Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 12 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 11 1915
uinteresserte mænd som kunde foreta en
befaring og inddele de forskjellige gaarder
i klasser efter den skade de har lidt og i
forskjellige soner efter deres beliggenhet til
Bisletbækken eller til undergrundsbanen.
Graden av beskadigelserne er naturligvis
for en stor del avhængig av gaardenes
oprindelige stabilitet; men sprækkedannelsens
optræden og hyppighet maatte vel kunne
paavises at staa i et bestemt forhold til
beliggenheten mot synkningens formodede
aarsak — i dette tilfælde
undergrundstunnelen. Selv om man kunde gaa med
paa at byggegrunden i de vestre bydele
(leret i dyprenderne og den underliggende
fjeldgrund) var vandførende saa tunnelen
kunde virke drænerende, vil jo enhver
fornuftig mand som har litt rede paa
dræne-ring kunne forstaa at dræneringen har sin
begrænsning mot siderne. Kjender man
lagenes mægtighet og grundens gjennem
-trængelighet, kan man med fuld matematisk
sikkerhet beregne hvor langt til siderne en
dræneringsgrøft vil kunne virke. Skematisk
er dette fremstillet i hosstaaende figur:
Inden den skrafferte del av profilet sker
ingen formindskelse i jordens vandindhold,
da vandtapet her erstattes ved tilsig fra
siderne. Kun i det over tunnelen liggende
triangel indtræder et vandtap eller en
dræ-nering. Derfor har ogsaa en enkelt
dræneringsgrøft særdeles liten indflydelse; den
sænker kun grundvandsstanden langs en
smalere eller bredere stripe efter grøften
alt efter jordartens
vandgjennemtrængelig-het. Skal grundvandsstanden sænkes over
en større flate, maa der avlægges et system
av grøfter og grøfteavstanden maa beregnes
efter jordens gjennemtrængelighet for vand.
Nærmere herom kan jeg henvise til dr. ing.
O. Smreker: Das Grundwasser, seine
Er-scheinungsformen, Bewegungsgesetze und
Mengenbestimmung. Leipzig 1914.
Er derfor vandtapningshypotesen rigtig
maa der kunne la sig paavise en temmelig
bestemt avgrænset sone langs
undergrundsbanen hvor husene viser synkning og
sprækkedannelse, mens der utenfor denne
sone ikke bør optræde nogen sprækkedannelse,
da undergrundstunnelen her ingen
indflydelse kan ha hat. Medgir man videre at
jordlagene i de vestre bydele ialfald ikke
er let gjennemtrængelige for vand, kan den
drænerte sone neppe ha en noget større
bredde. Man vil med lefhet matematisk
kunne bevise at den ikke kan strække sig
3 à 400 m. mot øst til Bisletbækken eller
4 à 500 m. mot vest til Slotsstaldene. Selv
praktiske folk maa kunne skjønne at saa
let er det ikke at utføre dræning av ler og
dyprender at man ved en enkelt tunnel kan
tørlægge omraader av henved en kilometers
bredde.
De av prof. Vogt optællede 100 hus
som viser sig i mere eller mindre grad
beskadiget, ligger spredt over en temmelig
bred sone som strækker sig like mot
Drammensveien og østover til Bisletbækkens
omgivelser, og dog er disse 100 ikke mere end
1/10 av de ca. 1000 gaarder som ifølge den
av A/S Holmenkolbanen besørgede
kart-lægning viser sprækker i Kristiania by.
I det hele er denne sak neppe saa enkel
som hr. »arkitekt« synes at ville gi det
utseende av, og har han som arkitekt noget
med bygninger at gjøre i Kristiania, vil jeg
anbefale ham at han ikke avfærdiger
spørs-maalet om byggegrunden bare »som en følge
av mindre vel overveiede dispositioner« eller
kaster skylden paa en tunnelstump i det
faste fjeld, men tar sig ad notam de
generelle aarsaker som nu er paavist at ha
indflydelse paa lerlagenes beskaffenhet og
bæreevne inden det bebyggede strøk i Kristiania.
K. O. Bj ørlykke.
Ingeniørtitler,
Baade direkte og gjennem andre har
jeg hørt at nogen mennesker gaar
omkring og tror at jeg staar bak artikelen
»Ingeniørtitler« i forrige nr. av T. U.
Det har naturligvis svært litet at si
om de tror det.
Men allikevel vil jeg herved fralægge
mig enhver andel i den artikel.
Det er efter min mening mindre heldig
at artiklen er kommet frem — i første
række fordi den kan lede til forkludring
av det store maal vi nu har stillet os:
beskyttelse av betegnelsen ingeniør.
Mot det maal maa der arbeides i greie
og klare linjer. Og man bør vogte sig
vel for at trække ind nogen efter mit
skjøn helt underordnede og tildels ganske
likegyldige titelspørsmaal.
Det er da virkelig noget meget mer
end titler der nu skal arbeides for.
Kristiania 8de mårs 1915.
L. Rasmussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
