Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 12 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
157
tøiet blev bygget, har i International
Marine Engineering ved sin
repræsentant i New York i juni-heftet 1914
protestert mot de amerikanske
kontrol-myndigheters rapport.
Redaktionen sitter ikke inde med
tilstrækkelig materiale til i hele sin bredde
at kunne opta en diskussion om dette
spørsmaal, men skal kun faa lov til at
peke paa at det ikke forholder sig som
av direktør Bruhn antydet, at der ikke
skulde være tverskibsskotter til øverste
dæk. (Direktøren nævner rigtignok
vandtætte skotter; men paa dette fartøi kan
der vel kun være tale om oljetætte
tverskibsskotter med tæt nagledeling).
Som det vil fremgaa av nedenstaaende
rids gaar skottene helt op til øverste
dæk, idet der dog er et forløp av ca.
5 spantedistanser mellem
tverskibs-skottet i underrummet og skottet paa
siden av ekspansionstankene paa
midten av fartøiet ved runi nr. 5, hvor
far-tøiet efter foreliggende oplysninger brak.
Det kan likeledes bemerkes at
»Oklahoma« var bygget med almindelige
tverskibsspanter.
Bygningernes Synkning i Kristiania.
En »arkitekt« har i nr. 9 av dette
tidsskrift fremført den ubegrundede paastand
at min utredning om de stedfundne
synkninger ved bygningerne i strøket omkring
tunnelen tildels er »av saa vildledende
natur at de ikke bør staa helt upaatalt«.
Jeg tror neppe vedkommende har sat sig
saa nøie ind i saken at han kan være
berettiget til at komme med en saadan
insinuation. Rigtignok er jeg opmerksom paa
at publikum i Kristiania har fæstet sin
opmerksomhet særlig paa strøket omkring
undergrundsbanen og fundet forholdene her
exceptionelle; men dette er efter min mening
en overfladisk betragtning, som man kommer
bort fra naar man biir nødt til at sætte sig
nøiere ind i saken. Sprækkedannelsen i
husene i de senere aar har naturligvis ikke
været like iøinefaldende overalt i byen; den
har været ujevn og vekslende baade hvad
tid og sted angaar.
Den i ca. 20 aar fungerende
besigtigelsesmand arkitekt J. K. Thune har allerede
før jeg uttalte mig offentlig i denne sak,
fremhævet at »sætningerne synes at optræ
periodisk med mellemliggende stilstandtider«,
og ældre Kristianiafolk vet nok at fortælle
om sprækkedannelser i tidligere aar ikke
bare i enkelte hus, men i bestemte strøk.
De forskjellige strøk synes ikke at ha været
like sterkt angrepet samtidig. Det samme
indtryk faar man nu under den i de sidste
aar indtrufne sprækkeperiode.
Det strøk som fortiden synes mest herjet
er uten tvil strøket omkring Bisletbækken
og langs de dyprender der strækker sig
fra denne vestover mot Drammensveien.
Bygningerne langs Bisletbækken har ogsaa
i tidligere aar været angrepne, ja jeg har
latt mig fortælle at hele hus skal være
næsten sunket helt ned i leret i nærheten
av Langaards tobaksfabrik; men
sprække
dannelsen tidligere har dog neppe været
mere almindelig utbredt i dette strøk end
for tiden. Fra dette strøk — strøket
omkring Frydenlunds bryggeri — indløp de
første klager over sprækkedannelser i husene
høsten 1912, og herfra har sprækkene i
husene senere utbredt sig baade mot øst
og mot vest. Vil man se sig omkring, kan
man begynde i Edvard Storms gate og
gjerne ta en sving til Frimanns gate og
strøket ved Zetlitz gate for senere at
fortsætte i Stensberggaten, Falbes gate,
Sofie-gate, Frydenlundsgate, Henrichsens gate og
Thereses gate — alle paa østsiden av
Bisletbækken. Saa kan man fortsætte mot vest
og man finder ogsaa der sprækkefulde hus
langs dyprenderne like til Frognerveien og
strøket omkring Odens gate. Skulde man
faa en fuldt systematisk oversigt over hvor
sprækkedannelsen er størst i disse strøk,
maatte man faa nedsat en komite av helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
