Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 12 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
TEKNISK UKEBLAD
Nr 11 1915
Fig. ia. Seng med sengfyldning fra Ramberg, Neristuen. Hiterdal.
stillet sig selv alle spørsmaalene klart:
Hvorfor — hvorledes — til hvad. Og
de var paa det rene med svarene før de
bygget. Det er god gammel norsk skik.
Og aldrig bygget de svalganger foran
vinduerne — hverken til stue eller kleve.
Vi har ikke saa mye sommer og sol her
i landet. Rundt gaardstunet ser vi dem.
Men tunet var det store centralrummet
paa gaarden. Herfra førte dører ind til
de mange rum i husene rundt. Og disse
fik svalganger til at skjærme mot uveir
og sneføik. Hensyn som jo ingen ting
Fig. 13. Bergen i Sauland. Kiste fra 1787.,
har med det moderne privathus at gjøre,
hvor alt er samlet indendørs.
Vor opgave er i smaat som i stort at
være lydhøre overfor vor egen tid og
følge skridt med den. Og biir end
kravene og motiverne nye, kan resultatet —
om det saa gjælder den enkleste barakke
— bli fuldgodt norsk. Det er visse
karaktertræk det kommer an paa og lynnet
det præges av. Og derfor har vi denne
vor folkeskat liggende — fordi vi iblandt
skal se os ind i folkesjælen. Lære at
kjende os selv. Der lever enkelte
natio
nale karaktertræk derinde. Der lyder
visse grundtoner. Det forstod vor
digtning, da den søkte tilbake til sagaen og
eventyret. Det forstod vor musik.
Arkitekturen kommer ifølge hele sin
natur sidst. Den kræver lang skole og
der er saa mange motstridende sider ved
den — baade inden det rent kunstneriske
og det tekniske. Men den kommer. Og
paa bredt grundlag vil den uimotstaaelig
presse sig frem.
Vor Bergindustris nuværende
Stilling.
Foredrag holdt i Polyteknisk forening den 27de
oktober 1914 av overretssakfører Herman Krag.
(Fortsættelse fra nr. 9 side 123.)
Vi kommer saa over paa den tredje
hovedgren av vor bergindustri, nemlig:
Den elektrometallurgiske industri. Enkelte
anlæg her kan kun i videre forstand
henføres under bergindustrien, nemlig de som
henter sine raastoffer utenfra. Jeg nævner
saaledes fremstilling av metallisk natrium,
hvorav vi har 2 fabrikker: Vadheim og
Fredriksstad, samt aluminium med fabrikker
i Vigeland ved Kristiansand og
Stangfjorden i Søndfjord samt det netop færdige
store anlæg ved Eydehavn, tilhørende »Det
Norske Nitrid A/S:< likesom en fabrik for
samme concern er planlagt, ved Tysse.
Vi har følgende elektrometallurgiske
anlæg:
A/S Norsk Metalindustri paa Sundløkken
ved Sarpsborg, hvis produktion i 1912 var
7500 ton.
liens Smelteverk ved Trondhjem med en
produktion i 1912 av 1500 ton sink.
Disse verker tar for tiden sine raastoffer
væsentlig utenfra.
Nikkel og kobber.
Chr.sand Nikkelraffineringsværk som
tidligere gjentagende er behandlet. Dets
kapacitet er 1200 ton nikkel og 600 ton
kobber.
Jern.
Tinfos Jernverk, hvor norske smeltede
malmer benyttes, med en produktion av ca.
3000 ton.
Diefos ca. 1500 ton.
Stavanger Elektrostaalverk ca. 20 ton pr.
dag færdig produkt. Fremstiller elektrisk
staal med skrapjern som utgangsmateriale.
Ferrolegeringer.
Ferrosilicium. Raamaterialer er kvarts,
kulstøv og jernavfald.
The Kellner Partington Co., Sarpsborg —
4—5000 ton.
Almindelig Elektrometallurgisk A/S paa
Salterød ved Arendal henimot 3000 ton.
Usines Electrochemigue de Hafslund har
en ovn til fremstilling av ferrosilicium;
men den er for tiden ikke igang.
Ferrokrom.
Meraker Elektriske Kraft- og Smelteværk
anvender for tiden 2000 HK med en
eksport i 1913 av 1300 ton ferrokrom. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
