Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 12 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 11 1915
Fig. 8. Kleppen i Sauland. Parti av Opstugens loft, malet av Ole Hanssen. 1804.
Fig. 7. Stabur i Grungedal.
hængt og uorganisk. Her er mening i
alt — i det smaa som i det store. De
bærende stolper faar en kraftig og
smidig form som mykner konturen, men
samtidig understreker deres opgave som
bærende led. Og maaten de er skaaret paa
gaar meget vakkert ind i den større
flate-behandling og slutter sig fast til hele
bygningens karakter.
Men bar disse mestere tat indtryk av
sit hjemsteds natur — saa er ogsaa deres
bygningskunst paa mange maater vokset
frem i kamp med denne natur. Det viser
alle de teknisk set sikre løsninger. Alt
tar sigte paa de klimatiske forhold —
saa den størst mulige motstandsevne
under alle aarstider opnaaes. Sol og vind,
regn, sne og is skal her ikke faa altfor
mange angrepspunkter.
Vi gransker hvert parti for sig og hver
konstruktiv sammenføining hele
bygningen over. — Men det gaar os slik
her, at jo mer vi følger efter i sømmene,
jo mer vokser vor beundring for dette
gjennem haandverksmæssige og for denne
følsomme forstaaelse av sund
material-behandling.
Vaaningshusene er ikke svært store her
oppe i dalen. Som oftest en etage, —
men av og til paabygget saa man faar
et par soverum i gavlerne oppe. Det er
imidlertid med speciel glæde vi studerer
dem. For nogen hver av os har vist det
i sig, at naar vi skal se noget særskilt
norsk i vor gamle træarkitektur, — saa
er det alle disse svalgangene og al denne
rike skjæringen i stolper, vindskier og
spir som vi tænker paa. Mens dette jo
er helt underordnet igrunden. Hvor denne
skjæring findes, glæder vi os selvsagt
altid over at den er saa godt utført. Men
findes den ikke — glæder vi os kanske
mere over at man med saa faa midler
endda kan faa en saa egenartet god
virkning over en bygning. Det er gavlens
gode forhold — det er forholdet mellem
galvvæg og langside — det er
takfremspringet og vinduernes og indgangsdørens
placering som er virkemidlerne.
Vi ser det her ved vaaningshusene som
ligger saa kræsent frie for stås og saa
velsignet lite anmasende idethele. Bare
indgangsdørens overbygning er sparsomt
Fig. 9. Yli nordre i Hiterdal. Tversnit av Opstuen 1792—1807.
markert med lidt skjæring. Men
vinduerne blinker fra den graa eller
solbrændt mørke væggen med sit hvite
sprosseverk — og vi synes vi ser ind i
den store peisestuen som er lun og
trivelig selv under det værste vinterveiret —
naar vinden tar i og sneen hvirvler og
fyker om hushjørnerne.
Vi biir en stund her inde i stuen og
efterhvert falder det ene og det andre os
i øinene. Virket stuebygningen kanske
noget avmaalt tilbakeholden paa os i
første øieblik derute, saa aapner den sig
sandelig her i al sin overdaadige rigdom.
Det er de malte dører med indskrift,
roser og bladverk. De grove bjelkevæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
