Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 11. 12 mars 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
159
i et hus paa 6—7 værelser, kjøkken,
trapper, ganger og andre utvendige rum og
med 8—10 medlemmer i familien og hvor
der holdes 2 piker, vil der — selv med
vandkomfyr — ikke kunne indspares en hel
pike pr. aar. Den lettelse som den
elektriske vandkomfyr forskaffer en husmor
blir jo udelukkende for kjøkkenets
vedkommende — og hverken for renhold av
de øvrige værelser med sine kul-,
koks-eller vedovne eller for anden opvartnings
vedkommende.
Jeg tillater mig at fastholde at kr. 288
pr. aar for brændsel til kokskomfyren er
misvisende, og dette indrømmer jo ogsaa
fruen og henviser til en ingeniør i Vestre
Aker, som opgir kr. 130 pr. aar — mindre
end halvparten — hvilket jo unegtelig er
rimeligere.
Jeg tror at fru Clare Mjøen delvis har
misforstaat min imøtegaaelse av hendes
første artikel; det er paa ingen maate
min mening at komme hverken
vandkom-fyren eller fruens budget tillivs; dersom
noget av dette hadde været tilsigtet hadde
jeg lagt min artikel anderledes an; me i
jeg mener at ved et saa begeistret indlæg
som fruen leverer for vandkomfyren, vises
der denne en »bjørnetjeneste« og der
trænges en imøtegaaelse — med andre ord:
»Der er fare for at ved vandkomfyren kokes
der allikevel over og maten svides».
Jeg stiller mig aldeles ikke skeptisk
hverken likeoverfor elektrisk kokning eller
andre tekniske eller økonomiske løsninger
av kjøkkenspørsmaalet; men hvor man
taler om, »at man i denne krisens tid,
hvor vi paa den ene side maa lære at
skrue ned vore fordringer til luksus og
tjenerhjælp, og paa den anden side maa
være forberedt paa at bli styrtet ut i
økonomisk nedgang, dyrtid og kulmangel«,
og hvor der ogsaa nævnes »at for mindre
og ganske smaa husholdninger er den
elektriske vandkomfyr at anbefale«, der
mener jeg det bør sees mere nøgternt paa
tingene, og vi husmødre maa ha noget
virkelig og faktisk at holde os til, og som
vi kan handle efter.
Fru Clare Mjøen siger i sit sidste
indlæg: »Hvis fru Fuglesang hadde kjendt
vandkomfyren av egen personlig erfaring«
o. s. v. — naturligvis for at gi mine ord en
viss svækkelse; — men da fruen paaberoper
sig ingeniør A, som i sine konklusioner
over vandkomfyren s lønsom het uttaler:
»Efter at ha studert vandkomfyren og hørt
den omtalt av Dem og andre er jeg
overbevist om, at vi kunde greie os med en
pike istedetfor to, hvis vort kjøkken var
forsynt med Saxegaards vandkomfyr« —
fremgaar det jo herav tydelig at hr.
ingeniøren heller ikke har personlig erfaring
med den — ikke som husfar engang.
Fru Clare Mjøen bygger jo her sine
argumenter paa det samme grundlag som hun
forkaster for mit vedkommende, saa jeg
fremdeles maa fastholde at fru Cläre Mjøens
regnskap med hensyn til vandkomfyrens
lønsomhet er misvisende og altfor optimistisk.
28de februar 1915.
Elise Fuglesang.
*
Paa grund av bladets sterkt begrænsede
plads tør vi hermed anse denne diskussion
som avsluttet.
Forøvrig slutter vi os til nedenstaaende
henstilling fra Z.
Red.
Vandkomfyren.
Vil ikke opfinderen selv, stadsingeniør
Saxegaard her i bladet gi en grei og
nøktern utredning angaaende
vandkomfyrens rentabilitet og økonomiske
fordele? Helst uten indblanding av
besparelser i tjenerhjælp m. m. sotn mere
undtagelsesvis vil komme i betragtning.
Skal vandkomfyren som ubestridelig
byr mange fortrin vinde almindelig
utbredelse, maa det kunne bevises gjennem
sikre talopgaver at den i sig selv er
lønsom, — ialfald med rimelige strømpriser,
la mig si kr. 100—120 pr. kW-aar for
saadanne øiemed (teknisk bruk), og paa
den anden side under nogenlunde
normale kul- og koks- eller vedpriser.
Z.
Foreningsefterretninger.
N. I. F.
Ang. ordning av tekniske skjøn og bestemmelser om
skjønsmændenes honorarer.
Til behandling av ovennævnte spørsmaal har
hovedstyret nedsat en komite bestaaende av d’herrer
direktør Ragnvald B ø d t k e r, Fredrikshald,
kontorchef L. Rasmussen, Kristiania og
driftsbestyrer J. F. S. Barth, Kristiania.
D. T. F.
og N. 1. F. Drammens Avdeling
holdt møte 25de februar d. a.
Tilstede 15 medlemmer.
Der behandledes endel indløpne saker og
generalforsamlingen blev bestemt til torsdag 25de mårs,
Efterpaa fortsattes i selskabelig samvær.
J. tv.
N. I. F.
Jernbaneingeniørernes Avdeling.
