en sikker, aarviss
omsætning.
Disse egenskaper har tobakken i
utpræ-get grad, og den har da derfor altid været
et yndet beskatningsobjekt og er i en række
land monopolisert.
Spørsmaalet om indførelse av saadant
monopol hos os er ikke av idag.
Allerede i 1903 — under finansdebatten
— slog daværende stortingsmand
Brun-chorst paa dette. Senere i 1904 holdt
professor Jæger et foredrag om saken i
»Statsøkonomisk Forening«, hvor han sterkt
anbefalte et saadant monopol. Han mente
at det svakt utnyttet vilde gi en øket
nettoindtægt av ca. 1 600 000 kroner, og
ved en sterkere utnyttelse ca. 7 millioner.
Sammen med tobaksmonopol vilde han
ogsaa ha fyrstikmonopol.
Foredraget bragte imidlertid ikke
spørsmaalet videre frem.
Endelig kom det dog i 1907 op igjen i
Stortinget. Foranledningen hertil var en
forestilling fra hr. Gorgos Johansen,
bestyrer av en tobaksfabrik i Kristiansand,
hvori han tilraadet indførelse av monopol.
Den debat som fandt sted som følge av
denne forestilling resulterte i at saken
blev oversendt Regjeringen. Hvad
Regjeringen videre har gjort er ukjendt. Noget
resultat er den iallefald endnu ikke
kommet til. Saken blev forøvrig dengang
støttet av nuværende statsminist er K n u d
-s e’n.
Siden har spørsmaalet hvilet.
Under de diskussioner som har været
ført om tobaksmonopolet er man altid
gaat ut fra at det skulde være et
fuldstændig monopol, omfattende baade
fabrikation, import og salg. Og at staten^var den
eneste interessent. Derav ogsaa de mange
indvendinger om dyr og daarlig drift,
stats-funktionarisme o. s. v.
En anden opfatning kunde kanske
derfor gjøre sig gjældende hvis man fandt
en form for monopolet som kunde
tilfredsstille de bitre motstandere av ren og
ublandet statsdrift.
En saadan form har det netop besluttede
svenske monopol.
Spørsmaalet har i Sverige været
gjenstand for drøftelse i mange aar, indtil man
fandt den form som den 9de september
ifjor vandt kamrenes bifald.
Bestemmelserne er i korthet følgende:
Retten til at tilvirke eller la tilvirke
tobaksvarer samt til at indføre raatobak
tilkommer alene staten. For import av
færdige tobaksvarer og for den indenlandske
tobaksdyrkning sættes strenge
kontrolbestemmelser. Derimot er selve handelen med
tobaksvarer fri.
Utøvelsen av monopolet skal overdrages
et seiskap som kaldes »Aktiebolaget
Svenska Tobaksmonopolet«. Dette seiskap
grundes paa aktier som utstedes i to
serier, dels som preferenceaktier og dels som
stamaktier. Preferenceaktierne skal samlet
utgjøre 17 millioner og skal utlægges til
almindelig tegning; stamaktierne derimot
skal kun tilhøre staten, og beløpet av disse
skal ifølge forslaget altid utgjøre mere end
halvdelen av aktiekapitalen.
For de værdier av forskjellig art som
staten overdrar bolaget, betaler dette en
sum som motsvarer hvad staten har maattet
utrede i erstatningsbeløp m. v. Av denne
sum skal 18 millioner utredes i form av
stamaktier til staten.
Hvis bolagets utløsningssum biir mer
end 40 millioner, skal dog staten være
pligtig til at motta stamaktier for det
beløp som overstiger disse millioner. Den
øvrige utløsningssum skal betales kontant.
Hvad selskapets kapitalbehov angaar, var
det meningen at dække dette gjennem et
av staten garanteret obligationslaan —
indtil 20 millioner som forrentes med 5 pct.
og som skulde kunne konverteres efter 10 aar.
Amortiseringstiden var 20 aar.
For alle tobaksvarer enten det er eget
fabrikat eller indførte varer, skal selskapet
svare en skat efter de til enhver tid
gjældende procentsatser — altsaa en fabrikatskat.
Der er fastsat bestemmelser for
avskrivninger forinden utbytte kan utbetales til
aktionærerne. Dersom aarets gevinst ikke
skulde gi tilstrækkelig til 4V2 % utbytte,
skal staten skyte til saaledes at de private
aktionærer altid sikres dette utbytte.
Aktierne skal ha et paalydende beløp
av kr. 100,00. Av utbyttet skal der til
indehaverne av preferenceaktierne utdeles
først 6 °/o og derefter indtil 6 °/0 av
stamaktierne. Skulde der kunne utdeles mere,
fordeles det overskytende efter et bestemt
forholdstal mellem preferenceaktierne og
stamaktierne.
Eierne av preferenceaktier har desuten
den fordel at der, dersom de et aar ikke
har faat 6 %, senere skal utdeles til dem
saa stort utbytte at det tilsvarer et
gjen-nemsnitlig aarsutbytte av 6 °/0. Forinden
dette er gjort maa utbetaling til stamaktier
ikke finde sted. Desuten er
preferenceaktierne begunstiget i tilfælde av
selskapets opløsning. Bestyrelsen skal vælges
med en halvpart av staten og en halvpart
av de private aktieeiere. Formanden eller
»ordförande« i bestyrelsen skal dog altid
være et av de statsvalgte
bestyrelsesmedlemmer.
Efter beregningerne skal monopolet første
aar gi en øket indtægt av 6 millioner, og
dette uten nogen væsentlig fordyrelse av
varerne. Denne sum vil sandsynligvis stige
naar monopolet kommer i fuld orden.
I erstatning m. v. er det beregnet at
staten maa betale 58 800 000 kroner.
Finansieringen er nu ordnet og
monopolet vil træde i virksomhet 1ste juni 1915.
Den svenske ordning er en
nyskapning og adskiller sig fra tidligere
tobaksmonopoler, som de fleste steder helt ligger
ind under staten og ogsaa omfatter salget
av tobak, saaledes i Frankrike, Østerrike,
Ungarn, Bosnien og Herzegovina, Italien,
Rumænien og Japan. Det portugisiske
minder dog noget om det svenske.
Hvad vilde gjennemførelsen av monopol
koste hos os, og vilde man i tilfælde kunne
regne at ha væsentlig økonomisk utbytte
av det?
Det sier sig selv at nogen nøiagtig
opgave herover lar det sig ikke gjøre at
opstille med de faa og sparsomme oplysninger
man har til raadighet. De tal som anføres
er derfor at betragte som rent
approksimative.
Vor tobaksindustri er ikke saa liten —
alt ialt ca. 65 bedrifter, hvorav en mængde
dog kun er smaabedrifter av
haandverks-mæssig art. — Arbeidernes antal er ca.
1500.
I det tidligere nævnte foredrag av
professor Jæger antok denne at
indløsningssummen vilde dreie sig om ca. 10
millioner. Dette synes at være lavt, og der blev
i den efterfølgende diskussion nævnt 15 à
20 millioner.
Spørsmaalet om indløsningssummen vil
for en væsentlig del bero paa
erstatningspligten, som er et meget tvilsomt og
omtvistet emne.
Man kunde efter tidligere avgjørelser og
uttalelser fristes til at faa den opfatning
at staten i et saadant tilfælde ikke vilde
vedkjende sig nogen erstatnings^Zf^Z, men
at den kun av billighet vilde gi en sterkt
begrænset erstatning til de skadelidende.
Statsmagternes holdning likeoverfor hval-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
