Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 12 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 mars 1915
TEKNISK ÜKEBLAD
151
ger — ja hele taket med er rikt deko
rert. Men det vi igjen staar i forundring
over er at trods al rigdommen i motiv
og farver^ saa virker stueinteriøret saa
helt, saa rolig, saa fuldstændig riktig
og avsluttet. Hvem var de da ogsaa,
disse bygdekunstnere, som overalt synes
at fylde sin opgave saa mesterlig. Som
nu denne stuen fra Yli nordre i Hiterdal.
De trykte gjengivelserne her gir desværre
bare saa lite det virkelige indtryk. I
sort og hvidt biir det noget haardt og
urolig over dem. Men slik vi saa det
gjengit av prof. Meyer i farver —
dernede paa utstillingen — virket de helt
betagende.
De mange blad- og dyremotiver om
hinanden — ja i alslags maalestok —
er knyttet sammen i kompositionen
mesterlig overlegent. Intet forgriper sig
paa det andet. Hver blomst — hvert
blad er for sig fuldkomne. Men sammen
underordner de sig et hele og virker som
en fyldig jevn flatedekoration paa de
store vægfelter. Og farverne hjælper
overalt til og formidler dette.
Det blaa, røde og gyldenbrune smelter
i al nuanseringen saa deilig sammen.
En kunde fortsætte med at regne op i det
uendelige — fra andre stuer og andre rum.
Som nu denne takdekoration fra
Neri-stuen paa Ramberg i Hiterdal. Eller den
vakre sengedekoration, ogsaa fra
Ramberg — hvor farverne, hovedsagelig rødt,
blaat og grønt paa en graahvit bund er
saa følsomt avstemt. Og saa denne
vidunderlig festlige kisten fra Bergen i
Sauland. Det var uten tvil i denne den
yngste prinsessen fra »Berget det blaa«
engang hadde brudeutstyret sit liggende.
Men det fører for langt her at gaa
gjennem alle disse saker enkeltvis. Vi
slutter bare med en tak til professor
Meyer for det gløtt han ved sit
systematiske samlerarbeide aapner for os ind til
denne rigdom.
Vor moderne arkitektur arbeider under
et nervøst jagende tempo — og
indtrykkene utefra skyller voldsomt ind over
os. Men netop derfor er det dobbelt
nødvendig at vi har virkelige samlere
som professor Meyer, der tvinger os til
at kaste blikket bakover. Det faar os
kanhænde iblandt til at se klarere.
Fig. lo. Stuedør paa Rønningen i Lesje.
Snekret av Syver Siversen. Malt av Jacob Jacobsen Klukstad 1822;
Fig. ii. Yli nordre i Hiterdal. Langsnit av Opstuen med indredning 1792—1807.
Vi er jo kommet saapas langt nu, at
vi ikke længer nøier os med paa
bygningskunstens omraade at la landet ligge
helt aapent for import utefra. Og paa
den anden side har vi vel ristet av os
den gamle tro at vi kan gjenreise en
hjemlig arkitektur som fylder de
moderne krav ved direkte at forgripe os
paa alle løsninger og motiver fra vor
egen, gamle bygningskunst som hører
andre tider og forhold til.
Vi har set hvor det bar hen naar
f. eks. nyere privathus reistes i saakaldt
norsk stil — med et virvar aV skaarne
dekorationer, uorganisk paahængt, og med
lange svalganger som holdt sol og luft
ute fra rummene. Sandelig — alt andet
var mere norsk. De gamle bygdemestere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