I forbindelse med referat fra avdelingens møte
den 25de f. m. i bladets nr. 10 meddeles et kort
utdrag av ingeniør Einar Rasmussens foredrag
ved møtet om ;
Indtryk fra en vinterreise til Ofotbanen, Kiiruna —
Riksgränsbanen og Porjus kraftanlæg.
Den udmerkede forbindelse nordover som
dan-nes av jernbanen Kristiania —Trondhjem i
forbindelse med hurtigrutens skibe fremhævedes. Banen
Narvik —Kiiruna og de eiendommelige trakter den
fører gjennem blev beskrevet i store træk. Der
blev pekt paa det planmæssige og maalbevisste
arbeide som de svenske myndigheter nu i en række
aar har drevet for at forbedre og planlægge
Riks-gränsbanens overgang til elektrisk drift. Paa
grundlag av utførte forsøk og indgaaende undersøkelse
er der ved samarbeide mellem statens ingeniører
og Allmänna Svenska Elektriska Aktiebolaget,
Vesterås samt et tysk elektroteknisk firma utarbeidet
planer for det elektriske utstyr til drift av denne
130 km. lange bane med den store malmtrafik
til utskibningshavnen i Narvik. Disse planer er
nu gjennemført og den 8de —9de februar iaar blev
den nye drift tat i bruk. — Det elektriske system
som er valgt er enfase vekselstrøm med 15 — 16000
volt paa kontaktledningen og et periodetal av 15
perioder pr. sek. De over sporene oplagte
kobberledninger med 80 mm2 tversnit er ophængt i en
saakaldt kjedekabel ogsaa av kobber og med et
tversnit av 50 mm2 samt fæstet til jernstolper i en
indbyrdes avstand av ca. 52 m. Ledningens
isolation og ophængning er utført efter et av de svenske
ingeniører utarbeidet system, som i væsentlige dele
skiller sig fra de hittil anvendte tyske og
amerikanske konstruktioner.
Banens kraftforsyning kommer fra det av staten
utbyggede store vandkraftanlæg ved Porjus, hvor
jernbanen leier to maskinaggregater hver paa 7300
HK. Leieforholdet var saavidt det kunde forstaaes
endnu ikke helt ordnet; men antagelig vilde
en-fasestrømmen med banens nuværende trafik koste
ca. 2 øre pr. kw.-time. Fra kraftanlægget
overføres den fra dynamoer og transformatorer leverte
enfasestrøm med en spænding av 80 000 volt til
fire transformatorstationer ved Kiiruna, Tornetrask,
Abisko og Vassijaure gjennem to paa de samme
stolper oplagte strømkredser. De tre- ög firbenede
lette og elegante jernstolper staar i indbyrdes
avstand av 200 m. og der er anvendt pilhøider av
indtil lo m. —
Der er hittil anskaffet 10 stk. elektriske
lokomotiver av to typer, nemlig store dobbeltlokomotiver
med 6 drivaksler til kjørsel av godstog og
hurtigtogslokomotiver med 2 drivaksler.
Godslokomotiverne har to motorer paa tilsammen 1 700 HK og
en største kjørehastighet av 60 km. pr. time.
Hur-tigtogslokomotiverne har en motor paa 1000 HK
og en største kjørehastighet av 100 km. pr. time.
Foredragsholderen hadde ved velvillig
imøtekommenhet fra de svenske jernbaneautoriteters side
faat anledning til at delta i prøvekjøring av
forskjellige lokomotiver mellem Kiiruna og Riksgränsen
og fik se disses elektriske utstyr i arbeide. —
Lokomotiverne viste sig at funktionere tilfredsstillende
i enhver h’enseende og deres bevægelse var
merk-værdig jevn og rolig selv ved den høieste hastighet,
som da blev anvendt, nemlig 90 km. pr. time. —
Hensigten med ombygning av denne bane fra
damp til elektrisk drift er væsentlig, at øke
transportevnen ved at kjøre større tog end tidligere og ved
at kjøre hurtigere opover stigninger; desuten er et
ikke uvæsentlig moment fjernelse av den for
lokomotivbetjeningen generende røk fra damplokomotiver
i tunneler og sneoverbygninger. Hvordan den
elektriske drift vil stille sig i økonomisk henseende er
det endnu for tidlig at uttale noget om. — Det
hele elektriske baneanlæg gav indtryk av at være
særdeles omhyggelig planlagt og solid utført.
*
Som bekjendt skal direktør Ivan Ö fv e rh o 1 m
ved Kungl. Jernvägsstyrelsen i Stockholm holde
foredrag om Riksgränsbanens elektriske drift og om
Porjusfaldenes utbygning i N. I. F.s Kristiania
avdeling den 16de april, og man vil anbefale
avdelingens medlemmer at benytte denne anledning til at
bli nærmere bekjendt med dette interessante
elektriske jernbaneanlæg, behandlet fra det mest
kompetente hold. — E. R.
A. T. F.
og N. I. F. Arendals Avdeling
Møte 26de februar.
Møtet lededes av formanden, direktør Brinch.
Efter behandling av endel foreningsanliggender
samledes man om aftensbordet.
Senere holdt ingeniør Otto Bødtker foredrag
om
„ Arend’alsvasdragets Regulering".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0171.html
